Europa-Kommissionen har ved tre forligsafgørelser pålagt aktører i bilindustrien bøder for mere end 540 millioner euro. Samtidigt har tre karteldeltagere opnået bødefritagelse pga. deres rolle i afsløringen af kartellerne.
Den 21. februar 2018 afsluttede Europa-Kommissionen en række undersøgelser af karteller i bilindustrien. Kommissionen uddelte i tre afgørelser bøder til syv virksomheder for overtrædelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i EUF-traktatens artikel 101:
- Søtransport af biler: Virksomhederne CSAV, K Line, MOL, NYK og WWL-EUKOR havde i perioden oktober 2006 til september 2012 koordineret priser, fordelt kunder imellem sig og udvekslet andre forretningsfølsomme oplysninger.
- Tændrør: Virksomhederne Bosch, Denso og NGK havde i perioden 2000 til 2011 koordineret priser og fordelt kunder imellem sig.
- Bremsesystemer: TRW, Bosch og Continental havde i perioden 2007 til 2011 udvekslet forretningsfølsomme oplysninger.
MOL, Denso og TRW fik alle reduceret deres bøde med 100 %, da det var disse virksomheder, der havde gjort Kommission opmærksom på kartellerne.
Bødefritagelse og forligsordninger
Ud over MOL, Denso og TRW fik også de øvrige karteldeltagere reduceret deres bøde, idet de havde samarbejdet med Kommissionen om opklaringen. Reduktionen blev fastsat på baggrund af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager fra 2006. Reduktionerne varierede mellem 20 % og 50 %, afhængig af hvilken type information den enkelte virksomhed bidrog med og timingen af samarbejdet med Kommissionen.
Sagerne blev desuden gennemført efter den forenklede procedure for forligsindgåelse. Ifølge den procedure kan Kommissionen belønne virksomheder for det bidrag, de yder til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Karteldeltagerene fik derfor yderligere en reduktion i bøderne i tillæg til bødenedsættelsen efter Kommissionens meddelelse fra 2006.
Whistleblowerordninger
Kommissionens bødefritagelsesprogram var længe det vigtigste redskab i Kommissionens indsats mod karteller, men i marts 2017 lancerede Kommissionen et whistleblowerværktøj, hvor ansatte og andre anonymt via en krypteret forbindelse kan give oplysninger til Kommissionen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har et tilsvarende redskab.
Vil en virksomhed nyde godt af muligheden for bødefritagelse, skal virksomheden indgive en anmodning om bødefritagelse, inden konkurrencemyndighederne via en anonym henvendelse bliver opmærksom på overtrædelsen af konkurrencereglerne. Virksomheder bør derfor overveje at oprette et internt whistleblowersystem, hvor ansatte kan henvende sig anonymt, hvis de har viden om overtrædelse af konkurrencereglerne.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
