Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Arrangementer Find juridisk specialist Jobbørs NYT Domme
Om Jurainfo Bliv samarbejdspartner Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Artikel

Dommer anset som lønmodtager og havde ret til ferie med løn

IUNO
19/10/2020
Dommer anset som lønmodtager og havde ret til ferie med løn
IUNO logo
I en ny afgørelse har EU-domstolen taget stilling til grænsen mellem lønmodtager og selvstændig. I sagen fra Italien modtog en ekstern dommer udelukkende vederlag for de retssager hun behandlede. Da dommeren holdt ferie, modtog hun derfor ikke vederlag under ferien. EU-domstolen kom i sagen frem til, at dommeren måtte betragtes som lønmodtager, og derfor havde ret til løn under ferien.

En fredsdommer i Italien afholdt en måneds ferie, og modtog ikke vederlag for den periode, hun var på ferie, fordi hun kun modtog vederlag per sag hun behandlede. Fredsdommeren mente dog, at hun havde ret til årlig betalt ferie, da hun skulle betragtes som lønmodtager efter arbejdstidsdirektivet, og henviste blandt andet til, at aflønningsformen og stillingens selvstændighed ikke kunne føre til andet.


Fredsdommeren argumenterede under sagen for, at hun skulle anses som lønmodtager efter arbejdstidsdirektivet, med den begrundelse, at hendes stilling befandt sig i et underordnelsesforhold til det italienske justitsministerium, at hendes lønseddel blev udstedet på samme måde som lønsedlerne til andre offentlige medarbejdere, og at en fredsdommers indtægt kan sammenlignes med en almindelig medarbejders indtægt.


Hovedspørgsmålet for EU-domstolen var derfor, om fredsdommeren skulle betragtes som ’lønmodtager’ efter arbejdstidsdirektivet, og at hun dermed havde ret til årlig betalt ferie.


Dommeren var lønmodtager

EU-domstolen fremhævede, at vurderingen af, om fredsdommeren kunne betragtes som lønmodtager, afhang af flere momenter. Det indebar blandt andet en vurdering af, om fredsdommeren udøvede reel og faktisk beskæftigelse, om fredsdommeren modtog ”løn” for sit arbejde og om dommeren i udførelsen af arbejdet befandt sig i et underordnelsesforhold.

EU-domstolen lagde først vægt på, at fredsdommeren udførte sit arbejde reelt og faktisk, og at hun havde det som sin hovedbeskæftigelse. Det blev blandt andet understøttet af, at fredsdommeren havde afsagt et højt antal domme og kendelser, og at hun havde et fast antal dage i retten over perioden. EU-domstolen mente derfor, at hun på den baggrund skulle betragtes som lønmodtager.


Dernæst tog EU-domstolen stilling til, om det, at fredsdommeren blev aflønnet honorært betød, at det ikke kunne betragtes som løn. EU-domstolen fastslog, at selvom fredsdommere kun modtager vederlag for antallet af retssager, kan vederlaget stadig have lønmæssig karakter. I den forbindelse lagde Domstolen vægt på, at vederlaget skattemæssigt blev behandlet som løn.


Endeligt vurderede EU-domstolen, at fredsdommeren befandt sig i et underordnelsesforhold. Det begrundede EU-domstolen med, at fredsdommeren var forpligtet til at overholde bestemte forhold, der tilrettelagde hendes arbejdsgang. Dette gjaldt for eksempel tildeling af retssager og dato og tidspunkt for retsmøder. Herudover var fredsdommeren også forpligtet til at følge ordre fra en anden italiensk myndighed. Med den begrundelse vurderede EU-domstolen, at der var tale om et retligt underordnelsesforhold.


Samlet set vurderede EU-domstolen, at fredsdommeren var omfattet af lønmodtagerbegrebet i EU-rettens forstand, men det var endeligt overladt til de italienske domstolene at efterprøve sagen.


IUNO mener

Afgørelsen viser, at EU-retten anvender lønmodtagerbegrebet bredt. Afgørelsen er særlig interessant fordi den viser, at selv meget uafhængige og selvstændigt arbejdende personer, som man normalt vil opfatte som selvstændige, kan blive karakteriseret som almindelige medarbejdere, med visse rettigheder, som for eksempel retten til at holde ferie med løn.

IUNO anbefaler, at virksomheder generelt er opmærksomme på, hvilke kontrakter de anvender på freelancere, konsulenter og andre eksterne personer. Vurderingen af, hvilke regler den enkelte falder ind under, kan variere fra lov til lov og afhængigt af situationen. Det er derfor vigtigt, at kontrakterne tilpasses den konkrete situation.


[EU-domstolens dom af 16. juli 2020 i sag C-658/18]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kørsel til første og fra sidste kunde talte ikke som overarbejde
Kørsel til første og fra sidste kunde talte ikke som overarbejde
07/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Ny dom fra Arbejdsretten om ytringsfrihed ctr. organisationsfjendtlig adfærd
Ny dom fra Arbejdsretten om ytringsfrihed ctr. organisationsfjendtlig adfærd
05/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Er en tilkaldevagt arbejds- eller hviletid?
Er en tilkaldevagt arbejds- eller hviletid?
04/05/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Million­erstatning til mobbet medarbejder på trods af fratrædelses­aftale
Million­erstatning til mobbet medarbejder på trods af fratrædelses­aftale
04/05/2021
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald og risikoen ved arbejdet
Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald og risikoen ved arbejdet
28/04/2021
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Højesteret: Konkurrenceklausul mellem to kapitalejere var ikke omfattet af ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1.
Højesteret: Konkurrenceklausul mellem to kapitalejere var ikke omfattet af ansættelsesklausulloven § 11, stk. 3, jf. stk. 1.
28/04/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske online-platform samt formidler af juridisk viden. Her finder du juridiske nyheder, kurser og arrangementer. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 77, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
© 2021 Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted