Der kan nu lovligt ydes kapitalejerlån

Med virkning pr. 1. januar 2017 kan selskaber lovligt yde lån til fordel for kapitalejere eller ledelsen - på visse betingelser.

Ved årsskiftet trådte en ny lov om ændring af selskabsloven i kraft. Lovændringen indebærer først og fremmest, at det nu er lovligt for et kapitalselskab (f.eks. aktieselskaber og anpartsselskaber) at yde lån og stille sikkerhed til fordel for selskabets ejere og ledelse. Lovforslaget er omtalt i vores nyhed af 12. oktober 2016


Betingelser

De nye regler indebærer, at selskabet lovligt kan yde et kapitalejerlån, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Lånet skal kunne rummes indenfor selskabets frie reserver. Med andre ord kan der kun ydes lån med midler, der kunne have været anvendt til at udlodde udbytte med.


2. Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. Det vil i praksis sige, at rente, afdragsprofil, kreditvurdering mv. skal afspejle de vilkår, som lånemodtageren vil kunne opnå ved et tilsvarende lån i en bank.


3. Beslutningen om at yde lånet skal træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen, alternativt direktionen hvis der ikke er en bestyrelse i selskabet.


4. Der kan først træffes beslutning om ydelse af lån efter, at selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Ligesom før lovændringen kan et selskab også yde kapitalejerlån, hvis lånet ydes til et dansk moderselskab (og visse udenlandske moderselskaber), eller hvis lånet ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, eksempelvis hvis lånet opstår som følge af kreditgivning i almindelig samhandel.

Selskabets ledelse er ansvarlig for, at betingelserne for, at kapitalejerlånet lovligt kan ydes, er opfyldt. Ulovlige kapitalejerlån kan medføre erstatnings- eller strafansvar for ledelsen.


Lovliggørelse af ældre ulovlige kapitalejerlån

Hvis selskabet har ydet et ulovligt kapitalejerlån før den 1. januar 2017, og lånet ville have været lovligt, hvis det var ydet efter de nye regler, kan lånet lovliggøres.

Lovliggørelsen kan ske på den førstkommende ordinære generalforsamling efter den 31. december 2016. Generalforsamlingen skal her træffe beslutning om lovliggørelse af lånet, eller om bemyndigelse til, at det centrale ledelsesorgan kan foretage lovliggørelse af lånet.

Lånet kan lovligøres, hvis de fire nye betingelser oplistet ovenfor er opfyldt. Lånet skal således kunne rummes indenfor selskabets frie reserver. Om lånet kan rummes indenfor selskabets frie reserver opgøres i henhold til det seneste årsregnskab, og der skal tages højde for eventuel efterfølgende udlodning af udbytte.

Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med lovens ikrafttræden sat samtlige verserende sager om kapitalejerlån i bero, indtil årsrapporten, som selskabet skal indsende i 2017, er indleveret.


Skattemæssige konsekvenser

Lovændringen indebærer ingen ændring i de skatteretlige konsekvenser af kapitalejerlån.

Det er derfor værd at være opmærksom på, at et kapitalejerlån til en fysisk kapitalejer med bestemmende indflydelse fortsat vil blive beskattet som løn eller udbytte, hvis ikke lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Reglerne om beskatning af kapitalejerlån som løn eller udbytte finder som udgangspunkt kun anvendelse ved lån til fysiske personer. De nye muligheder for at yde lovlige kapitalejerlån vil derfor navnlig være relevante i tilfælde, hvor selskabets ejer er et selskab, og lånet derfor kan ydes uden beskatning som løn eller udbytte.

---