COVID-19: Ledelsesansvaret i kapitalselskaber

Udbruddet af COVID-19 har ramt verdensøkonomien hårdt og medført en brat opbremsning i omsætningen hos mange virksomheder. Selv sunde og økonomisk velfunderede selskaber kan komme i likviditetsproblemer, der giver anledning til mange og store overvejelser hos ledelsen. Hvornår og hvordan skal man handle, spørger mange sig selv i disse dage. Nedenfor gennemgår vi hovedtrækkene i ledelsesansvaret i kapitalselskaber samt en række punkter, som ledelsen bør have særligt for øje netop nu.


Ledelsesansvar er det erstatningsansvar, som medlemmer af ledelsen i et selskab kan blive pålagt for tab, der er forårsaget af ledelsens handlinger eller mangel på samme. ”Ledelsen” skal her forstås som hhv. direktionen og bestyrelsen.Ledelsesansvar forudsætter, at tabet er forårsaget af ledelsens forsætlige eller uagtsomme handlinger eller undladelser. Der skal med andre ord være noget at bebrejde ledelsen i relation til det opståede tab.

Ledelsesansvar kan i princippet komme på tale på et hvilket som helst tidspunkt, mens selskabet er i drift, men det ses typisk først gjort gældende i forbindelse med konkurs. Ledelsesansvar kan gøres gældende af alle, der mener at have lidt et tab som følge af ledelsens ageren. I praksis er det som oftest selskabets kreditorer, kapitalejerne eller selskabet selv.

I dansk retspraksis er der udviklet nogle principper, der bidrager til vurderingen af, om ledelsen har handlet ansvarspådragende. Disse principper vil vi gennemgå i hovedtræk nedenfor.


”The Business Judgment Rule”

Princippet ”the Business Judgment Rule” indebærer, at selskabets ledelse overlades et vist råderum til at foretage forretningsmæssige skøn uden at blive pålagt ansvar – selv ikke hvis en pågældende beslutning senere skulle vise sig at være uhensigtsmæssig og medføre et tab.

Denne ansvarsfrihed forudsætter dog, at ledelsen har overholdt følgende:

• Beslutningen skal være taget i selskabets interesse. Dette skal forstås således, at interesser, der er selskabet uvedkommende, ikke må have spillet en rolle for ledelsens beslutning. Hvis det vurderes, at en beslutning ikke alene er foretaget ud fra forretningsmæssige hensyn til selskabet, men også ud fra hensyn, der er selskabet uvedkommende, vil bedømmelsen af bestyrelsens beslutning ses i et strengere lys, end hvad der normalt følger af the Business Judgment Rule.


• Beslutningen skal være truffet på et fuldt oplyst grundlag, og ledelsen skal have sikret sig, at al information af relevans for beslutningen er tilgængelig for ledelsen.

Kommer selskabet i likviditetsproblemer ændrer situationen sig dog på den måde, at ledelsen også har et hensyn at tage til at undgå unødvendige tab for selskabets kreditorer. Til vurdering af ledelsens beslutning i en sådan situation indgår begrebet ”håbløshedstidspunktet”.


Håbløshedstidspunktet

Det såkaldte håbløshedstidspunkt er det tidspunkt, hvor det burde stå klart for ledelsen, at selskabets konkurs er uundgåelig, og at en fortsættelse af driften blot vil medføre yderligere tab for kreditorerne. Hvis ledelsen fortsætter driften efter dette tidspunkt, er ledelsen som udgangspunkt ansvarlig for ethvert tab, der følger heraf.

I praksis er det naturligvis vanskeligt at bestemme det nøjagtige håbløshedstidspunkt. Man kigger derfor på, hvad der måtte findes af fx mødereferater, e-mails osv., der kan bidrage til at fastslå, hvornår det har eller burde have stået klart for ledelsen, at selskabet ikke længere har stået til at redde. Som ledelse er det derfor vigtigt at være opmærksom på, hvornår dette tidspunkt indtræffer og ikke drive selskabet videre i håbet om en ’mirakelredning’.


Vurdering af håbløshedstidspunktet under COVID-19-krisen

I den nuværende erhvervsmæssige krisesituation som følge af COVID-19 kan det være særlig svært for et nødlidende selskabs ledelse at foretage en korrekt vurdering af, hvornår håbløshedstidspunktet er nået. Bl.a. fordi mange afgørende faktorer er ude af ledelsens hænder, såsom samfundets genåbning, Folketingets vedtagelse af hjælpepakker og andre forhold, der vil kunne bidrage til selskabets overlevelse.

Det må derfor forventes, at vurderingen af, hvornår det burde have stået klart for ledelsen, at selskabet havde nået håbløshedstidspunktet, er mere lempelig i denne situation, så længe ledelsen har fulgt situationens udvikling nøje og straks har truffet de nødvendige beslutninger, hvis udviklingen er gået mod forventningen.

Fremskredne politiske forhandlinger om vedtagelse af hjælpepakker, der vil omfatte det konkrete selskab, vil formentlig kunne gøre, at håbløshedstidspunktet endnu ikke kan anses som værende indtrådt for selskabet.

Det er dog vigtigt i denne situation, at man som ledelse ikke ukritisk driver selskabet videre med et fortsat stigende underskud i håbet om at få adgang til en hjælpepakke eller fx yderligere finansiering fra banken. En kortvarig udskydelse af driftens nedlukning kan i visse tilfælde være berettiget, såfremt der er konkrete og sandsynlige udsigter til selskabets finansielle redning, og at finansieringen kan opnås inden for kort tid.

 

Direktionens og bestyrelsens respektive pligter

Som yderligere rettesnor for vurderingen af om ledelsen har handlet ansvarspådragende, anvendes de lovbestemte pligter for henholdsvis bestyrelsen og direktionen, der følger af selskabsloven. Overordnet opdeles pligterne således, at bestyrelsen varetager selskabets overordnede og strategiske ledelse, og direktionen varetager den daglige ledelse.

Bestyrelsen skal udover at varetage selskabets overordnede og strategiske ledelse:

• Føre opsyn med at direktionen udøver sit hverv behørigt og efter bestyrelsens retningslinjer.


• Sikre at der er etableret fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller.


• Holde sig løbende opdateret om selskabets økonomiske forhold.


• Sikre tilfredsstillende bogføring.


• Sikre at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt.

Direktionen har udover at varetage den daglige ledelse pligt til at:

• Følge de af bestyrelsen stillede anvisninger.


• Sikre at selskabets bogføring sker i overensstemmelse med relevant lovgivning.


• Sikre at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt.

Hvis selskabet ikke har en bestyrelse, ligger ansvaret for både den overordnede og den daglige ledelse hos direktionen.


Gode råd til ledelsen i økonomisk ramte virksomheder:

• Øg antallet af møder i ledelsen, så selskabets udvikling overvåges nøje.


• Sørg for at tage beslutninger på et grundigt oplyst grundlag. Ajourfør selskabets bogføring og indhent nødvendige oplysninger.


• Inddrag i nødvendigt omfang ekstern rådgivning (fx selskabets advokat eller revisor).


• Overvej udtræden af ledelsen i tilfælde af uenighed om at fortsætte driften af selskabet.

Bech-Bruun har stor ekspertise og erfaring inden for rådgivning om ledelsesansvar og de forskellige problemstillinger, der kan opstå som følge af markedsøkonomiske påvirkninger. Har du spørgsmål hertil, herunder til betydningen af COVID-19, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.