Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Direktør frifundet i konkurskarantænesag

TVC Advokatfirma
12/05/2021
Direktør frifundet i konkurskarantænesag
TVC Advokatfirma logo
Skifteretten frifandt en direktør for kurators påstand om konkurskarantæne og direktøren blev ikke fundet uegnet til fremover at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

TVC Advokatfirma ved advokat Anders Ørgaard repræsenterede direktøren i sagen. Sagen drejede sig om en person, hvis selskab blev erklæret konkurs, idet selskabet ikke havde registreret lovlig ledelse, efter at virksomhedsejeren fratrådte som direktør som følge af sygdom.


Uforsvarlig forretningsførelse

Kurator gjorde i tilknytning til behandlingen af konkursboet gældende, at direktøren på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed jf. konkurslovens § 157, stk. 1. Direktøren nedlagde heroverfor påstand om frifindelse.


Skatte- og afgiftsmæssige krav

Til støtte for sin påstand om konkurskarantæne gjorde kurator blandt andet gældende, at der i konkursboet var anmeldt skatte- og afgiftsmæssige krav, som var så store, at de var udtryk for grov uforsvarlig forretningsførelse. Efter at have gennemgået selskabets skattekonto og koncernstruktur kunne direktørens advokat oplyse, at de skatte- og afgiftsmæssige krav var langt mindre end, det blev påstået af kurator. Samtidig kom det frem, at en del af skattekravene reelt påhvilede et holdingselskab, og at disse krav kun figurerede i det konkursramte selskab som sambeskattede krav. Direktøren gjorde gældende, at de anmeldte skatte- og afgiftsmæssige krav  ikke reelt var så store, som påstået af kurator.


Uforsvarlig bogførelse og

Endvidere gjorde kurator gældende, at direktøren havde tilsidesat bogføringslovens krav om forsvarlig bogføring samt overholdelse af god bogføringsskik, idet kurator påstod, at konkursboet ikke havde fået udleveret fyldestgørende bogføringsmateriale. Direktøren fastholdt dog, at samtlige bilag og regnskabsmæssige opgørelser og regnskabsposteringer var blevet afleveret til kurators kontor. Det blev endvidere fremhævet, at kurator havde anført, at vedkommende ikke var i stand til at vurdere, om materialet, som var modtaget, var fyldestgørende i forhold til bogføringsloven.


Skifterettens afgørelse

Skifteretten kom herefter frem til, at betingelserne for at pålægge konkurskarantæne ikke var opfyldt, og direktøren blev frifundet. Staten dækkede samtlige direktørens sagsomkostninger.


Sagen blev ført af advokat (H) Anders Ørgaard, TVC Advokatfirma, der er specialist i insolvens og rekonstruktion og har stor erfaring med sagsførelse indenfor området.


TVC Advokatfirmas vurdering

Sagen viser, at valget af advokat har stor betydning i sager om konkurskarantæne. Det er ikke sikkert, at der er hold i kurators påstande, så det er tilrådeligt at foretage en grundig vurdering af disse og ens muligheder. Det kræver naturligvis, at det sagsøgte ledelsesmedlems advokat har de specialiserede kompetencer, der skal til for at behandle sagen.


Advokaterne i TVC Advokatfirmas insolvensafdeling har omfattende erfaring med førelse af sager om konkurskarantæne. Vi tilbyder en uforpligtende drøftelse af din konkrete sag, og du er altid velkommen til at kontakte vores specialister, hvis du har spørgsmål inden for dette område eller ønsker en vurdering af din sag.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Artikler, der kunne være relevante for dig
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
30/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
03/02/2026
Insolvensret og rekonstruktion, Øvrige
Forbrugerombudsmanden politianmelder EnergiPlus for skjult gebyr
Forbrugerombudsmanden politianmelder EnergiPlus for skjult gebyr
09/03/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Strafferet, Øvrige
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
16/04/2026
Insolvensret og rekonstruktion
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
21/04/2026
EU-ret, Insolvensret og rekonstruktion
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted