Skatteyder vandt skattesag om maskeret udlodning ved salg af ejerlejlighed til datter
Sagens baggrund
Sagen angik en storparcel, der i lokalplan var udlagt til tæt-lav boligbebyggelse, som kommunen havde vurderet, var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, som en mosaik af biologisk overdrev og fersk eng, og planerne om bebyggelse måtte derfor sættes på pause.
Kommunen havde efter en besigtigelse vurderet, at arealet havde karakter af beskyttet natur. På den baggrund blev der efterfølgende truffet afgørelser, som forudsatte, at arealet var § 3-beskyttet.
Projektudvikler, som var repræsenteret af Focus Advokater, bestred imidlertid, at arealet var omfattet af § 3.
Et centralt spørgsmål i sagen var derfor, om kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at arealet faktisk opfyldte betingelserne for beskyttelse.
Registreringen er vejledende
Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er det ikke selve registreringen i Danmarks Arealinformation, der afgør, om et areal er beskyttet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i flere nyere afgørelser fastslået, at registreringen er vejledende, og at den bindende vurdering af, om et areal er omfattet af § 3, beror på en konkret vurdering. Nævnet fremhæver samtidig, at arealer som følge af den naturlige dynamik kan vokse ind i eller ud af § 3-beskyttelsen.
Det betyder, at spørgsmålet om § 3-beskyttelse ikke kan afgøres alene ved at se på, om arealet er registreret i det digitale kortmateriale. Det afgørende er, om arealet faktisk opfylder lovens kriterier.
Rettens vurdering
Retten, der bestod af 3 dommere, lagde vægt på flere forhold ved kommunens besigtigelse og registrering i sagen.
Besigtigelsen var foretaget uden forudgående orientering af ejeren. Det betød efter rettens vurdering, at ejeren ikke havde haft en reel mulighed for at være til stede eller sikre bevis for arealets tilstand på besigtigelsestidspunktet.
Retten lagde også vægt på, at kommunen ikke havde anvendt separate feltregistreringsskemaer for de forskellige naturtyper, og at de udfyldte feltregistreringer ikke var fremlagt.
Der var desuden uoverensstemmelser mellem de arter, der fremgik af kommunens forskellige oplysninger, ligesom opdelingen mellem fersk eng og biologisk overdrev ikke var tilstrækkeligt præcist dokumenteret.
På den baggrund fandt retten det ikke bevist, at arealet, eller dele deraf, var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Kommunen havde derfor heller ikke det nødvendige grundlag for de efterfølgende afgørelser, der byggede på, at arealet var § 3-beskyttet.
Seks nyere afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet
Dommen ligger i forlængelse af en række nyere afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor kommunale registreringer af § 3-natur er blevet ophævet:
Afgørelserne viser samlet, at det ikke er tilstrækkeligt blot at konstatere, at et areal har enkelte naturtypiske arter eller fremstår som natur på et luftfoto. Kommunens vurdering skal være konkret og tilstrækkeligt dokumenteret.
Focus Advokater bemærker
Sagen illustrerer en væsentlig problemstilling ved § 3-beskyttelse: Det kan have betydelige konsekvenser for en ejer, hvis et areal vurderes at være beskyttet natur. Derfor er det afgørende, at grundlaget for vurderingen er tilstrækkeligt sikkert.
Det gælder ikke mindst ved vurderingen af biologisk overdrev og fersk eng, hvor både den aktuelle vegetation, driftshistorikken, jordbundsforholdene og arealets øvrige karakteristika kan indgå i vurderingen. Miljø- og Fødevareklagenævnet fremhæver fx, at botanik og driftshistorik normalt vil være centrale ved vurderingen af fersk eng.
Samtidig viser de nyere nævnsafgørelser, at kommunens vejledende registrering ikke kan stå alene. Spørgsmålet om § 3-beskyttelse må afgøres på grundlag af en konkret vurdering af, om arealet opfylder lovens kriterier.
For ejere af arealer, hvor der er usikkerhed om § 3-status, kan det derfor være væsentligt at undersøge både kommunens besigtigelsesgrundlag, artsregistreringer, historiske luftfotos, driftshistorik og den geografiske afgrænsning af det påståede § 3-areal.
Rådgivning
Focus Advokater rådgiver om naturbeskyttelseslovens § 3, herunder om kommunale registreringer, afgørelser om beskyttelsesstatus og de retlige konsekvenser af, at et areal vurderes at være beskyttet natur.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Focus Advokater. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.