Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer

TVC Advokatfirma
03/11/2025
Nyt lovforslag: Strengere regler i konkursloven skal modvirke svindel i konkursboer
TVC Advokatfirma logo
Et nyt lovforslag fremsat af Justitsministeren den 8. oktober 2025 skal forebygge misbrug i forbindelse med økonomisk svindel i behandlingen af sager i konkursinstituttet. Det nye lovforslag indeholder nye regler om udpegning af kuratorer og et skærpet habilitetskrav.

Det nærmere formål med det nye lovforslag

Konkursrådet offentliggjorde den 27. marts 2025 en række ændringsforslag på baggrund af et ønske fra Justitsministeriet. Det nye lovforslag kommer i kølevandet på TV2-dokumentaren “Den Sorte Svane”. Dokumentaren præsenterede, hvordan selskaber gjorde brug af egenbegæringer om konkurs for på den måde at styre udpegelsen af kurator.  


Dette kan du læse mere om i vores tidligere artikel om Konkursrådets forslag.


Indholdet i det nye lovforslag

I det nye lovforslag er der væsentlige ændringer af konkurslovens bestemmelser om udpegning af kurator og et skærpet habilitetskrav. Ændringerne har til formål at sikre, at der reelt er tale om en uafhængig kurator, der varetager kreditorers interesser. Formålet med lovforslaget er derfor blandt andet at mindske risikoen for, at skifteretten uforvarende udpeger en kurator, hvor der kan være tvivl om personens upartiskhed.


Udpegning af kurator

I lovforslaget foreslås det, at den skyldner, der tages under konkursbehandling, ikke skal have mulighed for at pege på den, som skal udpeges som kurator. Kreditorer, der er nærtstående til skyldneren (f.eks. en direktør eller et moderselskab), vil desuden efter lovforslaget ikke have stemmeret ved udpegning af kurator.


Skifteretten skal som udgangspunkt udpege den kurator, der kan forventes at opnå størst tilslutning blandt de kreditorer, der er stemmeberettigede.


I de tilfælde, hvor der ikke er stemmeret (fordi der ikke kan forventes dækning til de anmeldte krav), vil skifteretten som udgangspunkt skulle udpege en af skifterettens faste kuratorer. Hvis konkursbegæringen er indgivet af en kreditor, skal den advokat, som kreditor (rekvirenten) peger på, dog udpeges. Taler omstændighederne derfor, kan skifteretten dog efter begæring udpege den, der skønnes at have den største tilslutning blandt panthavere, hvis interesser påvirkes af konkursen (typisk en virksomhedspanthaver).


Skærpede habilitetskrav

Af lovforslaget fremgår det, at habilitetskrav til kurator skal strammes.


Efter lovforslaget vil en advokat derfor efter de nye regler ikke kunne udpeges til kurator i de tilfælde, hvor vedkommende inden for en periode på 2 år har været nærtstående til skyldneren.


I tilfælde, hvor en advokat i et ikke uvæsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren senere end ét år før konkursen, vil den pågældende efter det nye lovforslag ligeledes heller ikke kunne udpeges som kurator. Det samme gælder, hvis advokaten i et væsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldnerens nærtstående, der ejer en væsentlig del af kapitaldelene i selskabet.


Det er kurators pligt at oplyse stifteretten om de ovennævnte forhold.


Vores bemærkninger til lovforslaget

Forhåbentlig vil de foreslåede regelændringer medføre en større troværdighed i forhold til, at de kuratorer, der udpeges til behandling af konkursboer, udfører deres arbejde efter loven.


Konkursrådet havde tillige foreslået ændringer af selskabsloven. Ændringerne i selskabsloven skulle omfatte selskaber under tvangsopløsning. Disse ændringer indgår dog ikke i det nye lovforslag.


Reglernes forventede ikrafttræden

Lovændringerne vil forventeligt træde i kraft fra den 1. januar 2026, hvis lovforslaget vedtages.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny praksis: Hvor "endelig" er en beslutning om stillet sikkerhed egentlig?
Ny praksis: Hvor "endelig" er en beslutning om stillet sikkerhed egentlig?
22/10/2025
Entrepriseret og fast ejendom, Insolvensret og rekonstruktion, Konfliktløsning, Retssager og voldgift
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
To nye domme sætter klare grænser for gebyrer og dokumentation
26/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
Inkassofirma opkrævede ulovlige gebyrer fra forbrugere for knap en halv million kroner
30/01/2026
Kontraktret, E-handelsret og markedsføringsret, Insolvensret og rekonstruktion
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
Bevis for fremkomst af rykkerbreve
03/02/2026
Insolvensret og rekonstruktion, Øvrige
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
Nyt EU direktiv styrker den fælles insolvensret
16/04/2026
Insolvensret og rekonstruktion
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
EU-direktivforslag til yderligere harmonisering af insolvensretten er nu vedtaget
21/04/2026
EU-ret, Insolvensret og rekonstruktion
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted