Bundeskartellamt idømmer bøder til supermarkeder for en leverandørs anvendelse af bindende videresalgspriser

Bøderne er en del af et større sagskompleks inden for detailhandel, som Bundeskartellamt igangsatte i 2010. I maj 2016 meddelte Bundeskartellamt bøder på i alt 90,5 millioner EUR til supermarkeder, der var forhandlere af bryggeriet AB InBevs produkter. AB InBev blev derimod ikke pålagt en bøde.

Anklagerne mod supermarkederne, der blandt andet omfatter flere afdelinger af EDEKA-kæden, en Metro-butik samt en Netto-butik, lød på, at supermarkederne havde taget del i AB InBevs praksis om bindende videresalgspriser.

Den omhandlede praksis gik ifølge Bundeskartellamt ud på, at AB InBev og de enkelte supermarkeder indgik aftaler om at håndhæve et særligt prisniveau for ølmærkerne ”Beck’s”, ”Franziskaner” og ”Hasseröder”. Bundeskartellamt vurderede, at denne praksis især var styret af supermarkederne, og supermarkederne blev derfor idømt store bøder, mens AB InBev endte med helt at slippe for bøde.

Sagen er interessant på flere punkter. Sagen adskiller sig fra de traditionelle sager om bindende videresalgspriser, hvor det typisk er leverandøren, der begår en konkurrencelovsovertrædelse ved at påbyde forhandlerne at anvende faste videresalgspriser.

Bundeskartellamt vurderede imidlertid i denne sag, at supermarkederne spillede en ledende rolle i processen om prisfastsættelsen, og at det i virkeligheden mere var til gavn for supermarkederne, at prisen var fast. Afgørelsen må ses som et udtryk for, at Bundeskartellamt lagde vægt på, at supermarkederne som følge af deres indkøbsstyrke kunne presse leverandøren, AB InBev, til at sikre, at detailpriserne for ølmærkerne blev implementeret og fulgt i andre supermarkeder. På denne måde sikrede supermarkederne, at der var et ensartet prisniveau for ølmærkerne i detailmarkedet.

Som sådan opstod der derved en indirekte horisontal prisaftale mellem supermarkederne, der i kraft af supermarkedernes adfærd over for AB Inbev blev faciliteret af AB Inbev. På den baggrund vurderede Bundeskartellamt, at de reelle overtrædere af konkurrencereglerne var supermarkederne og ikke AB Inbev. AB Inbev slap derfor for en bøde, selv om leverandøren i sager om bindende videresalgspriser normalt ikke kan bødefritages.

Sagen viser, at konkurrencelovsovertræderen i en vertikal aftale om prisbindinger ikke nødvendigvis er leverandøren – også aktører i detailmarkedet kan blive mødt direkte med indsigelser, hvis det kan dokumenteres, at det i virkeligheden er detailhandlen, der står bag prisstyringen.

 



 

---