Aftalen mellem EU og Storbritannien er nu endeligt vedtaget af EU-Parlamentet, hvilket betyder, at Storbritannien forlader EU den 31. januar 2020 med en overgangsperiode indtil 31. december 2020. Den praktiske udmøntning af, hvordan det fremtidige samarbejde mellem Storbritannien og EU skal ske, er dog endnu ikke på plads.
Vi ser på, hvad aftalen betyder for forsikringsbranchen i Danmark.
Brexit-aftalens indhold om forsikringsbranchen fremstår uændret
Den 14. november 2018 offentliggjorde Storbritannien og EU en udtrædelsesaftale, der tog stilling til fremtiden for den finansielle sektor. Det bemærkes, at vilkårene om den finansielle sektor i den nye Brexit-aftale fra 22. oktober 2019 svarer til vilkårene fra den tidligere aftale, og fremstår derfor uændret.
Overgangsperiode mellem EU28 og EU27
I premierministerens udtrædelsesaftale er der indsat en nærmere bestemt og tidsbegrænset periode (overgangsperioden), der igangsættes ved Storbritanniens udtrædelse den 31. januar 2020.
Overgangsperioden har til formål at forberede medlemslandene og Storbritannien på, at Storbritannien efter udløbet af perioden – den 31. december 2020 – ikke længere er en del af EU. Perioden kan forlænges én gang yderligere, hvis Storbritannien anmoder Det Europæiske Råd og de øvrige medlemslande herom.
I overgangsperioden fortsætter Storbritanniens samt de øvrige medlemslandes forretningsmæssige aktiviteter uændret, da Storbritannien frem til udløbet af december 2020 fortsat er omfattet af EU-reglerne, dog med den undtagelse at Storbritannien fra udtrædelsesdatoen ikke længere er beslutningsdygtig. Det betyder altså, at de finansielle virksomheder i de tilbageværende 27 EU-lande i denne periode kan fortsætte deres virksomhed i Storbritannien på uændret grundlag i hvert fald indtil 31. december 2020.
Konsekvens af Brexit
Det er ikke uden konsekvenser for forsikringsbranchen, at Storbritannien forlader EU. Meget afhænger af hvordan samarbejdet i praksis skal udmøntes. For de britiske forsikringsvirksomheder vil udtrædelsen medføre, at virksomhederne i fremtiden vil blive betragtet som tredjelandsvirksomheder. At blive betragtet som tredjelandsvirksomhed betyder, at den nuværende lette adgang for virksomhederne til at ”passporte” tilladelser i EU-lande vil bortfalde, når Storbritanniens EU-medlemskab ophører.
De britiske forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber vil som følge heraf som udgangspunkt være nødt til at etablere filialer eller etablere et egentligt datterselskab i Danmark og ansøge Finanstilsynet om nye tilladelser til at drive virksomhed i Danmark eller etablere sig i et andet EU-land og passporte derfra.
Kravene til tilladelse i Danmark findes i bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber, og ligner de krav, der gælder for dansketablerede forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, der følger af lov om finansiel virksomhed. Som hovedregel vil Finanstilsynets tilladelser afhænge af, om der foreligger en international aftale, eller hvis Finanstilsynet skønner, at der indrømmes danske selskaber tilsvarende ret i forsikringsselskabets hjemland.
Efter lov om forsikringsformidling udgør forsikringsmæglere, kreditinstitutter og investeringsselskaber, der mod aflønning indleder eller udøver forsikringsdistributionsvirksomhed, forsikringsformidlere. Dette betyder, at britiske forsikringsmæglere, kreditinstitutter og investeringsselskaber og andre formidlere på samme vis som britiske forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber er omfattet af kravet om registrering og indhentelse af tilladelse fra Finanstilsynet.
Danske forsikringsvirksomheder, der ønsker at fortsætte deres virksomhed i Storbritannien, vil på samme måde som britiske virksomheder i EU blive betragtet som tredjelandevirksomheder. Dette medfører, at de danske forsikringsvirksomheder tilsvarende skal leve op til Storbritanniens tilsynsregler for tredjelande, der på nuværende tidspunkt følger af ”the Financial Services and Markets Act 2000” samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Det forventes, at Storbritannien ved udtrædelse af EU ændrer deres tilsynsregler for tredjelandevirksomheder.
Kan ækvivalensundersøgelser føre til samarbejder?
Forlader Storbritannien med en godkendt udtrædelsesaftale, er der i den politiske erklæring indføjet målsætninger om et ækvivalent samarbejde, der består i, at parterne skal iværksætte ækvivalensundersøgelser, hvis de fortsat ønsker at indgå aftaler med hinanden. Således fremgår det af erklæringens afsnit IV, artikel 36, at:
”(…) the Parties should start assessing equivalence with respect to each other under these frameworks as soon as possible after the United Kingdom's withdrawal from the Union, endeavouring to conclude these assessments before the end of June 2020.”.
En ækvivalensundersøgelse indebærer, at EU vurderer den overordnede politiske kontekst og af, hvorvidt reguleringsordningerne i et givent tredjeland fører til de samme resultater som EU’s egne regler. En positiv ækvivalensundersøgelse, som er en ensidig foranstaltning fra EU-Kommissionens side, er ensbetydende med, at myndighederne i EU kan henholde sig til tredjelandets regler og tilsyn, og at markedsdeltagerne fra tredjelande, som er aktive i EU, kan nøjes med at rette sig efter enkelte sæt regler. Er situationen den omvendte, kan tredjelande, som i fremtiden også vil være Storbritannien, iværksætte en tilsvarende ækvivalensundersøgelse om eksempelvis en forsikringsvirksomhed beliggende i Danmark.
Ækvivalensundersøgelser er ikke uvante for EU og det finansielle område, og de findes da også allerede i forsikringsbranchen. EU-Kommissionen offentliggjorde den 29. juli 2019 deres ækvivalenspolitik i forhold til ikke-EU-lande og gjorde klart, at EU-ækvivalens i de senere år er blevet et vigtigt redskab, der tilvejebringer integration af globale finansielle markeder og samarbejde med nye tredjelande.
Den politiske erklæring henviser til den finansielle sektor. Den finansielle sektor dækker over mange forskellige brancher, og det er endnu ikke fastlagt, hvilke områder som vilkårene i den politiske erklæring skal regulere.
Svaret på dette spørgsmål må afventes lidt endnu, da briternes afsked med EU-samarbejdet først udmøntes i praksis i den kommende periode. Ifølge Storbritanniens finansminister, Sajid Javid, er der dog ingen tvivl om, at den finansielle sektor inklusive forsikringsbranchen er førsteprioritet i forberedelserne til Brexit.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
