Det var ikke i strid med EU-retten ikke at betale § 2a-fratrædelses­godtgørelse

En tjenestemandsansat medarbejder blev afskediget og blev i den forbindelse nægtet fratrædelsesgodtgørelse i henhold til den nu ophævede regel i funktionærlovens § 2a, stk. 2. Medarbejderen anlagde sag og anførte blandt andet, at det var i strid med EU-rettens forbud mod aldersdiskrimination, at medarbejderen ved sin fratræden var blevet nægtet fratrædelsesgodtgørelse. Medarbejderen fik ikke medhold heri.

Østre Landsrets dom af 23. maj 2017


Sagen kort 

En medarbejder (M) blev i 1993 ansat som job- og uddannelseskonsulent ved Forsvarskommandoen og senere som job- og uddannelsesrådgiver under Forsvarets Personeltjeneste (A).

M blev den 3. januar 2011 varslet opsagt i forbindelse med implementeringen af forsvarsforliget for 2010-14, der indebar besparelser og omstruktureringer.
M tilkendegav som svar på en partshøring, at M oprindeligt havde planlagt at gå på pension i begyndelsen af 2012, men at M nu besluttede sig for at oppebære folkepension per 1. august 2011.

M blev afskediget den 28. januar 2011 til fratræden ved udgangen af juli 2011, og M overgik således til folkepension ved sin fratræden. M fik ikke ved sin fratræden tilkendt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn under henvisning til funktionærlovens § 2a, stk. 2.

Efter sin fratræden fik M diverse småjobs, herunder et job som interviewer og et job som eksamensvagt på et gymnasium.

M anlagde sag mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse med påstand om, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse skulle betale M en fratrædelsesgodtgørelse. Til støtte herfor anførte M blandt andet, at den nu ophævede regel i funktionærlovens § 2a, stk. 2 var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination i EU's beskæftigelsesdirektiv, da bestemmelsen afskar den medarbejder, der havde nået folkepensionsalderen, fra at få fratrædelsesgodtgørelse, også selv om medarbejderen reelt forblev erhvervsaktiv.


Østre Landsrets dom

Det var ubestridt, at M på fratrædelsestidspunktet havde ret til folkepension, og at M i øvrigt opfyldte betingelserne for fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn efter funktionærlovens § 2a, stk. 1, hvis formål er at mildne en ældre funktionærs overgang til anden beskæftigelse, når denne opsiges efter at have været beskæftiget i samme virksomhed i en længere årrække.

Ifølge den tidligere og nu ophævede regel i funktionærlovens § 2a, stk. 2 bortfaldt en medarbejders ret til fratrædelsesgodtgørelse efter § 2a, stk. 1, hvis medarbejderen ved sin fratræden var berettiget til at modtage folkepension.

Det afgørende spørgsmål i sagen var, om den manglende udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a, stk. 2 var i strid med beskæftigelsesdirektivets forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.
Østre Landsret henviste til en sammenlignelig sag forelagt EU-Domstolen (Tekniq-dommen, EU-Domstolens dom af 26. februar 2015 i sag C-515/13). EU-Domstolen fastslog i denne dom, at:

"[Beskæftigelsesdirektivets bestemmelser] skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning […], hvori det bestemmes, at arbejdsgiveren, såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, ved denne funktionærs fratræden skal udrede en godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men at denne godtgørelse bortfalder, hvis den nævnte funktionær ved fratrædelsen har mulighed for at få udbetalt folkepension, for så vidt som denne lovgivning dels er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk formål, dels udgør et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette formål. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, at dette er tilfældet."

Herefter fandt Østre Landsret, at reglerne i funktionærlovens § 2a, stk. 1 og ‎‎2 var begrundet i beskæftigelses- og ‎arbejdsmarkedspolitiske formål i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet, og at disse regler var proportionale. Landsretten bemærkede, at der ifølge EU-Domstolens dom tilkommer medlemsstaterne en vid skønsmargin på dette punkt.

Østre Landsret anførte endvidere, at den manglende udbetaling af ‎fratrædelsesgodtgørelse ikke på længere sigt havde medført et væsentligt indtægtstab for M. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at M havde haft arbejdsindtægter ved siden af folkepensionen.

Landsretten fandt på den baggrund, at den nu ophævede regel i § 2a, stk. 2 i funktionærloven ikke var i ‎strid med EU-retten.

Da M således ikke havde godtgjort, at A's afslag på at udbetale fratrædelsesgodtgørelse var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination, blev Forsvarsministeriets Personalestyrelse frifundet.


Hvad viser dommen?

Østre Landsret synes ikke generelt at blåstemple funktionærlovens ‎nu ophævede regel i § 2a, stk. 2, da det også blev tillagt betydning, at medarbejderen ikke konkret havde lidt et væsentligt indtægtstab som følge af manglende fratrædelsesgodtgørelse.

Det kan derfor ikke udelukkes, at en medarbejder, der er blevet nægtet fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a, stk. 2, f.eks. ved væsentlig indtægtstab kan rette et erstatningskrav mod sin tidligere arbejdsgiver, såfremt kravet ikke i øvrigt er forældet.

 



 

---