Ordningen skal indebære, at de fotograferede nummerplader automatisk slås op i en database, hvorefter politiet kan se, om bilen eksempelvis er efterlyst eller mangler syn. Alle opslag, der fører til et resultat, bliver gemt i 2 år, mens alle øvrige opslag slettes efter 30 dage.
Datatilsynet har, efter anmodning fra Rigspolitiet, vurderet ordningen. Datatilsynets konklusioner er bl.a.:
- Nummerpladeopslag, der ikke fører til noget resultat i databasen, må kun opbevares, hvis de er tilvejebragt i forbindelse med en målrettet overvågning f.eks. ved landegrænsen. Derimod skal oplysninger, som fanges tilfældigt, slettes med det samme, idet der ellers vil ske uproportional stor ophobning af data.
- Nummeropslag med resultat kan opbevares, så længe det er nødvendigt til opfyldelse af aktuelle politimæssige formål i den konkrete sag. Det skal vurderes konkret, og i denne vurdering skal der bl.a. indgå karakteren af det resultat, der er opnået i databasen, samt om oplysningerne er overført til politiets øvrige databaser. En general opbevaringsperiode på 2 år må til gengæld ikke anvendes.
For at undgå unødvendig og formålsløs databehandling har Datatilsynet foreslået, at ordningen etables ved bekendtgørelse, hvori der helt konkret tages stilling til grundlaget for indsamling, opbevaring og sletning af personoplysninger.
SÆRLIGT FOR PRIVATE VIRKSOMHEDER
Selvom private virksomheder ikke forventes at implementere lignende ordninger, er det dog vigtigt at bemærke, at de grundlæggende principper for databehandling finder anvendelse på enhver indsamling og behandling af data. Enhver dataansvarlig skal derfor undgå uproportionel stor ophobning af data og anvendelse af generelle opbevaringsperioder. Herudover skal brug af nye tekniske løsninger, som f.eks. indsamler data om mobilenhedens IP-adresse automatisk, overvejes nøje af samme grunde.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →