Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bøde for priskoordinering i interiørbranchen

Kromann Reumert
17/05/2023
Bøde for priskoordinering i interiørbranchen
Kromann Reumert logo
Den danske interiørvirksomhed Broste Copenhagen har accepteret at betale en bøde på seks millioner kroner for deltagelse i et kartel med en konkurrerende virksomhed ved bl.a. at koordinere fragttillæg.

I forbindelse med COVID-19-krisen oplevede mange virksomheder stigende omkostninger, herunder til fragt, hvorfor flere valgte at indføre særlige tillæg over for deres kunder til dækning heraf. Et sådant tillæg er nu genstand for en bøde, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pålagt virksomheden Broste Copenhagen (Broste).


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at bøden er udstedt, da Broste sammen med en konkurrent har koordineret priser og/eller udvekslet prisinformationer i to tilfælde i hhv. januar og juli 2021, særligt angående disse fragttillæg. Et fragttillæg udgør et konkurrenceparameter på lige fod med andre priselementer, som den enkelte virksomhed selv skal vurdere, om dens kunder skal betale, og selv skal fastsætte størrelsen af. Ved at koordinere fragttillægget med en konkurrerende virksomhed har Broste således begrænset konkurrencen på dette konkurrenceparameter, hvilket kan have ført til kunstigt høje priser. Derfor har Broste den 30. marts 2023 modtaget et bødeforlæg for bl.a. priskoordinering.


Størrelsen på bøden var oprindeligt 7,5 mio. kr., som blev fastsat ud fra overtrædelsens grovhed og varighed samt størrelsen af koncernens globale omsætning. Dog var det en formildende omstændighed, at Broste havde gennemført et konkurrenceretligt compliance-forløb for at forhindre fremtidige overtrædelser. Grundet medvirken til sagens opklaring har Broste fået nedsat bøden med 1,5 mio. kr. til i alt 6 mio. kr. Sagen mod den anden deltagende virksomhed er fortsat under behandling.


Sagen er et godt eksempel på, at hvis man som virksomhed står i en situation med forhøjede omkostninger, og øvrige aktører på markedet fastsætter tillæg mv. for at opveje dette, så må man godt "følge trop" med markedet og hæve sine priser eller indføre pristillæg - men man må ikke koordinere at følge trop. Derudover viser sagen også, at såfremt man har begået en overtrædelse af konkurrencereglerne, kan det betale sig at udvise samarbejdsvilje over for konkurrencemyndighederne og at sørge for intern opfølgning, herunder eksempelvis compliance-træning, med henblik på at sikre, at overtrædelsen ikke finder sted igen.


Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse om bødeforlægget.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Artikler, der kunne være relevante for dig
DEUTZ: Højesteret sætter omfanget af domstolsprøvelsen på plads
DEUTZ: Højesteret sætter omfanget af domstolsprøvelsen på plads
09/12/2024
Konkurrenceret
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
Pharol mod kommissionen: Retten blåstempler udvidet fortolkning af ulovlig konkurrenceklausul og bødeberegning
12/12/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
Silvan har opkrævet ulovligt gebyr for brug af betalingskort
16/12/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring
En dør åbnes på klem til det danske realkreditmarked
En dør åbnes på klem til det danske realkreditmarked
27/12/2024
Konkurrenceret
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
03/01/2025
Konkurrenceret, Øvrige, EU-ret
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
Autobutler betaler bøde på 7 millioner kroner for brud på konkurrenceloven
06/01/2025
Konkurrenceret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted