Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret

TVC Advokatfirma
16/04/2026
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
TVC Advokatfirma logo
EU har den 30. marts 2026 vedtaget direktiv 2026/799, der har til formål at skabe større ensartethed i medlemsstaternes insolvensret og forbedre kreditorernes muligheder for at opnå dækning ved insolvens. Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den 22. januar 2029, så reglerne får altså ikke effekt lige med det samme.

Direktivet bygger videre på den harmonisering, der allerede er gennemført i dansk ret, herunder ved reglerne om forebyggende rekonstruktion, og indeholder både tekniske rammebestemmelser og mere indgribende nye elementer. 


Der er tale om minimumsharmonisering således at forstå, at medlemslandene kan beholde deres eksisterende regler, hvis de i forvejen er dækkende (eller de kan indføre mere indgribende regler). 


Direktivet indeholder regler om bl.a. omstødelse, kreditorudvalg og informationspligt om nationale insolvensregler. For Danmark vil disse elementer forventeligt få ganske begrænset selvstændig betydning, idet Danmark i forvejen har ganske dækkende regler indenfor de pågældende områder, som antageligt i vid udstrækning allerede opfylder direktivet. Direktivet indeholder dog tre områder, som kan vise sig særligt relevante i dansk sammenhæng.


Bedre sporing af aktiver på tværs af grænser

Kuratorer får styrkede muligheder for at identificere aktiver i andre medlemsstater gennem adgang til udenlandske registre – herunder registre over bankkonti og reelle ejere. Når EU’s såkaldte BARIS system er fuldt etableret, vil dette – forhåbentlig – markant kunne lette arbejdet i internationale konkursboer. F.eks. vil kuratorer kunne få adgang til eventuelle registre over aktiver samt registre over reelle ejere i andre lande.


Samtidig fastslås det, at konkursboer skal have partsstatus ved domstole i andre medlemslande, hvilket vil kunne fjerne en hidtidig barriere for danske konkursboer.

 

Formalisering af pre pack procedurer

Direktivet indfører en fælles ramme for såkaldte pre pack overdragelser, hvor et salg af en virksomhed forberedes før insolvensbehandlingens indledning og gennemføres umiddelbart herefter. Proceduren opdeles i en forberedende fase (hvor der udnævnes en tilsynsførende kaldet en ”monitor”) og en efterfølgende afviklingsfase under domstolskontrol.


Formålet er at understøtte going concern salg under mere kontrollerede rammer, som typisk – i hvert fald teoretisk – vil kunne give et bedre provenu til kreditorerne og kan bidrage til at bevare arbejdspladser.


Skærpede krav til ledelsen

Ledelsen i en virksomhed, der nærmer sig insolvens, pålægges en pligt til rettidig indgivelse af en egen konkursbegæring, hvis ikke virksomheden står til at redde. Det er p.t. uvist, hvorledes dette vil blive implementeret i dansk ret, og om det vil medføre en reel skærpelse af ansvaret, således som det på nuværende tidspunkt er fastlagt i dansk retspraksis ved anvendelse af det såkaldte ”håbløshedstidspunkt”.


Vores bemærkninger

Direktivet adresserer flere velkendte praktiske udfordringer, navnlig ved grænseoverskridende insolvens. De nye regler om adgang til udenlandske registre og automatisk partsstatus kan få væsentlig betydning for effektiv bobehandling i konkursboer, hvor virksomhederne har haft aktivitet i både ind- og udland.


Det bliver spændende at følge, hvor store ændringer reglerne reelt vil medføre i den eksisterende lovgivning i Danmark. Vi følger lovgivningsarbejdet frem mod implementeringen i dansk ret og bistår gerne med spørgsmål om de nye regler og deres betydning.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny praksis: Hvor "endelig" er en beslutning om stillet sikkerhed egentlig?
Ny praksis: Hvor "endelig" er en beslutning om stillet sikkerhed egentlig?
22/10/2025
Entrepriseret og fast ejendom, Insolvensret og rekonstruktion, Konfliktløsning, Retssager og voldgift
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
03/11/2025
Insolvensret og rekonstruktion
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
26/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
30/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
03/02/2026
Insolvensret og rekonstruktion, Øvrige
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
21/04/2026
EU-ret, Insolvensret og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted