Bødeudmåling i sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation

To nye domme varsler øjensynligt en lempelse af bødeudmålingen i sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation.
To nye domme, en fra en byret og en fra Østre Landsret, giver de første indtryk af dels bødestørrelserne i sager om transfer-dokumentation, dels at konkrete omstændigheder kan føre til en reduktion af bøder.


Reglerne om bødeudmåling ved mangelfuld transfer pricing-dokumentation

Udgangspunktet for bødeudmåling i sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation, blev udlagt ved indførelsen af bøder for overtrædelse af kravet om dokumentation, som er lovfæstet i skattekontrollovens § 17, stk. 3 og 4, med henvisning til § 3 B.

I bemærkningerne til lovforslaget (2004/2 LSF 120) fremgår det, at bødeniveauet generelt skal følge et princip om, at det ikke skal kunne betale sig ikke at udarbejde den krævede transfer pricing-dokumentation. Derfor skal bøderne svare til to gange de sparede omkostninger samt en efterfølgende tillægsbøde, hvis virksomhedens indkomst bliver sat op som følge af, at det viser sig, at armslængdeprincippet ikke er overholdt.

Det viste sig at være uhyre vanskeligt at fastsætte de faktiske sparede omkostninger, og skønnet blev derfor erstattet af et grundbeløb. Bødeniveauet blev anslået til fremover at skulle ligge på 250.000 kr. pr. indkomstår, hvor der ikke var udarbejdet fyldestgørende transfer pricing-dokumentation. Bøden skal dog nedsættes, hvis virksomheden får rettet op på disse mangler, så den udgør 125.000 kr. pr. indkomstår.

Det har været udgangspunktet for sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation. De to nye domme kan dog være et udtryk for, at domstolene ikke nødvendigvis vil følge denne linje ubetinget stringent.


Byrets dom om mangelfuld dokumentation

Sagen (SKM 2017.216.BR) drejede sig om et dansk datterselskab i en udenlandsk koncern, som blandt andet havde en del samhandel med moderselskabet i Tyskland. Da selskabet havde haft underskud i en årrække, valgte SKAT at udbede sig transfer pricing-dokumentation fra virksomheden for indkomstårene 2009-2012. I perioden mellem anmodningen fra SKAT og udløbet af fristen – 60 dage – forsøgte selskabet at opfylde kravet om transfer pricing-dokumentation og var løbende i kontakt med SKAT i den forbindelse.

Selskabet formåede ikke at frembringe fyldestgørende transfer pricing-dokumentation i tide. Selskabet blev pålagt en bøde på 500.000 kr., dvs. 125.000 kr. pr. indkomstår de ikke havde fremsendt transfer pricing-dokumentation for.

Byretten halverede yderligere bøden til i alt 250.000 kr., da de ikke mente, at der skulle ske fuld kumulation i det foreliggende tilfælde. Begrundelse for nedsættelsen var, at de ikke mente, at de hensyn, som ligger til grund for udgangspunktet om kumulation, tilsigtede at der skulle ske kumulation i det konkrete tilfælde. Endvidere lagde byretten vægt på, at selskabet havde samarbejdet og bidraget til at fremskaffe oplysninger til SKAT.


Østre Landsrets dom om manglende transfer pricing-dokumentation

I sagen for Østre Landsret (SKM 2017.227.ØLR) havde SKAT udbedt sig transfer pricing-dokumentation fra selskabet for indkomstårene 2009-2012. Denne forespørgsel efterkom selskabet ikke inden fristens udløb, da meddelelsen fra SKAT var blevet væk internt i koncernen. De oplysninger, som SKAT ønskede at få udleveret, forelå allerede inden SKATs anmodning, og de skulle blot samles af selskabets revisor, som dertil skulle svare på supplerende spørgsmål. Selskabet var derfor opmærksomt på kravet, og fristoverskridelsen var alene en følge af meddelelsens bortkomst.

Både byretten og Østre Landsret fandt, at selskabet havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have opfyldt SKATs anmodning i tide, og at selskabet burde have været i stand til dette.

Byretten opridsede i sin dom retsgrundlaget, hvorefter selskabet blev dømt til at betale 125.000 kr. pr. års overtrædelse, således 500.000 kr. i alt. Byretten mente ikke, at der var hverken skærpende eller lempende forhold, som kunne betyde en fravigelse fra udgangspunktet.

Østre Landsret kendte ligeledes selskabet skyldigt efter anklageskriftet og tiltrådte byrettens begrundelse for dette. Landsretten nedsatte bøden til i alt 250.000 kr. med henvisning til, at alle fire indkomstår i den foreliggende sag måtte anses som ét samlet forhold, og at bødeniveauet ellers ville være uforholdsmæssigt højt.


Bech-Bruuns kommentarer

De to dommes udfald og domstolenes begrundelse kan tages som udtryk for, at konkrete forhold kan medføre en lempelse i forhold til udgangspunktet for størrelsen af bøder for manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation. Selvom sagerne er forskellige, har de dog visse ligheder, som sammen giver et indtryk af, at domstolene ikke mener, at standard bødeudmålingen på 250.000 kr. pr. indkomstår ved manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation, og 125.000 kr. pr. indkomstår, hvor der sker efterfølgende opfyldelse, i alle tilfælde svarer til forholdets grovhed.

Umiddelbart ses dommene ikke at være udtryk for en ny fri vurdering af de sparede omkostninger ved ikke at udarbejde transfer pricing-dokumentation, men måske i højere grad en ny standard for mindre grove tilfælde.

Derved har domstolene lagt sig mere op ad hensynet til en afvejning af de faktiske hensyn og formål med bøder for manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation, end rammerne for bødestørrelsen, der oprindeligt blev fastsat i lovforarbejderne.

Dommene giver det indtryk, at domstolene ikke nødvendigvis vil være så kategoriske i deres tilgang til sager om manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation, som der ellers var lagt op til med rammerne for bødeudmålingen. De to domme lægger op til en vurdering af ”undskyldelige forhold” - om end dette ikke nævnes i nogen af dem - hvor visse interne forhold hos selskabet kan påvirke bødestørrelsen, også i nedadgående retning.

Det kan derfor, som tidligere, betale sig at være omhyggelig med at leve op til kravet om transfer pricing-dokumentation og samarbejde med SKAT i fornuftigt omfang.

 



 

---