Design­virksomheds brug af bindende videresalgs­priser udløser millionbøde

Bøden skyldes, at GUBI, i en periode på mindst to et halvt år, havde indgået konkurrencebegrænsende aftaler i form af bindende videresalgspriser med virksomhedens forhandlere. I aftalerne havde GUBI indført et vilkår om, at GUBI's vejledende priser skulle betragtes som minimumspriser af forhandlerne. På den måde fungerede de vejledende priser altså reelt som bindende videresalgspriser.

Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsatte bøden, lagde styrelsen vægt på overtrædelsens varighed, grovhed og at aftalerne både indeholdt horisontale og vertikale elementer. Endelig blev GUBI's omsætning på sædvanlig vis inddraget i vurderingen.

Formildende omstændigheder

Bødens størrelse skal dog ses i lyset af, at GUBI selv henvendte sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og siden bidrog til sagens oplysning og afgørelse. GUBI har desuden dokumenteret, at der er indført foranstaltninger, som skal sikre, at der ikke igen indføres krav om bindende videresalgspriser. Disse forhold har indgået som formildende omstændigheder.

Hvad viser sagen?

Sagen er et eksempel på, at det – også uden for rammerne af det egentlige straflempelsesregime – kan være forbundet med bødenedsættelsesmuligheder at samarbejde med konkurrencemyndighederne om at opklare overtrædelser af konkurrencereglerne.

I 2016 fik Opel Danmark A/S på tilsvarende vis fastsat en bøde, der tog hensyn til samarbejdet om at opklare sagen og Opels dokumentation for efterfølgende at have implementeret et omfattende complianceprogram.

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse

Læs det underskrevne bødeforlæg