Konkurrenceankenævnet har taget stilling til den adfærd, som Hübsch A/S udviste tilbage i 2021 under Covid-19 epidemien. Hübsch havde koordineret priser og udvekslet prisoplysninger med Broste Copenhagen A/S, hvilket ifølge Konkurrencerådet førte til højere priser for forbrugerne, uagtet at der ikke forelå en egentlig aftale. Konkurrencerådet fandt i 2024, at konkurrenceloven var blevet overtrådt. Konkurrenceankenævnet har nu også taget stilling til sagen.
Konkurrenceankenævnets kendelse af 4. april 2025, Hübsch A/S mod Konkurrencerådet.
Sagens baggrund
I 2021 foretog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en kontrolundersøgelse hos den danske interiørvirksomhed Hübsch A/S ("Hübsch"), som blandt andet producerer køkken- og boligtilbehør. Undersøgelsen viste ifølge styrelsen, at Hübsch havde koordineret priser og udvekslet prisoplysninger med den konkurrerende virksomhed Broste Copenhagen A/S ("Broste") fra januar 2021 til juli 2021 og igen i efteråret 2021. Broste anerkendte i april 2023 at have overtrådt konkurrenceloven og blev pålagt en civil bøde på 6 millioner kroner. Denne sag vedrørte derfor alene Hübsch' adfærd.
Det fremgår af sagen, at Hübsch og Broste har haft flere telefonsamtaler og skriftlig korrespondance i forbindelse med lanceringen af deres forårs- og sommerkollektioner for 2021. Interne mailkorrespondancer fra begge virksomheder viste ifølge konkurrencemyndighederne, at de to virksomheder havde udvekslet konkurrencefølsomme oplysninger om deres fremtidige prisadfærd. Resultatet af denne informationsdeling blev ifølge konkurrencemyndighederne, at begge virksomheder indførte et Covid-19-gebyr på fire procent samt en generel prisstigning pr. 1. februar 2021.
Videre fremgår det, at Hübsch og Broste også kommunikerede med hinanden i forbindelse med lanceringen af efterårs- og vinterkollektionen for 2021, hvor Hübsch og Broste udvekslede fortrolige informationer om deres fremtidige prisstrategi. Dette førte ifølge konkurrencemyndighederne til, at Hübsch indførte en generel prisstigning i august 2021.
Konkurrencerådet traf i marts 2024 afgørelse om, at Hübsch og Broste havde samordnet deres praksis i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1 og TEUF artikel 101, stk. 1. Selvom virksomhederne ikke havde indgået en egentlig aftale om deres fremtidige prisadfærd, havde de ifølge Konkurrencerådet udtrykt en fælles vilje om at koordinere deres adfærd på markedet. Konkurrencerådet lagde i sin afgørelse vægt på, at virksomhedernes kommunikation med hinanden havde medført, at de begge havde indført et Covid-19-gebyr samt generelle prisstigninger.
Hübsch ankede Konkurrencerådets afgørelse, som nu er blevet behandlet af Konkurrenceankenævnet.
Konkurrenceankenævnets afgørelse
Konkurrenceankenævnet skulle ligesom Konkurrencerådet tage stilling til, hvorvidt Hübsch i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1 og TEUF artikel 101, stk. 1, havde koordineret og udvekslet prisoplysninger med den konkurrerende virksomhed Broste.
Konkurrenceankenævnet lagde først og fremmest til grund, at Hübsch havde kommunikeret med Broste om deres fremtidige prisadfærd ved at udveksle oplysninger om generelle prisstigninger, koordinere procentuelle gebyrer i form af Covid-19-gebyret samt afstemme deres eksterne kommunikation herom. Denne indsats gav et reelt udslag, idet Hübsch tilpassede sin prispolitik, hvilket kom til udtryk ved, at Hübsch for eksempel ændrede sit planlagte Covid-19-gebyr fra tre procent til fire procent efter samråd med Broste.
Konkurrenceankenævnet fandt herefter, at korrespondancen mellem Hübsch og Broste udgjorde en horisontal samordnet praksis. Ved at dele oplysninger om den markedsadfærd, som de hver især overvejede at følge, og ved reelt at påvirke hinandens pris- og gebyrfastsættelser, havde de konkurrerende virksomheder koordineret deres adfærd. Informationsdelingen fjernede dermed også usikkerheden om virksomhedernes adfærd på markedet.
Konkurrenceankenævnet fastslog på denne baggrund - og i overensstemmelse med Konkurrencerådet - at koordineringen af priser mellem de konkurrerende virksomheder objektivt set var egnet til at begrænse konkurrencen og havde til formål at begrænse konkurrencen. Den samordnede praksis udgjorde således en mærkbar begrænsning af konkurrencen.
Konkurrenceankenævnet stadfæstede herefter Konkurrencerådets afgørelse. Sagen mod Hübsch vil nu blive indbragt for Sø- og Handelsretten med henblik på, at Hübsch pålægges en civil bøde.
Vores bemærkninger
Pris er et centralt konkurrenceparameter på markedet, da det ofte er en afgørende faktor for kunder. For at sikre en sund og effektiv konkurrence er det vigtigt, at virksomheder selvstændigt fastsætter deres egne priser. Denne afgørelse illustrerer de potentielle konsekvenser, der kan opstå for en virksomhed, når den kommunikerer med en konkurrerende virksomhed. En sådan kommunikation kan skabe mistanke om, at virksomhederne udveksler prisinformationer. Konkurrencemyndighederne er meget opmærksomme på informationsdeling mellem konkurrerende virksomheder, da det blandt andet kan give konkurrenter mulighed for at forudsige hinandens prispolitik. Dette kan i sidste ende skade forbrugerne, da en virksomhed som en følge af en informationsdeling kan hæve prisen uden at risikere at miste kunder til konkurrenten.
I denne sag kommer konkurrencemyndighedernes påpasselighed særligt til udtryk, da de fandt, at Hübsch havde handlet i strid med konkurrenceretten, selvom Hübsch og Broste ikke havde haft de samme procentuelle prisstigninger på deres varer. Det var således ikke afgørende, at virksomhederne ikke havde haft de samme priser på varerne, men det forhold, at kommunikationen mellem virksomhederne havde mindsket usikkerheden om virksomhedernes adfærd på markedet og dermed begrænset konkurrencen.
Det er også bemærkelsesværdigt, at Hübsch i sagsfremstillingen fremhæver, at de korte kontakter mellem virksomhederne vedrørende Covid-19-gebyret var relateret til håndteringen af de kraftigt stigende fragtpriser, som pandemien medførte. Hübsch argumenterede for, at krisesituationen skabte en undtagelse, hvor konkurrerende virksomheder kunne samarbejde om at håndtere udfordringerne, og derfor var der ikke tale om et kartel. Konkurrencemyndighederne forholder sig i sagen passivt til dette argument, hvilket viser, at de fortsat tolker undtagelsen for Covid-19 meget snævert.
Læs Konkurrenceankenævnets afgørelse af 4. april 2025.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
