Ekspropriation til udvidelse af Roskilde Dyrskueplads var lovlig

I 2013 vurderede et snævert flertal i Natur- og Miljøklagenævnet, at Roskilde Kommunes ekspro-priation med henblik på udvidelse af Roskilde Dyrskueplads var lovlig. Afgørelsen blev indbragt for byretten, hvor de tre dommere var helt enige om, at ekspropriationen var lovlig, og Natur- og Miljøklagenævnet blev dermed frifundet. Bech–Bruun bistod Roskilde Kommune i ekspropriationssagen.


For at realisere en lokalplan besluttede Roskilde Kommune at ekspropriere et naboareal til Roskilde Dyrskueplads. Arealet var en del af en privat ejendom, der fungerede som planteskole.

Grundejeren indbragte ekspropriationsbeslutningen for Natur- og Miljøklagenævnet, idet ejeren bl.a. ikke mente, at ekspropriationen var nødvendig. Det var Natur- og Miljøklagenævnet dog ikke enig i, og et flertal på 6 ud af 10 medlemmer stadfæstede ekspropriationsbeslutningen. Afgørelsen kan findes her.

Derefter indbragte grundejeren sagen for domstolene, og afgørelsen kom den 11. november 2016.


Parternes påstande

I sagen anførte grundejeren overordnet, at grundlovens nødvendigheds- og aktualitetskrav ikke var opfyldt. Der var andre arealer, som tilhørte kommunen, der kunne anvendes, og grundejeren ville desuden gerne selv realisere ekspropriationsformålet. Derudover burde kommunen ifølge grundejeren have gennemført en VVM-screening, inden ekspropriationsbeslutningen blev truffet.

Natur- og Miljøklagenævnet anførte bl.a., at de arealer grundejeren foreslog, ikke kunne anvendes til formålet. Endvidere havde grundejeren ikke vist evne eller vilje til at selvrealisere. Endelig skulle der ikke gennemføres VVM-screening, da de mangeartede og afvekslende aktiviteter på dyrskuepladsen ikke er omfattet af VVM-reglerne.

Retten fandt sammenfattende, at betingelserne for ekspropriation var opfyldt, og Natur- og Miljø-klagenævnet blev derfor frifundet.

Læs hele sagen her: Roskilde Byrets dom i sag nr. BS 6A-21026/2013 afsagt den 11. november 2016.


Bech-Bruuns kommentarer

Det er interessant at bemærke, argumentationen fra Natur- og Miljøklagenævnet i al væsentlighed gentages i byretten, og at de tre byretsdommere er helt enige om ekspropriationens lovlighed i modsætning til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor der var dissens.

Det ligger helt fast, at enhver ekspropriationshjemmel skal administreres under hensyntagen til grundlovens § 73, hvorefter ekspropriationen skal være nødvendig af hensyn til almenvellet.

Denne sag viser, at det er muligt for kommuner at ekspropriere, også til private formål, men at bevisbyrden er tungere og prøvelsen mere intensiv, end hvis der er tale om ekspropriation til offentlige formål i form af teknisk eller social infrastruktur.

Kommunerne skal forberede sig grundigt og nøje overveje, om ekspropriationen nu også er nød-vendig. Foreslår grundejeren alternative arealer, skal de undersøges nærmere. Dialog er altid hen-sigtsmæssigt, men det fremgår af sagen, at det ikke er et krav, at kommunen giver grundejeren et købstilbud.

Interessant er det også, at uanset en lokalplan, der giver den fornødne hjemmel til ekspropriation, også bidrager til at løse andre problemstillinger, har det ingen betydning for lokalplanens gyldighed. Det afgørende er, at lokalplanen har den fornødne planlægningsmæssige, saglige begrundelse.

Ligeledes bør det fremhæves, at så længe en kommune på tidspunktet for ekspropriationsbeslut-ningen har konkrete planer om at realisere ekspropriationsanlægget, har det ingen betydning hvorvidt senere omstændigheder bevirker, at den oprindelige plan ikke er realiseret inden for den først anticiperede tidsramme.



 

---