Få et overblik over de nye arbejdsmiljøregler, og se om din forening er omfattet af de nye regler om undtagelse for APV og AMO.
Mange foreninger, der bruger frivillig arbejdskraft, bliver nu undtaget fra kravene om en arbejdspladsvurdering (APV) og organisering af arbejdsmiljøarbejdet (AMO). Kravet om APV og AMO vil dog fortsat gælde for ansatte med ordinær hoved- eller bibeskæftigelse i foreningen, samt de frivillige, hvor arbejdet har overvejende lighed med almindeligt arbejde. Dvs. der derfor sagtens kan være nogen i foreningen, der vil være undtaget fra APV og AMO, og andre der ikke er.
For at være undtaget fra APV og AMO pligten, skal det frivillige arbejde i foreningen have karakter af fritidsaktivitet og have lighed med almindeligt arbejde. Det er fx idrætsforeninger, boligforeninger, velgørende foreninger eller andre foreninger, med et almennyttigt formål, der ikke har fortjeneste som formål, der er undtaget.
Eksempler på arbejde, der undtages kan derfor være den frivillige træner i en fodbold- eller svømmeklub, eller andre, der frivilligt bidrager med en arbejdsindsats, som at bemande en bod på et kræmmermarked eller opstille en scene, når foreningen rejser midler til sine aktiviteter.
Vær dog opmærksom på, at det frivillige arbejde fortsat er omfattet af arbejdsmiljølovens øvrige bestemmelser. Det betyder, at foreningen som arbejdsgiver stadig har pligt til at instruere de frivillige og føre tilsyn med, at deres arbejde udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Arbejdsgiver får pligt til at forebygge vold, trusler og krænkende adfærd uden for arbejdstiden
På arbejdspladser, hvor der er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler eller anden krænkende adfærd, får arbejdsgiveren med de nye regler også pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstiden, herunder chikane – også den digitale af slagsen (sms, mail, sociale medier mv.). Arbejdsgiver har tidligere kun haft pligt til at forebygge vold, trusler og krænkende adfærd på selve arbejdspladsen – men med de nye regler gælder den pligt nu også udenfor arbejdstiden.
Det betyder, at arbejdsgiveren har pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold, trusler og krænkende adfærd uden for arbejdstiden, i de situationer hvor der er risiko for det.
Forebyggelsen kan fx være, at ansatte, som arbejder i funktioner med mange potentielle konflikter, trænes til at håndtere disse bedst muligt.
Hvornår er der risiko for arbejdsrelateret vold, trusler og krænkende adfærd uden for arbejdstiden?
Risiko for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd kan fx forekomme i forbindelse med myndighedsudøvelse. Det kan være når politibetjenten skal foretage en anholdelse, når parkeringsvagten skal skrive en bøde eller når fængselsbetjenten skal gøre sit arbejde. Det kan også forekomme når der fremsættes krav overfor en borger, fx socialrådgiveren der stiller betingelse for udbetaling af offentlig ydelse, eller sygeplejersken, der ikke lever op til patientens forventninger. Et andet eksempel på krænkende adfærd, er hvor ansatte, der er direkte i kontakt med borgere, klienter eller kunder, som nævnt ovenfor, oplever at blive nævnt ved navns nævnelse og lagt for had på de sociale medier.
Hvis der er risiko for vold, trusler eller anden krænkende adfærd i forbindelse med arbejdet, skal arbejdsgiveren foretage vurderingen i forbindelse med en almindelig vurdering af arbejdsmiljøet, fx i APV-arbejdet, men også løbende, hvis der har været konkrete episoder med vold i eller udenfor arbejdstiden.
Andre ændringer i Arbejdsmiljøloven
Arbejdstilsynet får med de nye regler adgang til oplysninger fra eksterne registre (Indkomstregistret, sygedagpengeregistret og i CPR-registret). Beskæftigelsesministeren har vurderet, at netop oplysninger fra disse registre kan gøre det nemmere for Arbejdstilsynet at målrette sit tilsyn, så det er de virksomheder, der har størst sandsynlighed for at have arbejdsmiljøproblemer, der får besøg.
Herudover betyder de nye regler at:
- Arbejdstilsynet kan fastsætte en frist for efterkommelse af undersøgelsespåbud.
- Arbejdsgiveres underretningspligt ved fuldtidsbeskæftigelse af unge under 18 år ophæves.
- Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for Seveso-virksomheder.
De nye regler er trådt i kraft 1. februar 2015.
Læs mere om de nye regler på Beskæftigelsesministeriets
hjemmeside.