Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

COVID-19: De midlertidige retningslinjer for statsstøtte er blevet forlænget

Kromann Reumert
03/12/2021
COVID-19: De midlertidige retningslinjer for statsstøtte er blevet forlænget
Kromann Reumert logo
Europa-Kommissionen har for nylig valgt at udvide de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, der vedrører støtte til at imødegå skadevirkningerne ved COVID-19-pandemien. Ved samme lejlighed har Kommissionen valgt at introducere to nye værktøjer i rammebestemmelserne.

Baggrund og forlængelsen

De midlertidige bestemmelser for statsstøtte, som blev indført for at yde støtte til de virksomheder, som er særligt ramt af COVID-19-udbruddet, var oprindeligt sat til at udløbe pr. 31. december 2021. Europa-Kommissionen har nu valgt at forlænge dem, så de udløber den 30. juni 2022. Rammebestemmelserne hjemler, at medlemsstaterne - under nærmere angivne betingelser - kan anvende blandt andet følgende støttemuligheder:


  • Direkte støtte, selektive skattefordele og forudbetalinger
  • Statslige garantier for virksomheders banklån
  • Statslige lån på favorable vilkår
  • Støtte til realøkonomien kanaliseret ud gennem banker som mellemmænd
  • Kortsigtet statslig eksportkreditforsikring

To nye værktøjer

Som noget nyt har Europa-Kommissionen valgt at indføre to nye værktøjer, som medlemsstaterne kan gøre brug af til at hjælpe de fortsat kriseramte brancher. Hvis medlemsstaterne gør brug af disse værktøjer, vil Europa-Kommissionen også anse dette for at være i overensstemmelse med TEUF artikel 107, stk. 3, litra c. Samtidig er foretaget øvrige mindre justeringer.


Det ene værktøj udgør muligheden for at støtte private investeringer i virksomheder, hvor medlemsstaterne er i stand til at støtte disse for at opveje manglende investeringer som følge af COVID-19. Støtten skal være givet på baggrund af en ordning, som er rettet mod en bred gruppe af begunstigede og må som udgangspunkt ikke pr. virksomhed overstige 1 % af ordningens samlede budget. Ordningen kan dog være begrænset til specifikke sektorer, hvor Europa-Kommissionen har lagt særlig vægt på, at værktøjet kan bruges til at støtte digitaliseringen og den grønne omstilling. Denne støttemulighed er tidsmæssigt begrænset til at udløbe den 31. december 2022 og kan dermed anvendes efter, at rammebestemmelserne udløber.


Det andet værktøj udgør et middel til at fremme virksomheders solvens. Herefter må medlemsstaterne under visse nærmere angivne betingelser stille garanti eller lignende for private investeringer i gældsramte SMV'er og mindre mid cap-selskaber for på den måde at tiltrække egenkapital til selskaberne. Den maksimale finansiering er begrænset til 10 mio. euro pr. virksomhed. Værktøjet er desuden tidsmæssigt begrænset til den 31. december 2023.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
Betalingsrapport 2024: Store prisforskelle på indløsningsgebyrer
23/09/2024
Konkurrenceret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
Nykredit forpligter sig til at ændre vilkår af hensyn til konkurrencen om realkreditlån
01/10/2024
Konkurrenceret
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
Søgemaskinen er igen i søgelyset: Retten ophæver milliardbøde til Google i misbrugssag
09/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Ingen kartelrabat til kooperativer
Ingen kartelrabat til kooperativer
23/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
EU-Domstolen afgør: Irlands skattefordele til Apple udgør statsstøtte
28/11/2024
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted