Ejendomme og Skat: Fri bolig på landet

Reglerne om beskatning af fri bolig gælder ikke for ejendomme omfattet af bopælspligt.

Når et selskab udlejer fast ejendom til selskabets ejer eller til en af dennes nærtstående, skal lejen fastsættes til markedslejen. Er dette krav ikke opfyldt, kan Skat forhøje selskabets lejeindtægt til en skønnet markedsleje. Udlejningen kan desuden få skattemæssige konsekvenser for selskabets ejer.

Hovedaktionærer, direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning risikerer i den sammenhæng at blive beskattet, selv om de betaler en leje, der svarer til markedslejen. Det skyldes, at beskatningen af fri helårsbolig for denne personkreds fastsættes efter særlige, skematiske regler.

Har man fri helårsbolig til rådighed beskattes man således af et beløb svarende til 5 pct. af ejendomsværdien eller af købesummen med tillæg af forbedringer. Den skattepligtige værdi forhøjes desuden med et beløb, der svarer til en beregnet ejendomsværdiskat for ejendommen og med udgifter til ejendomsskatter samt andre udgifter, som selskabet afholder.

Dette kan føre til beskatning af et beløb, som kan overstige en normal markedsleje. Det er desuden selve rådigheden over ejendommen og ikke kun den faktiske brug, der beskattes. Der kan derfor også ske beskatning af fri bolig i perioder, hvor en ejendom står ubenyttet hen.

Som en undtagelse til reglerne om fri bolig for hovedaktionærer m. fl. sker der ikke beskatning efter den skematiske regel, hvis aktionæren opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

 

Læs hele artiklen her.

(Artiklen er udgivet i Jyllandsposten den 20. marts 2018)

 



 

---