Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Den nye ferielov er på vej – vi giver dig overblikket

TVC Advokatfirma
22/01/2020
Den nye ferielov er på vej – vi giver dig overblikket
TVC Advokatfirma logo
Denne artikel gennemgår en række nødvendige tiltag i overgangsperioden for den nye ferielov.

Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020 – altså om lidt under otte måneder. Umiddelbart lyder otte måneder som lang tid, men overgangen til den nye ferielov medfører en række forhold, som arbejdsgiverne skal forholde sig til i forbindelse med overgangsperioden frem til den 1. september 2020.

Ferieloven ændrer sig fra, at man før optjente sin ferie i kalenderåret for at afholde denne i perioden fra 1. maj året efter til den efterfølgende 30. april, til nu at blive optjent og afholdt i samme periode (fra 1. september til 31. august, dog således, at afholdelse kan ske frem til 31. december).

Man afholder således løbende sin ferie i takt med, at man optjener den over en periode på 12 måneder – den nye ferieordning omtales derfor ofte som ”samtidighedsferie”.

En overgangsordning er altafgørende for, at dette skift kan lade sig gøre. Uden denne vil de nye regler sammen med de gamle regler medføre, at man som arbejdstager vil ende med at have optjent op til et helt års ferie i overskud.

Der er derfor i den nye ferieordning indbygget en overgangsordning, der regulerer håndteringen af ferie optjent fra den 1. januar 2019 og frem til at den nye ferielov træder i kræft den 1. september 2020.

Indfasningen af den nye ferielov resulterer i, at man for perioden 1. januar 2019 frem til den 1. september 2020 skal administrere ferie, som følger:

  • Ferie, som optjenes fra den 1. januar 2019 frem til den 31. august 2019, afholdes i perioden 1. maj 2020 til den 31. august 2020.

  • Ferie, som optjenes i perioden den 1. september 2019 til den 31. august 2020, indefryses (se nedenfor).
    Herefter begynder den nye ferieordning, hvor ferie optjenes og afholdes inden for samme periode, som nævnt ovenfor.


Som anført bliver ferien, der er optjent for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, indefrosset. Det betyder, at arbejdsgiveren enten gemmer disponible midler eller indbetaler et beløb svarende til den opsparede ferie til en ny fond administreret af LD.

Herefter vil det opsparede beløb blive udbetalt til medarbejderen, når denne forlader arbejdsmarkedet, f.eks. går på pension.


TVC Advokatfirma bemærker


For den enkelte medarbejder vurderes den nye ferieordning ikke til at få den store indflydelse på den generelle ferieafholdelse, og medarbejderen har sikkerhed for, at den ekstra optjente ferie udbetales i forbindelse med pensionering. Som sådan er der således ingen radikal ændring.

For arbejdsgiveren medfører den nye ferielov dog en række udfordringer. Der skal tages stilling til, om arbejdsgiveren vil afregne indefrosne feriepenge til fonden med det samme, hvorved man undgår en masse administrative udfordringer, eller om arbejdsgiveren ønsker at afvente afregning til beløbet skal udbetales, hvorved arbejdsgiveren får en række administrative udfordringer.

Har virksomhederne den nødvendige likviditet til at indbetale indefrosne feriepenge, vil det være formålstjenligt at undersøge finansieringsmulighederne for at undgå den administrative byrde forbundet med at afvente med afregning. Et spørgsmål som virksomhederne allerede nu bør forholde sig til.

Det kan også være nødvendigt at tænke nye processer ind i virksomheden og overveje, om de eksisterende it-systemer kan håndtere indefrosne feriemidler, forhåndsferie osv.

Som arbejdsgiver bør man også overveje, hvordan bestemmelser om feriefridage i ansættelseskontrakter og personalehåndbøger spiller sammen med de nye regler. Er det nødvendigt med en opdatering?

Som det fremgår, går der altså ikke lang tid, før virksomhederne skal begynde at forholde sig til den nye ferielov, og arbejdsgiverne bør derfor allerede nu begynde at overveje en ny HR-strategi for at imødegå de væsentligste administrative udfordringer, der følger af den nye ferielov.

TVC Advokatfirma har stor erfaring med rådgivning om alle ansættelsesretlige forhold, herunder også i forhold til medarbejderes afholdelse af ferie. Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte nedenstående.

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
03/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Den (u)frie bevægelighed for tredjelandsstatsborgere
Den (u)frie bevægelighed for tredjelandsstatsborgere
07/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Lovforslag om skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark fremsat
Lovforslag om skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark fremsat
09/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag: Nye skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere
Lovforslag: Nye skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere
18/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Surt show at strække ud på arbejde og komme til skade
Surt show at strække ud på arbejde og komme til skade
21/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Fokus på regeringens lovprogram inden for HR-jura
Fokus på regeringens lovprogram inden for HR-jura
21/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted