Defensive foranstaltninger på vej mod landene på EU’s sortliste

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget kommer blandt andet som følge af EU's arbejde med at forhindre brugen af skattely og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse. Som led i dette arbejde har EU – siden 2017 – løbende offentliggjort en såkaldt sortliste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, der ikke lever op til internationale skattestandarder og god skattepraksis.

Følgende skattejurisdiktioner er pr. 6. oktober 2020 på EU's sortliste:

• Amerikansk Samoa
• Anguilla
• Barbados
• De Amerikanske Jomfruøer
• Fiji
• Guam
• Palau
• Panama
• Samoa
• Trinidad og Tobago
• Seychellerne
• Vanuatu.

Arbejdet i EU har også medført, at EU-Rådet i december 2019 besluttede, at alle medlemsstater, med virkning fra og med 2021, skal indføre nationale regler om defensive foranstaltninger mod lande på sortlisten. Målet er, at de pågældende lande får et yderligere incitament til at ændre deres nationale lovgivning og praksis i et sådant omfang, at de fremadrettet kan fjernes fra sortlisten.

Kommende sanktioner

Lovforslaget lægger op til to sæt defensive foranstaltninger mod landene på sortlisten.

Nægtelse af fradrag

For det første foreslår Skatteministeriet, at personer og selskaber mv. som udgangspunkt ikke skal kunne fradrage betalinger til interesseforbundne modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af de sortlistede lande. På samme måde skal sådanne betalinger heller ikke på anden vis kunne indgå ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

Reglerne er baseret på begrebet "retmæssig ejer". Dette medfører, at det betalende selskab skal foretage en vurdering af, om modtageren af betalingen er den retmæssige modtager. På den måde forhindrer lovgiver, at der kan etableres gennemstrømningsenheder. Det vil derfor ikke være muligt at få fradrag m.v. for betalinger, der går via en modtager i et land, der ikke er på sortlisten, hvis betalingen er bestemt til en modtager i et sortlistet land.

Af forarbejderne til lovforslaget står der, at de betalinger, der omfattes, er alle vederlag, som er ydet ved at anskaffe ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån eller -kreditter.

Den foreslåede regel omfatter altså enhver form for vederlag, der ydes som købesum ved erhvervelse af aktiver uanset aktivets art. Ligeledes omfattes ethvert vederlag i form af f.eks. lejebetalinger, leasingafgifter og royalties, der ydes som vederlag for retten til at råde over fast ejendom, løsøre eller immaterielle aktiver.

Skærpet udbyttebeskatning

Skatteministeriet foreslår for det andet at skærpe udbyttebeskatningen. På den måde skal personer og selskaber, der er hjemmehørende i lande på sortlisten og modtager udbytte af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, som udgangspunkt betale en endelig bruttoskat på 44 % af sådanne udbytter. Det udbyttegivende selskab foretager indeholdelse af udbytteskat.

Det er en betingelse, at personen eller selskabet er udbyttets retmæssige ejer.

Det forslås at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago

Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det sortlistede land Trinidad og Tobago. Da denne overenskomst hindrer, at de senest foreslåede foranstaltninger kan håndhæves i landet, omfatter lovforslaget derfor ikke betalinger og udbytter til modtagere i Trinidad og Tobago.

I forarbejderne til lovforslaget står der, at Skatteministeriet påtænker at fremsætte et lovforslag, der giver skatteministeren bemyndigelse til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og Tobago. En sådan opsigelse vil dog tidligst kunne få virkning fra den 1. januar 2022.

Hos Kromann Reumert følger vi udviklingen og står til rådighed, hvis du ønsker rådgivning eller har spørgsmål til lovforslaget.