Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Et øjebliks tankeløshed på Facebook kunne ikke berettige bortvisning

IUNO
27/10/2021
Et øjebliks tankeløshed på Facebook kunne ikke berettige bortvisning
IUNO logo
Der er i en ny sag taget stilling til, om en medarbejder kunne bortvises for at have kommenteret med en ”grine-smiley” på et Facebook opslag om en brand på en muslimsk gravplads. Virksomheden mente, at kommentaren var skadeligt for dens ry og omdømme. Medarbejderen havde nemlig en offentlig profil, hvor der stod, at han arbejdede for virksomheden. Ifølge opmanden var bortvisningen dog uberettiget, fordi der var tale om ”et øjebliks tankeløshed”.

Sagen handlede om en sikkerhedsvagt, der var ansat i en virksomhed, som leverer sikkerhedsydelser. Ved medarbejderens ansættelse fik han udleveret virksomhedens værdier og etiske kodeks. Virksomhedens kerneværdier var blandt andet ærlighed og hjælpsomhed. Det fremgik af kodekset, at medarbejderne skulle udvise en adfærd, som stemte overens med virksomhedens værdier på sociale medier, når man kunne se en vis tilknytning til virksomheden på deres profiler på de sociale medier.


Under sin ansættelse havde medarbejderen lavet en ”grine-smiley” i et opslag på Facebook om en brand på en muslimsk gravplads i Brøndby. En kvinde, som så kommentaren på Facebook, kontaktede herefter virksomheden. Det førte til, at medarbejderen blev bortvist, fordi han ifølge virksomheden havde udtrykt holdninger på de sociale medier, som ikke var forenelige med virksomhedens værdier og etik.


Det var bare en enkelt smiley

Medarbejderen forklarede, at han ved en fejl var kommet til at lave en ”grine-smiley” i stedet for en ”græde-smiley”. Den forklaring købte opmanden ikke. I stedet mente opmanden, at der havde været tale om ”et øjebliks tankeløshed” fra medarbejderens side.


Opmanden lagde i sagen vægt på, at medarbejderens Facebook-profil var offentlig og kunne ses af enhver. ”Grine-smileyen” måtte også opfattes som, at han fandt det positivt, at der havde været en brand på den muslimske gravplads. Det kunne ifølge opmanden skabe utryghed og mistillid til, at medarbejderen kunne arbejde som vagt på en betryggende måde.


Det var dog afgørende for opmanden, at der kun var tale om én smiley. Derudover var medarbejderens eneste forbindelse til virksomheden på Facebook, at man af medarbejderens profil kunne se, hvor han var ansat, og at han tidligere havde delt virksomhedens rekrutteringsopslag. Opmanden fandt derfor, at han ikke havde misligholdt sit ansættelsesforhold så groft, at det kunne begrunde en bortvisning.


Medarbejderen havde også delt og kommenteret på andre opslag af indvandrerkritisk karakter. Han havde blandt andet delt opslag om, at muslimske bønnekald skulle forbydes. Men de andre opslag og kommentarer var ifølge opmanden blot et udtryk for en politisk holdning og kunne heller ikke begrunde bortvisning.


IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder skal være varsomme med at bortvise medarbejdere på baggrund af smileys og andre kommentarer på Facebook eller andre sociale medier. Det gælder særligt for smileys, fordi de kan opfattes på mange forskellige måder. Medarbejdere må dog som udgangspunkt ikke udvise en adfærd, der kan skade virksomheden. Det er dog altid en konkret vurdering, hvor grænsen går.


IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at ekstreme politiske udtalelser efter omstændighederne godt kan medføre, at en medarbejder anses for at misligholde sine forpligtelser, når udtalelsen kan sættes i relation til medarbejderens arbejdsplads. Det er dog som hovedregel kun muligt at skride til ansættelsesretlige sanktioner, såsom advarsel, bortvisning eller opsigelse, hvis medarbejderen har en tydelig tilknytning til virksomheden på de sociale medier.


[Faglig voldgiftssag i FV 2021.48 af 16. september 2021]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
12/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kønsbalanceloven er nu vedtaget
Kønsbalanceloven er nu vedtaget
19/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kan man opsige en medarbejder på barsel begrundet i besparelser?
Kan man opsige en medarbejder på barsel begrundet i besparelser?
27/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Pligt til at sikre medarbejderes AI-færdigheder
Pligt til at sikre medarbejderes AI-færdigheder
07/01/2025
Persondata, Ansættelses- og arbejdsret
Frifundet for sexchikane
Frifundet for sexchikane
10/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted