I 2018 vil Erhvervsstyrelsen igen sætte fokus på fondsbestyrelsernes redegørelse for Anbefalingerne for god Fondsledelse. Fristen for at indsende fondenes regnskaber nærmer sig hastigt, så nu er det tid til at få styr på sine forpligtelser som fondsbestyrelse. Det hjælper vi med her!
Siden den 1. januar 2015 har bestyrelserne i erhvervsdrivende fonde haft pligt til at redegøre for Anbefalingerne for god Fondsledelse i årsregnskabet efter det såkaldte "følg eller forklar"-princip.
Efter fondsbestyrelserne i 2015 for første gang skulle forholde sig til anbefalingerne i deres årsrapporter, undersøgte Erhvervsstyrelsen, hvordan bestyrelserne havde overholdt reglerne. I den forbindelse blev der udstedt 381 påbud til fonde, som slet ikke havde forholdt sig til anbefalingerne, mens en række andre fonde blev informerede om, at deres redegørelser var mangelfulde.
Formålet med reglerne
Erhvervsfondsudvalget udarbejdede i 2012 et forslag til modernisering af fondslovgivningen.
Ifølge udvalget var det ikke hensigtsmæssigt at indføre flere bestemmelser i lov om erhvervsdrivende fonde. Derimod ville det være mere formålstjenligt at udarbejde anbefalinger til god fondsledelse.
Formålet med anbefalingerne er at bidrage til, at ledelsen varetager fondens formål og interesser, og at forvaltningen af fondsmidlerne sker i overensstemmelse med god skik for ledelse af erhvervsdrivende fonde.
Anbefalingerne handler særligt om åbenhed og kommunikation, bestyrelsens opgaver og ansvar samt ledelsens vederlag.
Anbefalingerne er ikke lovgivning, men et supplement til lovgivningen på erhvervsfondsområdet og er udtryk for "
best practice". Manglende efterlevelse af en anbefaling er derfor ikke et regelbrud i sig selv. Bestyrelsen i den enkelte fond kan selv afgøre, hvordan den ønsker at efterleve anbefalingerne, så længe den redegør for dens valg.
Redegørelsens indhold
Ifølge § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde skal fondsbestyrelsen redegøre for, hvordan bestyrelsen forholder sig til anbefalingerne, som Komitéen for god Fondsledelse har udarbejdet.
Redegørelsen skal skrives ud fra "følg eller forklar"-princippet, der indebærer, at bestyrelsen skal oplyse, om fonden følger de enkelte anbefalinger, eller om den fraviger én eller flere anbefalinger. Hvis bestyrelsen fraviger en anbefaling, skal den forklare hvorfor, og hvordan fonden i stedet har indrettet sig.
Bestyrelsen har derfor kun pligt til at forklare sig, hvis en anbefaling ikke følges.
Fondsbestyrelsen kan f.eks. ikke undlade at udarbejde en redegørelse med den begrundelse, at "
fonden er ved at blive opløst", eller at "
fonden ikke har haft behov for anbefalingerne endnu, men vil tage stilling hertil på et senere tidspunkt".
Redegørelsen skal – ifølge årsregnskabslovens § 77 a – indgå i årsrapporten og derfor vedrøre samme periode som rapportens regnskabsperiode.
Hvis en anbefaling følges
Bestyrelsen skal forholde sig til hver enkelt anbefaling. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at oplyse, at "
fonden følger alle anbefalinger", eller at "
fonden følger alle anbefalinger, bortset fra…".
Komitéen for god Fondsledelse har udarbejdet et afrapporteringsskema, hvor bestyrelsen med et kryds kan indikere, at anbefalingen følges.
Se afrapporteringsskemaet.
Hvis en anbefaling ikke følges
Det er som nævnt ikke et regelbrud, at fondsbestyrelsen ikke følger en anbefaling. Det er derimod et regelbrud, hvis fondsbestyrelsen ikke forklarer hvorfor.
Der kræves, at redegørelsen er klar og konkret. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at bestyrelsen f.eks. skriver, at "
anbefalingen er ikke relevant for fonden", eller at fonden ikke følger anbefalingen, fordi det fremgår af bestyrelsens forretningsorden eller fondens vedtægter. Bestyrelsen skal konkret redegøre for, hvorfor en anbefaling f.eks. ikke vurderes relevant.
Er der f.eks. tale om en anbefaling til ledelsens vederlag, som ikke er relevant for fonden, fordi bestyrelsesmedlemmerne ikke modtager honorar, bør bestyrelsen netop angive dette som årsag til, at den ikke følger anbefalingen.
Redegørelsen skal også angive, hvordan fonden i stedet har valgt at indrette sig. Fraviger fonden f.eks. anbefalingen om, at der fastsættes en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer, er det ikke tilstrækkeligt bare at anføre, at der ikke er fastlagt en aldersgrænse. Fondsbestyrelsen bør derimod anføre årsagen til, at der ikke er fastsat en aldersgrænse, hvilket f.eks. kunne være fordi fonden, på grund af sin størrelse og koncernstruktur, i stedet lægger vægt på, at bestyrelsen består af medlemmer med betydelig relevant erhvervsmæssig erfaring.
Komitéen for god Fondsledelse har lavet en oversigt med eksempler på gode og mindre gode forklaringer på, at en anbefaling ikke følges.
Læs oversigten.
Offentliggørelse
Fondsledelsen har ansvaret for, at fonden offentliggør redegørelsen for god fondsledelse.
Redegørelsen skal placeres ét af følgende steder:
- i årsrapportens ledelsesberetning
- i noterne til årsrapporten
- på fondens hjemmeside. I så fald skal der være en præcis henvisning til URL-adressen i ledelsesberetningen eller årsrapportens noter.
I
bekendtgørelse nr. 558 om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven af 1/06/2016 er der visse krav til at offentliggøre redegørelsen for god fondsledelse på fondens hjemmeside.
Vælger fondsledelsen at placere redegørelsen på fondens hjemmesiden, skal den være tilgængelig på hjemmesiden i mindst fem år i én samlet redegørelse, som offentliggøres under overskriften "
Redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a". I de fem år har fonden pligt til at forsøge at bevare rådigheden over det domæne, hvor URL-adressen til redegørelsen er offentliggjort. Ændres URL-adressen i løbet af de fem år, skal der være en direkte viderestilling fra den oprindelige til den nye URL-adresse.
Det er desuden et krav, at der står i redegørelsen, at den er en del af ledelsesberetningen eller noterne i fondens årsrapport. Det skal også oplyses, hvilke dele af redegørelsen der ikke er omfattet af revisionspåtegningen på fondens årsrapport.
Er redegørelsen offentliggjort på fondens hjemmeside, er den ikke omfattet af årsrapportens revisionspåtegning, medmindre fonden og revisor har aftalt det.
Redegørelsen skal være tilgængelig for offentligheden på fondens hjemmeside fra det tidspunkt, hvor årsrapporten offentliggøres.
Revisors rolle
Ifølge § 74, stk. 2 i lov om erhvervsdrivende fonde skal revisor straks meddele fondsmyndigheden om overtrædelser af lovgivningen om regnskabsaflæggelse. Da fondsbestyrelsens redegørelse for god fondsledelse skal indgå i årsrapporten, har fondens revisor pligt til at kontrollere, at bestyrelsen har udarbejdet og offentliggjort redegørelsen.
Revisors rolle varierer alt efter, om der er tale om manglende redegørelse, om redegørelsen er placeret i noterne, ledelsesberetningen eller på fondens hjemmeside.
Har fondsbestyrelsen ikke udarbejdet en redegørelse, skal revisor oplyse dette i revisionspåtegningens afsnit om ledelsesberetningen.
Er redegørelsen placeret i noterne, skal modifikationer eller oplysninger om fejl og mangler fremgå af revisionspåtegningen.
Hvis redegørelsen står i ledelsesberetningen, skal revisor lave et "konsistenstjek" og vurdere, om ledelsesberetningen stemmer overens med oplysninger i fondens årsregnskab og øvrige oplysninger, som revisor er blevet bekendt med under revisionen. Indeholder redegørelsen i ledelsesberetningen fejl og mangler, skal revisor gøre opmærksom på det i revisionspåtegningen.
Revisoren skal også tjekke, om redegørelsen på hjemmesiden kaldes "
Redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens § 77 a". Dette krav til offentliggørelsen på hjemmesiden er blandt revisors særlige pligter, og fejl og mangler i disse oplysninger skal derfor også stå i revisionspåtegningen.
Konsekvens af manglende redegørelse
Udarbejdes der ikke en redegørelse, eller overholder redegørelsen ikke de omtalte krav, kan Erhvervsstyrelsen – ifølge § 60, stk. 2 i lov om erhvervsdrivende fonde – give bestyrelsen et påbud om at redegøre for, hvordan den forholder sig til anbefalingerne.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer et påbud fra Erhvervsstyrelsen, kan medlemmerne af ledelsen få tvangsbøder, jf. årsregnskabslovens § 162, stk. 1, nr. 3, jf. § 161, nr. 3, jf. § 159, stk. 1.
Vælger bestyrelsen gentagende gange ikke at forholde sig til anbefalingerne på trods af påbud om det, kan det indgå i Erhvervsstyrelsens vurdering af, om bestyrelsesmedlemmerne skal afsættes i medfør af § 45 i lov om erhvervsdrivende fonde.
Mangelfulde redegørelser kan desuden indgå i Erhvervsstyrelsens vurdering af, om visse af fondens forhold skal granskes, jf. § 25, stk. 1 i lov om erhvervsdrivende fonde.
Erhvervsstyrelsen har indtil videre valgt kun at gøre fonde, der indsender redegørelser med mindre mangler, opmærksomme på kravene til redegørelsen, som fondene skal tage højde for, når de udarbejder næste redegørelse.
Erhvervsstyrelsens vejledning
I forlængelse af Erhvervsstyrelsens undersøgelse af om reglerne om redegørelse for god fondsledelse overholdes, offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en ny vejledning om emnet den 20. december 2017. Heri beskriver Erhvervsstyrelsen dens opfattelse af kravene til redegørelsen om god fondsledelse.
Læs Erhvervsstyrelsens vejledning om fondsbestyrelsens redegørelse for god fondsledelse.
-medium.jpg)
-medium.jpg)
