Er et fodbold­forbund omfattet af udbuds­reglerne?

EU-Domstolens dom af 3. februar 2021, de forende sager C-155/19 og C-156/19 FIGC og Consorzio Ge.Se.Av.

Et af de afgørende spørgsmål for, om udbudsreglerne skal følges, er, om der er tale om en ordregiver i udbudsreglernes forstand. Ud over statslige, regionale og kommunale myndigheder er offentligretlige organer også ordregivere, som er omfattet af udbudsreglerne.

For at der er tale om et offentligretligt organ, skal tre betingelser være opfyldt:

1. organet skal være oprettet for at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
2. organet er en juridisk person
3. over 50 % af organet skal finansieres af statslige, regionale og kommunale myndigheder. Alternativt er det statslige, regionale og kommunale myndigheder, der udpeger mere end halvenden af medlemmerne af organets ledelse.

Betingelse nummer to giver sjældent anledning til tvivl, hvorimod første og tredje betingelse ofte er vanskeligere at slå fast. Det var også disse betingelser, som EU-Domstolen behandlede i dommen, der handler om, hvorvidt det italienske fodboldforbund, Federazione Italiana Giuoco Calcio (FIGC), er oprettet for at imødekomme almenhedens behov og derfor er omfattet af udbudsreglerne.

Kort om sagen

FIGC havde indgået en kontrakt om bagagehåndtering i forbindelse med det italienske fodboldlandsholds rejser og på FIGC's lager i Rom.

En virksomhed, som ikke fik tildelt kontrakten, indbragte sagen for de italienske domstole og påstod, at FIGC skulle følge udbudsreglerne.

I den forbindelse forelagde Italiens øverste domstol i forvaltningsretlige sager to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, som skulle afklare, om FIGC var et offentligretligt organ.  

EU-Domstolens dom

Domstolen indledte med at fastslå, at det ikke har betydning, at et organ er oprettet som en privatretlig forening og altså ikke er oprettet som en del af den offentlige forvaltning ved en formel retsakt. Det afgørende er, om de tre kumulative betingelser ovenfor er opfyldt.

Herefter anførte Domstolen, at fastlæggelsen af, om organet er oprettet for at imødekomme almenhedens behov, skal ske ved en objektiv konstatering af, at organet sikrer, at almenhedens behov imødekommes både ved organets oprettelse og på tidspunktet for et konkret indkøb.

Domstolen fandt, at afvikling af sport imødekommer almenhedens behov, og at fodboldforbundets opgaver ikke var af kommerciel eller industriel karakter. Det skyldtes blandt andet, at afviklingen af sport i Italien er sikret gennem et lovdekret, som foreskriver, at de nationale idrætsforbund og den italienske olympiske komité skal varetage opgaver som "kontrol med en forskriftsmæssig afvikling af konkurrencer og mesterskaber, forebyggelse og sanktionering af doping eller forberedelser på olympisk og højt niveau".  

Domstolen anførte også, at det er uden betydning, at et organ, ud over aktiviteterne til at imødekomme almenhedens behov, også udøver andre aktiviteter, og om de aktiviteter desuden er selvfinansieret.

Selv hvis imødekommelsen af almenhedens behov er en "relativt ubetydelig andel" af den samlede virksomhed, organet udøver, vil første betingelse ovenfor anses for opfyldt, så længe organet påtager sig at imødekomme almenhedens behov. Med andre ord "fanger bordet" udbudsretligt, så et organ bliver udbudspligtigt, selv om det kun er en beskeden del af aktiviteterne, som er grund til det.

Domstolen fandt også, at den tredje betingelse om offentlig finansiering eller kontrol var opfyldt, og at det italienske fodboldforbund derfor er et offentligretligt organ, der er omfattet af udbudsreglerne.

Vores bemærkninger

EU-Domstolen har tidligere fastslået, at opgaver som organisering af messer og produktion af kørekort, pas og tryksager for det offentlige alle imødekommer almenhedens behov. I forarbejderne til udbudsloven er der, som typeeksempler på opgaver, der imødekommer almenhedens behov, nævnt opgaver inden for dagtilbud, miljø, sundhed og uddannelse.

Dommen i FIGC-sagen understreger, at "almenhedens behov" er et ganske vidtfavnende begreb, som altså også kan omfatte forhold, der sikrer, at sportsaktiviteter kan afholdes.

Domstolen har foretaget en konkret vurdering af forholdene i det italienske fodboldforbund, og det kan derfor ikke udledes af dommen, om andre fodbold- eller sportsforbund også opfylder betingelserne for at være offentligretlige organer. Det må på samme måde bero på en konkret vurdering af det enkelte forbunds forhold. I den forbindelse er undtagelsen om, at det ikke skal være af "industriel eller kommerciel art", at almenhedens behov imødekommes, næppe noget stærkt kort. Domstolen anlagde nemlig en ret formel betragtning om, at fordi der forelå en lovregulering af sporten, var den ikke kommerciel.

Læs EU-Domstolens dom.