EU-Domstolen har afsagt dom i den vigtige Coty-sag. Domstolen har fulgt Generaladvokat Wahls forslag til afgørelsen. EU-Domstolen fastslår, at et forbud mod autoriserede forhandleres salg af luksusprodukter på tredjeparters online-platforme ikke er i strid med TEUF artikel 101, forudsat at visse betingelser er opfyldt.
EU-Domstolens dom af 6. december 2017 i sag C 230/16 - Coty Germany GmbH v Parfümerie Akzente GmbH
Af advokatfuldmægtig Jeppe Mejer Kjelgaard
"Luksusimage" kan berettige anvendelsen af et selektivt distributionssystem
EU-Domstolen bekræftede i overensstemmelse med tidligere praksis og Generaladvokatens forslag, at beskyttelse af et "luksusimage" kan retfærdiggøre anvendelsen af et selektivt distributionssystem, forudsat (Metro-betingelserne):
- at produkternes karakter nødvendiggør brugen af et selektivt distributionssystem
- at valget af forhandlere sker ud fra objektive, kvalitative kriterier, som er ens for alle, og som håndhæves på en ikke-diskriminerende måde
- at kriterierne i øvrigt er nødvendige og proportionale.
Salg på tredjeparters online-platforme kan lovligt forbydes
Inden for et selektivt distributionssystem, hvis formål er at beskytte et "luksusimage", vil det være i overensstemmelse med TEUF artikel 101 at indføre visse kontraktuelle bestemmelser for at sikre, at produkternes "luksusimage" opretholdes. Disse bestemmelser forudsætter - ligesom selve etableringen af det selektive distributionssystem - at betingelserne ovenfor er opfyldt.
Spørgsmålet i Coty-sagen var herefter, om forbuddet mod forhandlernes salg på tredjeparters online-platforme opfyldte alle betingelserne. Domstolen vurderede, at alle betingelserne var opfyldt, hvormed forbuddet var nødvendigt og proportionalt, da:
a) forbuddet gav leverandøren en garanti for, at de solgte luksusvarer kun blev
associeret med de autoriserede forhandlere, hvilket er formålet med et selektivt
distributionssystem
b) forbuddet gav leverandøren mulighed for at kontrollere, om de kvalitative krav var
opfyldt, samt at håndhæve misligholdelse inden for de kontraktuelle rammer
c) tredjeparters online-platforme som f.eks. Amazon og Ebay sælger alle slags varer,
hvorfor forbud mod salg på disse online-platforme er med til at bevare varernes
"luksusimage"
d) forhandlerne havde adgang til at sælge online via deres egen hjemmeside, så længe
det skete fra den autoriserede forhandlers "elektroniske butiksvindue" og via
uautoriserede tredjepartsplatforme, så længe brugen af disse platforme ikke fremgik
for forbrugerne.
Med punkt d) fastslår Domstolen, at situationen i Coty-sagen adskiller sig fra den tidligere dom,
Pierre Fabre Dermo-Cosmétique (sag C 439/09), der omhandlede et absolut forbud mod internetsalg af ikke-luksusvarer.
Afsluttende bemærkede Domstolen, at klausulen ikke var udtryk for en hardcore-konkurrencebegrænsning. Det vil altså sige, at den ikke begrænsede de kundegrupper, som de autoriserede forhandlere kunne sælge til eller de autoriserede forhandlers passive salg til slutbrugerne. Domstolen begrundede dette med henvisning til punkt d) ovenfor og sondringen til dommen Pierre Fabre Dermo-Cosmétique (C 439/09), samt at de autoriserede forhandlere under visse betingelser havde ret til markedsføre sig på tredjeparters platforme og online-søgemaskiner, hvormed slutbrugerne kunne finde forhandlernes onlinetilbud via søgemaskiner på nettet. Den vertikale gruppefritagelsesforordning kan derfor være anvendelig, hvis kriterierne 1-3 ovenfor ikke er opfyldt, og bestemmelsen dermed falder inden for forbuddet i artikel 101.
Hvad så fremover?
Dommen viser, at beskyttelse af et "luksusimage" både kan retfærdiggøre et selektivt distributionssystem, og at en leverandør indfører kontraktuelle bestemmelser inden for det selektive distributionssystem, der begrænser forhandlernes salgskanaler, så længe betingelserne 1-3 ovenfor er opfyldt. Det er i den forbindelse afgørende, om produktet kan defineres som en luksusvare, der kan retfærdiggøre en sådan beskyttelse.
Læs EU-domstolens dom.
Læs vores omtale af Generaladvokatens forslag til afgørelsen:
Generaladvokat Wahl: krav om brug af "elektronisk butiksvindue" i et selektivt distributionssystem var ikke konkurrencebegrænsende
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →