Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Det var OK at sætte en medarbejder ned i løn, selvom kollegaerne fik en lønstigning

Dansk Erhverv
02/04/2015
Det var OK at sætte en medarbejder ned i løn, selvom kollegaerne fik en lønstigning


En medarbejder blev sat ned i løn pga. virksomhedens dårlige økonomi. Lønnedgangen var saglig, selvom andre medarbejdere steg i løn. Det indgik i vurderingen, at medarbejderen stadig var den højest lønnede.
Større lønforskel mellem medarbejdere i samme stilling
Et trykkeri havde 6 ufaglærte medarbejdere ansat. 5 af disse medarbejdere havde en månedsløn på mellem 18.500 og 24.000 kr., mens den sidste medarbejder havde en månedsløn på over 31.000 kr. Trykkeriet havde i 2014 underskud, og som følge heraf måtte virksomheden nedbringe dens udgifter, herunder lønomkostningerne.

Tilpasning af hensyn til økonomien og driften
Trykkeriet opsagde derfor produktionschefen og varslede den højest lønnede ufaglærte medarbejder ned i løn. Medarbejderen accepterede ikke lønnedgangen, og varslingen blev dermed sidestillet med en opsigelse med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Samtidig blev de øvrige 5 medarbejdere sat 1.000 til 1.500 kr. op i løn.

Er lønnedgang lig med usaglig opsigelse?
Medarbejderen rejste herefter sag ved afskedigelsesnævnet med påstand om usaglig opsigelse og krav om en godtgørelse herfor. Virksomheden forsvarede sig med, at den pågældende lønnedgang var nødvendig af hensyn til virksomhedens økonomiske situation, og at den pågældende medarbejder var udvalgt til lønnedgangen på grund af den væsentligt højere løn, ligesom medarbejderen efter lønnedgangen stadig ville modtage en højere løn end de andre 5 ufaglærte medarbejdere som følge af hans højere anciennitet.

Medarbejderen var sagligt udvalgt til lønnedgang
Dommeren mente, at de pågældende besparelser var sagligt begrundet i virksomhedens økonomiske omstændigheder.Dommeren anførte, at der ikke var forskel på det arbejde, de 6 ufaglærte medarbejdere udførte, men at den ene medarbejders løn var væsentligt højere end de andres. Da medarbejderens løn efter lønnedgangen stadig var højere end de øvrige medarbejders, var lønnedgangen saglig. Det ændrede ikke på vurderingen, at de 5 andre ufaglærte medarbejdere havde fået en mindre lønforhøjelse, da den fandtes nødvendig for at fastholde disse medarbejdere, og at den opsagte medarbejder med sin højere anciennitet forsat ville have modtaget den højeste løn.

Dansk Erhverv vurderer
Afgørelsen er interessant, fordi det konkret var sagligt at nedsætte en enkelt medarbejders høje løn, mens andre lignende medarbejdere modtog en mindre lønstigning. Afgørelsen viser, hvordan en varsling af lønnedgang altid vil afhænge af de konkrete omstændigheder, og Dansk Erhverv opfordrer derfor også sine medlemmer til at kontakte os for rådgivning inden en eventuel varsling af lønnedgang.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
12/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kønsbalanceloven er nu vedtaget
Kønsbalanceloven er nu vedtaget
19/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kan man opsige en medarbejder på barsel begrundet i besparelser?
Kan man opsige en medarbejder på barsel begrundet i besparelser?
27/12/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Pligt til at sikre medarbejderes AI-færdigheder
Pligt til at sikre medarbejderes AI-færdigheder
07/01/2025
Persondata, Ansættelses- og arbejdsret
Frifundet for sexchikane
Frifundet for sexchikane
10/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted