Det var i orden at opsige en funktionær, som bijobbede hos leverandør

Sagen kort

Den pågældende medarbejder blev den 1. maj 2018 ansat som HR-partner i en deltidsstilling på 30 timer om ugen. Det blev aftalt, at medarbejderens anciennitet skulle regnes fra den 1. april 2017. Det fremgik af ansættelsesaftalen, at virksomheden var vidende om, at medarbejderen drev en mindre erhvervsvirksomhed, men at det var en forudsætning, at erhvervsvirksomheden kunne drives uden gene for virksomheden, ”…herunder nogen som helst uklarhed om den totale uforbundethed.”

I november 2018 udarbejdede medarbejderen et udkast til et tillæg til sin ansættelseskontrakt, hvorefter der var lagt op til, at hun fik mulighed for at have et nærmere beskrevet bijob ved siden af ansættelsen i virksomheden. Virksomheden underskrev aldrig tillægget.

På et møde den 6. december 2018 påtalte virksomheden blandt andet, at medarbejderen ikke løftede de opgaver, hun fik, og at hun haltede bagud med dem. Der blev ikke givet en skriftlig advarsel til medarbejderen.

Herefter begyndte medarbejderen den 8. december 2018 at udføre arbejde for et rekrutteringsbureau, hvilket hun undlod at oplyse eller søge om tilladelse til hos virksomhedens ledelse. Medarbejderen havde inden da anbefalet virksomheden at benytte samme rekrutteringsbureau som eneste leverandør af rekrutteringsydelser, ligesom hun varetog kontakten med rekrutteringsbureauet, indtil samarbejdet mellem virksomheden og rekrutteringsbureauet ophørte i august 2018.

Umiddelbart efter, i januar 2019, blev medarbejderen opsagt. Opsigelsen var dels begrundet i, at medarbejderens arbejdsindsats var mangelfuld, samt at hun under ansættelsen udførte arbejde for en anden virksomhed.

Østre Landsrets afgørelse

Landsretten fastslog indledningsvist, at medarbejderen ikke modtog en egentlig advarsel på mødet i december 2018, hvorfor landsretten var enig med byretten i, at det ikke var berettiget at opsige medarbejderen med henvisning til, at hendes arbejdsindsats var mangelfuld.

Herefter skulle landsretten vurdere, om opsigelsen var rimeligt begrundet i, at medarbejderen under ansættelsen udførte arbejde for rekrutteringsbureauet.

Henset til i) at medarbejderen på ansættelsestidspunktet var opmærksom på, at rekrutteringsbureauet kunne være en potentiel kommende arbejdsgiver, ii) at medarbejderen gjorde sig anstrengelser for, at virksomheden skulle fortsætte med at benytte rekrutteringsbureauet som eneste leverandør af rekrutteringsydelser, iii) at medarbejderen havde udarbejdet et udkast til tillæg til sin ansættelseskontrakt, hvorefter der var lagt op til, at hun fik mulighed for at have et nærmere beskrevet bijob ved siden af ansættelsen i virksomheden, iv) at virksomheden aldrig tiltrådte tillægget og v) at medarbejderen bad en anden medarbejder om at undlade at oplyse virksomheden, at hun arbejdede for rekrutteringsbureauet, fandt landsretten, at opsigelsen var rimeligt begrundet i medarbejderens forhold.

Derfor kom landsretten frem til, at virksomheden ikke skulle betale en godtgørelse til medarbejderen.