EU har den 30. marts 2026 vedtaget direktiv EU 2026/799 til yderligere harmonisering af visse insolvensretlige regler på tværs af EU - et forslag, som Kommissionen fremsatte i december 2022. Direktivet skal implementeres i dansk ret senest den 22. januar 2029 og har til formål at ensarte insolvensretten i EU samt at maksimere den værdi, som kreditorer kan inddrive fra insolvente virksomheder.
Med direktivet sker der yderligere harmonisering af insolvensretten i forlængelse af implementeringen i dansk ret i juli 2022 af reglerne om blandt andet forebyggende rekonstruktion baseret på EU-direktiv 2019/1023, som du kan læse om her:
Nye regler om forebyggende rekonstruktion er nu trådt i kraft.
Det nye direktiv EU 2026/799 fastlægger en række krav til medlemslandenes lovgivning, dog ved minimumsharmonisering således, at medlemslandene kan beholde eksisterende (eller indføre nye) mere indgribende regler.
Direktivet indeholder regler om omstødelse, kreditorudvalg og krav om udarbejdelse af "fact-sheets" med nøgleoplysninger om nationale insolvensregler, som kun forventes at få begrænset betydning i Danmark. Direktivet indeholder dog også nogle regler, som får praktisk betydning i Danmark. De regler omfatter:
- sporing af aktiver, der tilhører konkursmassen
- pre-pack-procedurer
- ledelsens pligt til at indgive egen begæring om indledning af insolvensbehandling.
Lettere sporing af aktiver og forfølgelse af omstødelseskrav
Som et væsentligt element i direktivet forbedres kuratorers muligheder for at spore skyldnerens aktiver. Direktivets regler indebærer, at kuratorer skal have adgang til at rette henvendelse til en hertil udpeget kompetent myndighed i et andet medlemsland, som kan give adgang til oplysninger i registre over aktiver i dette medlemsland, herunder om bankkonti tilhørende en skyldner. Adgangen til oplysninger om bankkonti afventer dog, at BARIS-systemet ("Bank Account Registers Interconnection System") etableres i EU, hvilket forventes at ske medio 2029.
Derudover medfører direktivet, at kuratorer via de kompetente myndigheder i andre lande kan få adgang til aktivregistre og registre over selskabers reelle ejere.
Direktivet medfører også, at konkursboers ret til at anlægge sager ved domstolene i andre medlemslande skal lovfæstes, således at konkursboer nu ikke kan hindres partsstatus i sager for udenlandske domstole. Det har hidtil været en udfordring for særligt danske konkursboer på grund af Danmarks retsforbehold.
Pre-pack-procedurer
Direktivet indeholder også yderligere interessante værktøjer, idet direktivet introducerer formaliseringen af de såkaldte "pre-pack-procedurer". Fænomenet "pre-pack"-overdragelser er allerede kendt både i Danmark og globalt og indebærer, at en virksomheds-/aktivoverdragelse forberedes forud for insolvensbehandlingen og gennemføres umiddelbart efter indledningen af en insolvensbehandling.
I dansk ret er proceduren indtil nu blevet gennemført på ureguleret grundlag under overholdelse af de konkursretlige grundsætninger og principper, men uden en formel juridisk ramme.
Direktivet indebærer, at der nu skal indføres regler om "pre-pack"-procedurer. Medlemsstaterne skal sikre, at procedurerne er tilgængelige for skyldnere, der "forventes at blive insolvente". Direktivets regler medfører imidlertid, at de enkelte medlemslande kan udelukke skyldnere fra at bruge reglerne, hvis de allerede er insolvente.
Direktivet foreskriver, at pre-pack-procedurerne skal bestå af en forberedende fase og en efterfølgende afviklingsfase, som tilsammen muliggør salg af virksomheden som "going concern".
Den forberedende fase indledes, når der udnævnes en tilsynsførende (monitor), som skal være uafhængig af både skyldneren og dennes nærtstående. I denne fase skal overdragelsen forberedes på en transparent, konkurrencebaseret og rimelig måde og i overensstemmelse med gældende markedsstandarder.
Afviklingsfasen begynder ved indledningen af insolvensbehandlingen, hvor den tilsynsførende kan udpeges som kurator/rekonstruktør, og skifteretten skal herefter godkende den forberedte overdragelse af virksomheden. Et sådant going concern‑salg giver typisk et højere provenu til kreditorerne, end hvis overdragelsen enten først forberedes under insolvensbehandlingen, eller hvis aktiverne sælges enkeltvis, og bidrager samtidig til at bevare arbejdspladser ved at sikre, at virksomheden kan fortsætte driften.
Strengere regler for ledelsesansvar
Direktivet vil yderligere stille strengere krav til ledelsen i insolvente virksomheder, når virksomheden nærmer sig insolvens. Ledelsen pålægges en pligt til at indgive egenbegæring om indledning af insolvensbehandling senest tre måneder efter, at ledelsen har eller burde have konstateret, at virksomheden var insolvent. Manglende overholdelse af dette skal medføre, at ledelsen kan holdes ansvarlig for tab, som indtræder som konsekvens heraf.
Direktivet indeholder dog en række undtagelser. Eksempelvis ifalder ledelsen ikke ansvar, hvis ledelsen har truffet relevante foranstaltninger for at imødegå tab for kreditorerne, som sikrer disse en beskyttelse svarende til, hvis der var indgivet begæring om insolvensbehandling inden direktivets frist, eller hvis ledelsen allerede - uden at indgive begæring om insolvensbehandling - har registreret virksomhedens insolvens i et offentligt register inden for samme frist. Særligt førstnævnte undtagelse kan medføre, at retsstillingen reelt ikke ændres i Danmark - uagtet at hovedreglen er et nybrud med de hidtidige danske regler.
Praktisk betydning
EU-direktivet om harmonisering af insolvensreglerne introducerer en række nye rammebestemmelser, der vil have væsentlig betydning for både virksomheder i økonomiske vanskeligheder, deres kreditorer og de kuratorer som udpeges af skifteretten med henblik på konkursbehandling.
Historisk har det været særdeles vanskeligt - og omkostningstungt - for danske kuratorer at forfølge aktiver, som er flyttet til udlandet. De nye regler - herunder navnlig om adgang til oplysninger om bankkonti i andre medlemslande - bør reducere vanskeligheder og omkostninger herved, ligesom indførelsen af automatisk partsstatus for udenlandske domstole er et positivt nyt tiltag.
Reglerne om pre-packs kan skabe klarere rammer for salg af nødlidende virksomheder som going conern, men den praktiske implementering i dansk ret vil være afgørende for, om der er tale om en forbedring af de nugældende uregulerede rammer, som reelt giver mulighed for det samme under samtidig hensyntagen til kreditorernes interesser.
Vi følger processen frem mod implementeringen i dansk ret, som senest skal ske i januar 2029. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
