Er selskabet begæret tvangsopløst, fordi der ikke er registreret reelle ejere?

Inden for de seneste år er selskaber registreret ved Erhvervsstyrelsen blevet pålagt at registrere legale ejere og – senest med frist den 1. december 2017 – reelle ejerforhold. I TVC har vi imidlertid erfaret, at ikke alle har fået foretaget registreringen, hvilket enten har medført eller kan medføre, at Erhvervsstyrelsen træffer en beslutning om tvangsopløsning af selskabet.

 

En tvangsopløsning kan risikere at have en række utilsigtede konsekvenser, som i værste fald kan medføre konkurs og ophør af drift i selskabet.

Træffer Erhvervsstyrelsen beslutning om tvangsopløsning af selskabet, kan en genoptagelse af aktiviteterne træffes af generalforsamlingen. Såfremt skifteretten har udpeget en likvidator, skal likvidator dog tiltræde beslutningen om genoptagelse.

For at en genoptagelse kan lade sig gøre, skal visse krav være opfyldt:

• Selskabet må ikke have været begæret tvangsopløst inden for de seneste 5 år fra datoen, hvor Erhvervsstyrelsen traf beslutning om at begære selskabet tvangsopløst.


• Anmeldelse af beslutning om genoptagelse må senest ske 3 måneder efter datoen for tvangsopløsningen.


• En revisor skal afgive en erklæring om, at selskabskapitalen stadig er til stede, og at der ikke er ydet lån til ledelsen i strid med Selskabslovens regler herom.


• Årsagen til beslutningen om tvangsopløsning skal berigtiges. Vedrører tvangsopløsning f.eks. manglende indberetning af reelle ejere, skal dette forhold berigtiges.

 

En tvangsopløsning følger en række udfordringer

Såfremt et selskab har tabt sin kapital helt eller delvist, kræver en genoptagelse, at kapitalen retableres. Hvis der er ydet lån til ledelsen i strid med selskabslovens regler herom, skal denne kapital også rejses, og lånet indfries. Det kan forekomme og forekommer desværre relativt ofte, at den hidtidige ejerkreds ikke har tilstrækkelige midler til at retablere kapitalen eller indfri et lån. I så fald vil revisor ikke have muligheden for at afgive den fornødne erklæring til brug for genoptagelsen, og genoptagelse er derfor ikke mulig. En overdragelse af aktiver og/eller aktiviteter til et selskab, kontrolleret af den hidtidige ejerkreds, synes heller ikke at være realistisk – også ud fra en økonomisk betragtning.

Såfremt ovennævnte bliver en realitet, eller hvis der ikke er truffet afgørelse om genoptagelse inden for den omtalte frist på 3 måneder, skal selskabet reelt afvikles. Dette bliver også konsekvensen, hvis selskabet har været under tvangsopløsning inden for de seneste 5 år.

En sådan afvikling kan ske gennem en opløsning ved erklæring eller likvidation efterfulgt at et salg af aktiver og/eller aktiviteter (til anden ejerkreds end den hidtidige). Afhængig af selskabets økonomiske stilling kan likvidationen efter omstændighederne udvikle sig til en konkurs. Fælles for ovennævnte dispositioner er at de kan vise sig særligt omkostningstunge.

En anden løsning kunne være at lade selskabet fusionere med et andet selskab som fortsættende selskab. En sådan løsning behøver ikke nødvendigvis at være særlig omkostningstung og kan, efter omstændighederne, klares over en meget kort periode. Er der tale om et ApS, som er begæret tvangsopløst, vil man kunne stifte et IVS med en kapital på 1 kr. og lade dette IVS straksfusionere med det tvangsopløste ApS.

Ovennævnte muligheder kan efter omstændighederne også anvendes, såfremt selskabet er begæret tvangsopløst efter andre regler (manglende indlevering af årsregnskab eller f.eks. manglende registrering af ledelse og/eller revisor).

Er dit selskab endt i en tvangsopløsningssituation, som bl.a. er begrundet manglende registrering af reelle ejere, står TVC advokatfirma gerne til rådighed for en gratis og uforpligtende snak om mulighederne for at bringe selskabet ud af tvangsopløsningen.