Erstatningskravet afvist: Forældelsesfristen var ikke afbrudt

Erstatningskravet var forældet, da den skadelidte mere end tre år før sagens anlæg havde været bekendt med omstændighederne, der begrundede hans erstatningskrav. Det har Højesteret vurderet.

En virksomhedsejer søgte erstatning med påstand om, at forældelsesfristen på tre år var afbrudt, da han deltog aktivt i syns- og skønsforretningen. Han var dog hverken skønsrekvirent eller skønsindstævnt, da syns- og skønsforretningen foregik mellem forsikringselskaberne og producenten af et defekt produkt.

Højesteret afviste derfor virksomhedsejerens påstand.

Højesterets begrundelse
Højesteret fastslog, at en begæring om syn og skøn ikke afbryder forældelsen af et krav, når den, som stiller erstatningskravet, ikke er part i syns- og skønssagen. Højesteret fastslog endvidere, at skadelidte ikke havde været part i sagen, selvom skadelidte deltog aktivt i syns- og skønsforretningen.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at producenten måtte antages at have været klar over, at skadelidte var interesseret i resultatet, fordi skadelidte selv mente at have et erstatningskrav mod dem. Forældelsesfristen var derfor ikke afbrudt, og kravet var forældet.

Sagen kort
Sagen angik, om forældelsesfristen for et erstatningskrav på grund af en brand i en virksomhed udsprunget af et defekt produkt, var afbrudt ved foretagelse af syns- og skønsforretning, foretaget som led i isoleret bevisoptagelse.

I syns- og skønssagen havde skadelidte hverken været skønsrekvirent eller skønsindstævnt, da sagen alene blev gennemført af forsikringsselskaberne og producenten af det defekte produkt.

Tabet, som ikke var dækket af skadelidtes forsikring, var omfattet af forældelsesfristen på tre år efter produktansvarsloven, og spørgsmålet var derfor, om det var forældet, da skadelidte aktivt deltog i syns- og skønsforretningen - dog uden at denne var part.

Skadelidte gjorde gældende, at han reelt havde været part i den isolerede bevisoptagelse, og at forældelsesfristen derfor var foreløbigt afbrudt. Producenten gjorde heroverfor gældende, at skadelidte ikke kunne være part i sagen, alene fordi han var ejer af den ejendom, hvor skønsforretningen blev foretaget. Det forhold, at han var til stede under skønsforretningen kunne heller ikke medføre, at han skulle anses som part i den isolerede bevisoptagelse.

Fordi skadelidte i mere end tre år før sagens anlæg havde været bekendt med de omstændigheder, der begrundede hans erstatningskrav, var hans krav forældet.

---