Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bøde på 6,7 mio. euro til hotelkæde for diskrimination mellem forbrugere

Bech-Bruun
27/02/2020
Bøde på 6,7 mio. euro til hotelkæde for diskrimination mellem forbrugere
Bech-Bruun logo
I en ny afgørelse har EU Kommissionen tildelt en spansk hotelkæde en bøde på 6,7 mio. euro (ca. 50 mio. kr.) for at have skrevet nationalitets- og bopælsdiskriminerende vilkår ind i deres standardbetingelser ved indgåelse af aftaler med rejsebureauer.

Meliá er en spansk hotelkæde, der blandt andet indgår aftaler med mange store rejsebureauer om indkvartering af rejsebureauernes kunder, navnlig i Spanien, men også flere andre steder i Europa og verden.

Sagen omhandlede nogle klausuler, der fremgik af Meliás standardbetingelser i forbindelse med indgåelse af disse aftaler med rejsebureauer. Klausulerne indebar, at rejsebureauernes aftaler om reservation af hotelværelser hos Meliá kun gjaldt i forhold til reservationer for kunder, der havde bopæl i et land, som Meliá havde godkendt. De enkelte kunder havde således ikke mulighed for at se den fulde bredde af Meliás hoteltjenester, men kun de hoteller, som de i medfør af klausulerne var godkendt til at se.

Kommissionen fandt, at sådanne klausuler af nationalitets- og bopælsdiskriminerende art efterlader forbrugeren med et ringere udvalg af hotelbooking-muligheder, der er til hinder for målsætningen om et fælles, indre marked i Europa. En af de grundlæggende fordele ved det fælles indre marked er, at forbrugerne får flere valgmuligheder, hvilket styrker konkurrencen. Aftalerne begrænsede i øvrigt rejsebureauernes mulighed for frit at sælge deres ydelser i hele EU og EFTA, og klausulerne var derfor i strid med konkurrencereglerne.

Efterforskningen blev indledt i februar 2017 på baggrund af forbrugerklager. De store rejsebureauer blev også undersøgt, men der blev ikke fundet grundlag for at tildele en bøde.

Ved bødens udmåling lagde Kommissionen vægt på, hvor lang tid overtrædelsen havde varet (2014-2015), at klausulerne var en del af Meliás standardbetingelser, og at Meliá havde samarbejdet med Kommissionen, hvorefter bøden blev nedsat med 30 procent.


Bech-Bruuns kommentar


Afgørelsen er udtryk for Kommissionens seneste fokus på at bekæmpe ulovlige passive salgsbegrænsninger og beskytte forbrugernes økonomiske interesser. Tidligere afgørelser indenfor dette område inkluderer bøden til Guess på ca. 40 mio. euro, til Nike på ca. 12,5 mio. euro og til NBCUniversal på ca. 14,3 mio. euro.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt lovforslag skal sikre ansvarlig brug af AI
Nyt lovforslag skal sikre ansvarlig brug af AI
06/03/2025
EU-ret, Compliance, IT- og telekommunikation
Forslag om op til 8 års fængsel for overtrædelse af EU-sanktioner
Forslag om op til 8 års fængsel for overtrædelse af EU-sanktioner
02/04/2025
EU-ret, Compliance
Status på Den Nationale Whistleblowerordning for 2024
Status på Den Nationale Whistleblowerordning for 2024
21/03/2025
Persondata, Compliance, Miljøret, EU-ret
ESMA's forslag vedrørende MAR giver ikke kun lettelse og klarhed for udstedere
ESMA's forslag vedrørende MAR giver ikke kun lettelse og klarhed for udstedere
31/03/2025
Finansiering og bankret, Øvrige, EU-ret
Nye krav til virksomheders miljømarkedsføring
Nye krav til virksomheders miljømarkedsføring
07/04/2025
EU-ret, E-handel og markedsføring
Udvidet producentansvar for emballage: Er din virksomhed klar til at indberette inden den 1. juni 2025?
Udvidet producentansvar for emballage: Er din virksomhed klar til at indberette inden den 1. juni 2025?
09/05/2025
EU-ret, Øvrige, Miljøret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted