Erhvervsankenævnet har netop afsagt en kendelse, der underkender Civilstyrelsens praksis for vurdering af ansøgninger om at ændre erhvervsdrivende fondes vedtægtsbestemte formål.
I sagen havde en erhvervsdrivende fond fået afslag på at ændre sit formål, men fonden klagede til Erhvervsankenævnet, der nåede frem til det modsatte resultat. Kendelsen fastslår, at det, for at gennemføre en formålsændring, er tilstrækkeligt, at det eksisterende formål er blevet uhensigtsmæssigt. Ændringen skal dog være i overensstemmelse med stifterens vilje. Når stifterens vilje skal fastlægges, skal fondsmyndighederne inddrage andre forhold end blot den gældende vedtægt.
Kort om sagen
En erhvervsdrivende fond bad i 2016 Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at ændre sit formål. Fondens bestyrelse ønskede, at bringe formålsbestemmelsens ordlyd og ånd tilbage til den, som stifteren bestemte, da fonden blev oprettet i 1922. Efter fonden blev stiftet, er det vedtægtsbestemte formål blevet ændret. Det var nu bestyrelsens vurdering, at samfundsudviklingen havde gjort formålet uhensigtsmæssigt, og at det ville stemme bedre overens med stifters vilje, hvis formålsbestemmelsen – med enkelte sproglige moderniseringer – kunne rettes tilbage til de oprindelige formuleringer.
Ifølge lov om erhvervsdrivende fonde skal ændringer af det vedtægtsbestemte formål for erhvervsdrivende fonde godkendes af både Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen. Erhvervsstyrelsen var indstillet på at acceptere formålsændringen – det var Civilstyrelsen imidlertid ikke. Derfor afslog Erhvervsstyrelsen fondens ansøgning.
Civilstyrelsens begrundelse for at nægte samtykke var bl.a., at formålsbestemmelsen ikke var blevet "umulig eller klart uhensigtsmæssig" for fonden at efterleve. Derudover argumenterede styrelsen for, at den ønskede formålsændring ikke var i overensstemmelse med stifterens vilje, som den var udtrykt i den gældende vedtægt.
Fondsbestyrelsen klagede over Erhvervs- og Civilstyrelsens afgørelser til Erhvervsankenævnet, hvor der blev argumenteret for, at Civilstyrelsens praksis var forkert, og at fonden skulle have tilladelse til at gennemføre formålsændringen.
Erhvervsankenævnet gav fonden medhold i klagen og ændrede derfor fondsmyndighedernes afgørelse, så fonden nu kan gennemføre formålsændringen.
Afgørelsen er interessant, fordi den på to punkter underkender Civilstyrelsens praksis for vurdering af sådanne ansøgninger om at ændre vedtægtsbestemte formål for erhvervsdrivende fonde.
Relevante kriterier for vurderingen af formålsændringer
Det fremgår ikke direkte i lov om erhvervsdrivende fonde, hvilke kriterier fondsmyndighederne skal lægge vægt på, når de vurderer, om en fond må ændre sine formålsbestemmelser.
I forarbejderne til loven står der dog, at formålsbestemmelserne kan ændres, hvis formålet ikke, eller kun vanskeligt, kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssigt. Tidligere var det tilladt at ændre formålsbestemmelserne, hvis formålet var blevet "åbenbart uhensigtsmæssigt", men da man indførte loven for erhvervsdrivende fonde, ønskede man at smidiggøre denne praksis. Det blev bl.a. begrundet med, at erhvervsdrivende fonde er erhvervsvirksomheder, som skal have mulighed for at tilpasse sig ændrede konkurrencevilkår m.v.
Efter Civilstyrelsens praksis kan en formålsbestemmelse kun ændres, hvis formålet er blevet "umuligt eller klart uhensigtsmæssigt" at opfylde. Civilstyrelsen anvender derfor et strengere kriterium, end hvad der følger af lovens forarbejder.
I sagen argumenterede Civilstyrelsen for, at forarbejderne til lov om erhvervsdrivende fonde ikke er korrekte, og fastholdt derfor, at formålet skulle være blevet "klart uhensigtsmæssigt", før der kunne gives samtykke til en formålsændring. Fonden var uenig i det synspunkt og pegede på, at det tydeligt fremgår af forarbejderne, at kriteriet alene er "uhensigtsmæssighed".
Erhvervsankenævnet har i sin kendelse lagt vægt på forarbejderne og den ønskede smidiggørelse af den tidligere strenge praksis for godkendelse af formålsændringer. Kendelsen fastslår derfor, at det ikke er nødvendigt, at formålet er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt, men at det relevante kriterium for erhvervsdrivende fonde nu er, at formålsbestemmelsen kan ændres, hvis formålet er blevet uhensigtsmæssigt.
Stifterens vilje
Udover at formålet skal være blevet uhensigtsmæssigt for fonden at efterleve, er det også et krav, ifølge forarbejderne til lov om erhvervsdrivende fonde, at formålsændringen er i overensstemmelse med stifterens vilje.
Civilstyrelsen har i sin hidtidige praksis taget udgangspunkt i den gældende vedtægt, når stifterens vilje skulle fastlægges. Civilstyrelsen har altså ikke taget hensyn til tidligere versioner af vedtægterne eller øvrige fortolkningsbidrag. Når Civilstyrelsen skulle vurdere, om en formålsændring er i overensstemmelse med stifterens vilje, har styrelsen derfor fastlagt stifterens vilje udelukkende på baggrund af den formålsbestemmelse, som ønskes ændret.
Da formålsbestemmelsen i denne sag var ændret, efter fonden blev stiftet, resulterede Civilstyrelsens praksis i en opfattelse af, at en tilbagevenden til det oprindelige formål, som stifteren havde bestemt, da fonden blev stiftet, var i strid med stifterens vilje.
Fonden argumenterede for, at fondsmyndigheden skal vægte det oprindelige formål, da dette netop er udtryk for stifterens vilje. Ved at have indført en praksis, hvor det kun er den gældende vedtægt, der inddrages, når stifterens vilje skal fastlægges, har Civilstyrelsen begrænset det konkrete skøn, som Civilstyrelsen er forpligtet til at foretage efter almindelige forvaltningsretlige principper.
Erhvervsankenævnet konkluderede, at formålsændringen klart var i overensstemmelse med stifterens vilje, som den er udtrykt ved fondens stiftelse i 1922. Dermed slår ankenævnet fast, at det ikke er tilstrækkeligt, at fondsmyndighederne udelukkende lægger vægt på den gældende vedtægt. Der skal foretages et konkret skøn af stifterens vilje, hvor særligt fondens oprindelige formål må inddrages i vurderingen.
Kromann Reumert har rådgivet fonden i sagen.
Læs Erhvervsankenævnets kendelse.
-medium.jpg)
