Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Brandstiftelse og lovgivning – det skal du vide

Brandstiftelse og lovgivning – det skal du vide
TVC Advokatfirma logo
Hvad er forskellen på uagtsomhed og forsæt? Hvilke straffe kan komme på tale, og hvordan forebygger du ansvar? Her får du indsigt i reglerne om brandstiftelse og de vigtigste juridiske aspekter.

Én gnist kan blive til et dyrt og strafferetligt problem. Brandstiftelse er blandt de mest alvorlige forbrydelser i straffeloven, og reglerne omfatter både forsætlige og uagtsomme handlinger. Det betyder, at ikke kun bevidst ildspåsættelse, men også manglende omtanke kan medføre ansvar – med strafferammer, der spænder fra bøde til flere års fængsel.


Her får du et overblik over de centrale bestemmelser, og hvad der typisk udløser ansvar. Straffeloven er opbygget således, at brandstiftelse er reguleret i tre bestemmelser: § 180, som dækker de mest alvorlige tilfælde, § 181, der omfatter almindelig forsætlig ildebrand, og § 182, som omhandler uagtsomhed.


Hvornår er der tale om ildebrand

For at man kan være omfattet af ovenstående regler, kræver det, at der er forvoldt en ildebrand. Begrebet er dog bredt. Brandstiftelse indebærer efter sin natur, at ting bliver beskadiget eller ødelagt. Udgangspunktet må derfor være, at ilden skal have så godt fat, at den ikke længere er under kontrol og ikke kan slukkes med almindelige midler. Det vil sige, at der kræves særlige slukningsforanstaltninger, som at tilkalde brandvæsen eller få hjælp fra andre for at forhindre, at branden spreder sig.


Med andre ord kræves det, at der er en reel risiko for skade på personer, bygninger eller andre værdier.


Forsæt vs. Uagtsomhed – sådan vurderes skyld

Som nævnt ovenfor kan brandstiftelse både ske med forsæt og ved uagtsomhed. Her gives et overblik over forskellen og hvordan det vurderes.


Forsæt betyder, at man handler med vilje. Handlingen er bevidst, og man accepterer risikoen ved den. Et eksempel er, at du sætter ild til en bygning, fordi du ønsker at ødelægge den.


Uagtsomhed betyder, at man ikke har været tilstrækkeligt forsigtig i en situation, hvor man burde have været det. Et eksempel er, at man smider en cigaret i tør skovbund uden at tænke over brandfaren, og det ender med at starte en brand. Her har personen ikke haft til hensigt at skade nogen, men har udvist uforsigtighed. Uagtsomhed vurderes ud fra, hvad en fornuftig person ville have gjort.


Vurderingen af, om der foreligger forsæt, afhænger derfor af, om handlingen var bevidst, og om konsekvensen kunne forudses.


Der kan opstå udfordringer med at fastslå forsæt, hvis gerningspersonen erklæres sindssyg i gerningsøjeblikket. Det vil sige, at personen anses som sindssyg, da branden stiftes. Her foretages en konkret vurdering ud fra en almindelig menneskelig målestok for overvejelser om følgerne af at starte branden.


Strafferammerne

Hvis man sætter ild til egen eller andres ejendom og derved udsætter andre for overhængende fare, er strafferammen op til livstid. Det samme gælder, hvis man med vilje har forvoldt omfattende ødelæggelse af en andens ejendom.


Sætter man ild til en andens ejendom uden at udsætte andre for fare, er strafferammen op til 6 års fængsel. Det gælder også, hvis man med vilje forsøger at besvige sin brandforsikring, eller hvis man med vilje forvolder ildebrand på egen ejendom eller på andres med ejerens samtykke. Under skærpede omstændigheder kan straffen dog stige til op til 10 års fængsel.


Hvis man uagtsomt forvolder ildebrand på fremmed ejendom eller en brand, der skader noget, som tilhører en anden, kan man også blive straffet. Her er strafferammen mildere, da handlingen er forvoldt ved uagtsomhed. Straffen kan variere fra bøde til fængsel i op til 2 år, afhængigt af hvor alvorlig branden er.


Skærpende omstændigheder

Skærpede omstændigheder er situationer, hvor der foreligger forhold, som gør hændelsen ekstra alvorlig og dermed kan medføre en forhøjet straf.


Der er forskellige faktorer, der kan påvirke, hvor hård en straf der pålægges ved ildebrand. Det, som straffes hårdest, er, hvis branden har medført, at andres liv blev udsat for overhængende fare.


Derudover kan det være en skærpende omstændighed, hvis branden har ødelagt genstande af betydelig økonomisk værdi. Eksempler herpå kan være bygninger, produktionsanlæg eller store lagre. Jo større den potentielle skade er, desto mere alvorligt vurderes handlingen.


Det kan også indgå i vurderingen, om der er tale om en planlagt handling. Hvis man har skaffet brandbart materiale og valgt et bestemt tidspunkt og sted, taler det for en høj grad af forsæt til at starte branden, hvilket anses som en skærpende omstændighed.


Endelig kan det have betydning for strafudmålingen, hvis personen tidligere har begået lignende forbrydelser, eller hvis der er tale om flere brande påsat inden for kort tid. Dette vil også blive betragtet som en skærpende omstændighed.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
Det er vigtigt med fri bevægelighed på advokatydelser i EU
11/05/2026
Øvrige, Retssager og voldgift, Branchenyheder
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
Ny voldgiftskendelse illustrerer udfordringerne ved at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere
18/05/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Retssager og voldgift
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted