Skadesløsholdelsesordninger for ledelsesmedlemmer har i de seneste år været et hyppigt anvendt værktøj til begrænsning af ledelsesmedlemmers ansvar. Skadesløsholdelsesordningerne findes med varierende indhold og begrundelser.
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der generelt ikke er noget til hinder for, at selskaber kan skadesløsholde dets ledelsesmedlemmer. Det er ifølge Erhvervsstyrelsen selskabets generalforsamling, som kan beslutte at skadesløsholde bestyrelsesmedlemmer. Ifølge Erhvervsstyrelsen bør generalforsamlingen præsenteres for alle væsentlige og usædvanlige vilkår vedrørende skadesløsholdelse af bestyrelsen i forbindelse med forslagets fremlæggelse.
En beslutning om skadesløsholdelse bør efter styrelsens opfattelse altid indeholde følgende:
- En stillingtagen til, hvorvidt skadesløsholdelsen er subsidiær til en ledelsesansvarsforsikring
- En tidsmæssig afgrænsning
- En afgrænsning af de aktiviteter, som er omfattet
- En afgrænsning af den adfærd, som er omfattet
- En afgrænsning af den skade og de skadelidte, som er omfattet
Nuværende skadesløsholdelsesordninger
På nuværende tidspunkt er der 22 danske Large Cap-selskaber, som har etableret en skadesløsholdelsesordning. En række af de nuværende ordninger bærer efter vores opfattelse præg af, at ordningerne er indført uden et sikkert juridisk grundlag.
Som led i vedtagelsen af de nuværende skadesløsholdelsesordninger er der stor forskel på omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger om ordningerne, som er fremlagt for generalforsamlingen. Erhvervsstyrelsen gør det som nævnt klart, at generalforsamlingen skal være i stand til at træffe beslutningen om skadesløsholdelse på et oplyst grundlag.
Vores vurdering er, at de fleste selskaber nu er nødsaget til at genbesøge deres skadesløsholdelsesordninger med henblik på at tilvejebringe et klarere beslutningsgrundlag for generalforsamlingen. Derudover gælder der kun i få selskaber en eksplicit tidsbegrænsning for skadesløsholdelsesordningen, hvilket også bør provokere en revision af den pågældende ordning.
Det er ligeledes vores vurdering, at Erhvervsstyrelsens vejledning bør give anledning til, at selskaber foretager mere dybdegående analyser af, om en skadesløsholdelsesordning konkret er i det enkelte selskabs interesse.
Selskabets interesse
Der er i selskabsloven ikke taget stilling til, om skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer er i selskabets interesse. Spørgsmålet om skadesløsholdelsesordningers legitimitet har derfor været genstand for debat i den selskabsretlige litteratur.
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at skadesløsholdelsesordninger kan være i selskabets interesse, men at det enkelte selskab selv konkret må vurdere, om selskabet har en interesse i den påtænkte skadesløsholdelse. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at selskabsloven ikke indeholder bestemmelser, som er til hinder for at skadesløsholde ledelsen. Det indebærer, at selskabets kapitalejere har frihed til at indrette selskabet, som kapitalejerne finder det hensigtsmæssigt under hensyntagen til kapitalejerne og selskabets øvrige interessenter i bred forstand.
Beslutningsgrundlag
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det er selskabets generalforsamling, som tager stilling til, om selskabet skal skadesløsholde bestyrelsen. Det er dermed også selskabets generalforsamling, som beslutter, om skadesløsholdelse er i selskabets interesse. Generalforsamlingens beslutning skal træffes på et oplyst grundlag. Det indebærer, at generalforsamlingen skal oplyses om alle væsentlige og usædvanlige vilkår, herunder fordele og ulemper for vedtagelsen af skadesløsholdelsesordningen i det enkelte selskab.
Der kan ifølge Erhvervsstyrelsen opstå inhabilitetsproblemstillinger, hvis bestyrelsen bemyndiges til at fastsætte vilkår og varetage den praktiske administration af skadesløsholdelsesordningen for bestyrelsen selv. Erhvervsstyrelsen anerkender dog, at der er praktiske elementer i en skadesløsholdelsesordning, som ledelsen, ansatte og rådgivere er nærmest til at varetage, men at generalforsamlingen har beslutningskompetencen i relation til alle væsentlige og usædvanlige vilkår.
Vedtagelse
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at en skadesløsholdelsesordning kan vedtages med simpelt flertal. Erhvervsstyrelsen er dog samtidig af den opfattelse, at det øger synligheden og legitimiteten overfor aktionærer og kreditorer, hvis ordningen tilføjes i vedtægterne. Det indebærer i så fald, at ordningen skal vedtages med sædvanlig vedtægtsmajoritet.
Erhvervsstyrelsen tager ikke stilling til, om en skadesløsholdelsesordning bør indføres i selskabets vederlagspolitik. Det er vores opfattelse, at en skadesløsholdelse bør indføres i selskabets vederlagspolitik for at sikre en hensigtsmæssig grad af offentlighed overfor relevante stakeholders.
Samspil med ledelsesansvarsforsikring og undtagelser
Det ses ofte i praksis, at skadesløsholdelsesordninger vedtages efter et top up-princip i forhold til selskabets ledelsesansvarsforsikring. Det indebærer, at vilkårene for skadesløsholdelsesordningen koordineres med vilkårene i ledelsesansvarsforsikringen, og at ordningen aktiveres, når dækningssummen i ledelsesansvarsforsikringen er udtømt.
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at et selskab ikke gyldigt kan vedtage at skadesløsholde ledelsesmedlemmer for grov uagtsomhed, forsætlige handlinger, utilbørlige dispositioner eller strafbare forhold.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ledelsesansvarsforsikringer på det nuværende forsikringsmarked ofte omfatter grov uagtsomhed. Hvis Erhvervsstyrelsens vurdering er udtryk for gældende ret, er der et muligt vakuum i ledelsesmedlemmers ansvarsdækning, idet ledelsesansvarsforsikringen kan dække forhold, som ledelsesmedlemmer ikke gyldigt kan skadesløsholdes for af selskabet.
Betydningen af Erhvervsstyrelsens vejledende udtalelse
Det er vores opfattelse, at Erhvervsstyrelsens vejledende udtalelse udtrykker et grundigt indspark til den selskabsretlige debat om selskabers skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer. Vi savner dog Erhvervsstyrelsens holdning til, hvordan eventuel skadesløsholdelse behandles i insolvenstilfælde, da ledelsesansvarssager i praksis ofte udspringer af et selskabs konkurs.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
