Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bortvisning af alkoholpåvirket buschauffør var ikke ok

Dansk Erhverv
05/02/2016
Bortvisning af alkoholpåvirket buschauffør var ikke ok
Det var ok at opsige en alkoholpåvirket buschauffør. En bortvisning var dog ikke berettiget, da virksomheden havde et medansvar for, at chaufførens alkoholpromille ikke i tide var verificeret ved en blodprøve.

Fuld fart på proceduren
I trit med sædvanlig procedure og virksomhedens nulpromillepolitik pustede chaufføren i et alkometer, da han om morgenen mødte på arbejde. Alkometeret, som alene havde til formål at afklare, om chaufføren havde indtaget alkohol, viste, at chaufføren var alkoholpåvirket. Ifølge nul-promillepolitikken måtte chaufføren ikke køre, før der var blevet foretaget en kontroltest på et andet alkometer, som kunne vise den faktiske promille. Det var herefter reglen, at man blev bortvist, hvis kontroltesten afslørede en alkoholpromille. Hvis den bortviste medarbejder inden 3 timer efter mødetiden kunne få foretaget en blodprøve, der beviste medarbejderens uskyld, ville bortvisningen blive trukket tilbage.

Dog blev buschaufføren – inden kontroltesten blev foretaget – sendt ud på sin første rute af den fungerende driftsleder. Først efter tilbagekomsten på busanlægget, ca. en time efter mødetid, blev der foretaget to kontrolmålinger fra et kontrolalkometer.

Buschaufføren blev kastebold
Buschaufføren blev efter tilbagekomst fra sin første rute på driftslederens initiativ sendt på Frederikssund Sygehus for at få foretaget en blodprøve. Da sygehuset ikke udførte denne slags opgaver, kaldte driftslederen chaufføren tilbage til busanlægget, hvor han efter lidt tid blev bortvist.

Herefter kørte buschaufføren til sin praktiserende læge. Lægen videresendte ham til Roskilde Sygehus, der foretog en blodprøve. Blodprøven blev foretaget ca. 5½ time efter mødetidspunktet og viste en promille på under 0,1.

Chaufføren: "Jeg havde kun drukket to øl i aftes"
Under sagen påstod buschaufføren, at han kun havde drukket to øl i forbindelse med aftensmaden forud for næste dags morgenvagt.

Dommeren lagde til grund, at det med de tilgængelige alkoholtests var blevet bevist, at buschaufføren havde alkohol i blodet på mødetidspunktet, hvorfor en opsigelse fandtes berettiget. Dog var bortvisningen ikke berettiget, da virksomheden havde et medansvar for, at blodprøven ikke blev foretaget rettidigt.

Dansk Erhverv vurderer
Sagen er et klassisk eksempel på, at man som virksomhed skal huske at følge sine egne procedurer. Dette gælder især, når konsekvensen, man iværksætter, er den mest vidtgående. Der stilles ved domstolene strenge krav til virksomhederne, før en bortvisning kan blive godkendt, og sagen viser, at procedurefejl, der kan forekomme uskyldige, i visse tilfælde kan medføre, at en bortvisning alligevel ikke er berettiget.

 



[layerslider id="67"]




 


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
03/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Den (u)frie bevægelighed for tredjelandsstatsborgere
Den (u)frie bevægelighed for tredjelandsstatsborgere
07/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Lovforslag om skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark fremsat
Lovforslag om skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere i Danmark fremsat
09/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag: Nye skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere
Lovforslag: Nye skærpede krav til udstationering af udenlandske medarbejdere
18/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Surt show at strække ud på arbejde og komme til skade
Surt show at strække ud på arbejde og komme til skade
21/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Fokus på regeringens lovprogram inden for HR-jura
Fokus på regeringens lovprogram inden for HR-jura
21/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted