Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ebola-udbrud: Krisens konsekvenser for shipping-branchen

Bech-Bruun
17/10/2014
Ebola-udbrud: Krisens konsekvenser for shipping-branchen

Lukkede havne og risiko for mandskabets sikkerhed. Det er nogle af konsekvenserne af det nuværende ebola-udbrud, som shipping-branchen ruster sig til.


For seks måneder siden begyndte det nuværende ebola-udbrud i Guinea i Vestafrika. Ifølge de seneste tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO er flere end 4.000 mennesker nu døde af sygdommen. Det er især de Vestafrikanske lande Guinea, Liberia og Sierra Leone, der er hårdest ramt af epidemien. I alt har der været 8.399 tilfælde af ebola-smitte, der nu også tæller smittede i Spanien og USA.

Dermed er udbruddet det værste i historien og en situation, som i stigende grad følges af rederierne. Flere flyselskaber, herunder British Airways og Air France, har aflyst deres afgange til Vestafrika, og samme overvejelser har flere danske rederier gjort sig.

Arbejdsgruppe skal vejlede rederier
Fælles for de danske rederier er dog, at man håndterer smitten med stor agtpågivenhed, samtidig med at man fastholder sejladsen.

Sammen med en række rederier har Rederiforeningen oprettet en arbejdsgruppe, der jævnligt skal vejlede og oplyse rederierne om, hvordan smitten undgås, og hvordan sygdommen udvikler sig.

Med de fornødne forholdsregler vil man forsøge at fortsætte samhandlen med de berørte områder, sørge for forsyningstilførslen, og samtidig undgå at udbruddet rammer det store eksporterhverv, som shipping er herhjemme.

Ansvar for mandskabets sikkerhed
I tidscertepartier skal rederiet følge befragterens ordrer, med mindre dette kan medføre fare for skibet. Generelt er en havn juridisk set sikker, hvis et skib kan sejle ind, bruge havnen og sejle ud igen uden at blive udsat for fare, som ikke kan undgås ved god navigering og godt sømandskab.

Traditionelt set har der således ved udviklingen af retspraksis været fokus på skibets og ikke mandskabets sikkerhed. Det kan dog ikke udelukkes, at ebola-fare for mandskabet i sig selv ville kunne være tilstrækkeligt til at anse havnen for juridisk usikker. Og under alle omstændigheder har rederier ansvar for mandskabets sikkerhed.

Risiko for smitte og blinde passagerer
Indtil videre er samtlige havne i Vestafrika stadig åbne. Men da det meste cargo ud af netop Vestafrika består af stykgods, er der den ekstra udfordring, at der i stor stil anvendes lokale stevedorer, som i forbindelse med last- og losning kommer ombord på skibene.

Er en stevedore smittebærer, kan der i værste fald ske overførsel af smitten til mandskabet. Skibet risikerer dermed at blive sat i karantæne – med de forsinkelser og offhire dette kan medføre.

Med mindre det i henhold til certepartiet er muligt at afvise anløb i de berørte havne, vil det derfor være altafgørende, at skibets mandskab stringent overholder ISPS-koden og ligeledes gør alt, hvad der er muligt for at undgå blinde passager.

Rapportering om blinde passagerer fra Vestafrika under det nuværende ebola-udbrud har således allerede medført karantæne for flere skibe, og enkelte lande er begyndt helt at afvise skibe, der for nylig har anløbet havne i de berørte områder.

Fremtidige certepartier og fixtures
Det er umuligt på nuværende tidspunkt at sige noget om den fremtidige udvikling af ebola-udbruddet. WHO erklærede den 8. august 2014 udbruddet for en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC), og der er ikke noget, der tyder på, at udbruddet kommer under kontrol inden for den nærmeste fremtid.

Rederier overvejer derfor nu i stigende grad, om de i fremtidige certepartier og fixtures bør insistere på at indsætte en trading limit (ret til at afvise havne) i de berørte lande, og om det er muligt at forhandle sig til en sådan i de eksisterende.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Bech-Bruun logo
København
Gdanskgade 18
2150 Nordhavn
72 27 00 00
72 27 00 27
info@bechbruun.com
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Bevisbyrden for betaling
Bevisbyrden for betaling
06/05/2024
Transportret, Øvrige
Passagerafgift på flyrejser kommer til Danmark
Passagerafgift på flyrejser kommer til Danmark
18/09/2024
Transportret, Øvrige
Vejledning til den danske passagerafgift
Vejledning til den danske passagerafgift
23/09/2024
Transportret, Øvrige
Personalemangel ved bagagehåndtering kan være en usædvanlig omstændighed
Personalemangel ved bagagehåndtering kan være en usædvanlig omstændighed
10/10/2024
Transportret, Forsikring og erstatning
Lang forsinkelse i horisonten
Lang forsinkelse i horisonten
06/11/2024
Transportret, Øvrige
Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk
Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk
28/11/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted