Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Brexit: Danske skatte- og toldaspekter

Bech Bruun
22/07/2016
Brexit: Danske skatte- og toldaspekter
Storbritanniens beslutning om at forlade EU forventes at resultere i forskellige juridiske ændringer – ikke mindst inden for skatte- og afgiftsområdet. 

På nuværende tidspunkt er der reelt intet, der ligger fast vedrørende Storbritanniens exit fra EU, og den juridiske situation er fuldstændig afhængig af, hvordan de kommende politiske forhandlinger falder ud. Indtil en afklaring foreligger, vil såvel virksomheder som personer desværre være i fanget et juridisk vakuum, hvor spekulationerne vil være talrige, og hvor et mere konkret grundlag at agere på vil være fraværende.

Der kan og vil ske meget i perioden frem til, at Storbritannien endeligt forlader EU, og be-tydningen af Storbritanniens EU-exit fra et juridisk synspunkt, vil fuldstændigt afhænge af, hvilke aftaler Storbritannien er i stand til at få forhandlet på plads med EU og de individuelle medlemsstater. Selve udmeldingsprocessen forventes at tage minimum to år fra Storbritannien officielt bekræfter deres udtræden, og de ændringer, der udløses som en direkte følge af en udmeldelse, vil ikke træde i kraft, før Storbritanniens udtræden er en realitet. Imidlertid vil situationen naturligt indebære, at såvel virksomheder som personer allerede nu nøje begynder  at overveje, hvordan fremtiden skal se ud i relation til en fortsat tilstedeværelse i og samhandel med Storbritannien.

Skatte- og afgiftsområdet
Blandt de mere umiddelbare konsekvenser, som skal overvejes er, at når Storbritannien forlader EU, vil Moder-/Datterselskabsdirektivet (90/435/EØF), Rente/Royaltydirektivet (2003/49/EF) eller Fusionsskattedirektivet (2005/19/EF) ikke længere finde anvendelse på dispositioner med selskaber beliggende i Storbritannien - eller i EU set fra britisk synspunkt.

Særligt når det kommer til Moder-/Datterselskabsdirektivet og Rente/Royaltydirektivet kan ændringerne have uønskede indvirkning på mange selskabers daglige virksomhed. Selskaber, som foretager transaktioner på tværs af grænsen eller har selskabsstrukturer med enheder i både Storbritannien og EU, bør være opmærksomme på disse problemstillinger og være klar til at foretage de nødvendige ændringer af deres virksomhed - både strukturalt og i andre henseender.

En række områder af moms- og særligt toldreguleringen er baseret på EU-direktiver, som ikke nødvendigvis længere vil finde anvendelse på import og eksport til og fra Storbritannien. Derfor bør virksomheder nøje overveje følgerne af dette, hvis deres forretning omfatter udveksling af varer og tjenesteydelser med selskaber beliggende i Storbritannien.

Også for personer kan en udtræden få betydning fx for mulighederne for fortsat ophold i Storbritannien.

Bech-Bruun følger udviklingen tæt og kan, sammen med vores samarbejdspartnere i Europa, yde den fornødne rådgivning på alle områder, efterhånden som Brexit udvikler sig.

 

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Bech Bruun logo
København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
72 27 00 00
72 27 00 27
info@bechbruun.com
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
New York
412 West 15th Street, 15th
New York 10011
Shanghai
No.1440 Yan'an Middle Road
Suite 2H08, Jing'an District
200040 Shanghai
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted