Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Dommer anset som lønmodtager og havde ret til ferie med løn

IUNO
19/10/2020
Dommer anset som lønmodtager og havde ret til ferie med løn
IUNO logo
I en ny afgørelse har EU-domstolen taget stilling til grænsen mellem lønmodtager og selvstændig. I sagen fra Italien modtog en ekstern dommer udelukkende vederlag for de retssager hun behandlede. Da dommeren holdt ferie, modtog hun derfor ikke vederlag under ferien. EU-domstolen kom i sagen frem til, at dommeren måtte betragtes som lønmodtager, og derfor havde ret til løn under ferien.

En fredsdommer i Italien afholdt en måneds ferie, og modtog ikke vederlag for den periode, hun var på ferie, fordi hun kun modtog vederlag per sag hun behandlede. Fredsdommeren mente dog, at hun havde ret til årlig betalt ferie, da hun skulle betragtes som lønmodtager efter arbejdstidsdirektivet, og henviste blandt andet til, at aflønningsformen og stillingens selvstændighed ikke kunne føre til andet.


Fredsdommeren argumenterede under sagen for, at hun skulle anses som lønmodtager efter arbejdstidsdirektivet, med den begrundelse, at hendes stilling befandt sig i et underordnelsesforhold til det italienske justitsministerium, at hendes lønseddel blev udstedet på samme måde som lønsedlerne til andre offentlige medarbejdere, og at en fredsdommers indtægt kan sammenlignes med en almindelig medarbejders indtægt.


Hovedspørgsmålet for EU-domstolen var derfor, om fredsdommeren skulle betragtes som ’lønmodtager’ efter arbejdstidsdirektivet, og at hun dermed havde ret til årlig betalt ferie.


Dommeren var lønmodtager

EU-domstolen fremhævede, at vurderingen af, om fredsdommeren kunne betragtes som lønmodtager, afhang af flere momenter. Det indebar blandt andet en vurdering af, om fredsdommeren udøvede reel og faktisk beskæftigelse, om fredsdommeren modtog ”løn” for sit arbejde og om dommeren i udførelsen af arbejdet befandt sig i et underordnelsesforhold.

EU-domstolen lagde først vægt på, at fredsdommeren udførte sit arbejde reelt og faktisk, og at hun havde det som sin hovedbeskæftigelse. Det blev blandt andet understøttet af, at fredsdommeren havde afsagt et højt antal domme og kendelser, og at hun havde et fast antal dage i retten over perioden. EU-domstolen mente derfor, at hun på den baggrund skulle betragtes som lønmodtager.


Dernæst tog EU-domstolen stilling til, om det, at fredsdommeren blev aflønnet honorært betød, at det ikke kunne betragtes som løn. EU-domstolen fastslog, at selvom fredsdommere kun modtager vederlag for antallet af retssager, kan vederlaget stadig have lønmæssig karakter. I den forbindelse lagde Domstolen vægt på, at vederlaget skattemæssigt blev behandlet som løn.


Endeligt vurderede EU-domstolen, at fredsdommeren befandt sig i et underordnelsesforhold. Det begrundede EU-domstolen med, at fredsdommeren var forpligtet til at overholde bestemte forhold, der tilrettelagde hendes arbejdsgang. Dette gjaldt for eksempel tildeling af retssager og dato og tidspunkt for retsmøder. Herudover var fredsdommeren også forpligtet til at følge ordre fra en anden italiensk myndighed. Med den begrundelse vurderede EU-domstolen, at der var tale om et retligt underordnelsesforhold.


Samlet set vurderede EU-domstolen, at fredsdommeren var omfattet af lønmodtagerbegrebet i EU-rettens forstand, men det var endeligt overladt til de italienske domstolene at efterprøve sagen.


IUNO mener

Afgørelsen viser, at EU-retten anvender lønmodtagerbegrebet bredt. Afgørelsen er særlig interessant fordi den viser, at selv meget uafhængige og selvstændigt arbejdende personer, som man normalt vil opfatte som selvstændige, kan blive karakteriseret som almindelige medarbejdere, med visse rettigheder, som for eksempel retten til at holde ferie med løn.

IUNO anbefaler, at virksomheder generelt er opmærksomme på, hvilke kontrakter de anvender på freelancere, konsulenter og andre eksterne personer. Vurderingen af, hvilke regler den enkelte falder ind under, kan variere fra lov til lov og afhængigt af situationen. Det er derfor vigtigt, at kontrakterne tilpasses den konkrete situation.


[EU-domstolens dom af 16. juli 2020 i sag C-658/18]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovlig konflikt ikke længere lovlig fra tidspunkt, hvor virksomhed indgik overenskomst med andet FH-forbund
Lovlig konflikt ikke længere lovlig fra tidspunkt, hvor virksomhed indgik overenskomst med andet FH-forbund
08/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ændring af arbejdstidsloven er nu vedtaget
Ændring af arbejdstidsloven er nu vedtaget
12/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen
14/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere
Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere
19/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Nye aktieoptioner, gamle regler
Nye aktieoptioner, gamle regler
22/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Selskabsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted