EU har den 30. marts 2026 vedtaget direktiv 2026/799, der har til formål at skabe større ensartethed i medlemsstaternes insolvensret og forbedre kreditorernes muligheder for at opnå dækning ved insolvens. Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den 22. januar 2029, så reglerne får altså ikke effekt lige med det samme.
Direktivet bygger videre på den harmonisering, der allerede er gennemført i dansk ret, herunder ved reglerne om forebyggende rekonstruktion, og indeholder både tekniske rammebestemmelser og mere indgribende nye elementer.
Der er tale om minimumsharmonisering således at forstå, at medlemslandene kan beholde deres eksisterende regler, hvis de i forvejen er dækkende (eller de kan indføre mere indgribende regler).
Direktivet indeholder regler om bl.a. omstødelse, kreditorudvalg og informationspligt om nationale insolvensregler. For Danmark vil disse elementer forventeligt få ganske begrænset selvstændig betydning, idet Danmark i forvejen har ganske dækkende regler indenfor de pågældende områder, som antageligt i vid udstrækning allerede opfylder direktivet. Direktivet indeholder dog tre områder, som kan vise sig særligt relevante i dansk sammenhæng.
Bedre sporing af aktiver på tværs af grænser
Kuratorer får styrkede muligheder for at identificere aktiver i andre medlemsstater gennem adgang til udenlandske registre – herunder registre over bankkonti og reelle ejere. Når EU’s såkaldte BARIS system er fuldt etableret, vil dette – forhåbentlig – markant kunne lette arbejdet i internationale konkursboer. F.eks. vil kuratorer kunne få adgang til eventuelle registre over aktiver samt registre over reelle ejere i andre lande.
Samtidig fastslås det, at konkursboer skal have partsstatus ved domstole i andre medlemslande, hvilket vil kunne fjerne en hidtidig barriere for danske konkursboer.
Formalisering af pre pack procedurer
Direktivet indfører en fælles ramme for såkaldte pre pack overdragelser, hvor et salg af en virksomhed forberedes før insolvensbehandlingens indledning og gennemføres umiddelbart herefter. Proceduren opdeles i en forberedende fase (hvor der udnævnes en tilsynsførende kaldet en ”monitor”) og en efterfølgende afviklingsfase under domstolskontrol.
Formålet er at understøtte going concern salg under mere kontrollerede rammer, som typisk – i hvert fald teoretisk – vil kunne give et bedre provenu til kreditorerne og kan bidrage til at bevare arbejdspladser.
Skærpede krav til ledelsen
Ledelsen i en virksomhed, der nærmer sig insolvens, pålægges en pligt til rettidig indgivelse af en egen konkursbegæring, hvis ikke virksomheden står til at redde. Det er p.t. uvist, hvorledes dette vil blive implementeret i dansk ret, og om det vil medføre en reel skærpelse af ansvaret, således som det på nuværende tidspunkt er fastlagt i dansk retspraksis ved anvendelse af det såkaldte ”håbløshedstidspunkt”.
Vores bemærkninger
Direktivet adresserer flere velkendte praktiske udfordringer, navnlig ved grænseoverskridende insolvens. De nye regler om adgang til udenlandske registre og automatisk partsstatus kan få væsentlig betydning for effektiv bobehandling i konkursboer, hvor virksomhederne har haft aktivitet i både ind- og udland.
Det bliver spændende at følge, hvor store ændringer reglerne reelt vil medføre i den eksisterende lovgivning i Danmark. Vi følger lovgivningsarbejdet frem mod implementeringen i dansk ret og bistår gerne med spørgsmål om de nye regler og deres betydning.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
