Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

BIMCO vedtager nye klausuler og standardkontrakter

Bech-Bruun
10/03/2021
BIMCO vedtager nye klausuler og standardkontrakter
Bech-Bruun logo
Den 25. januar 2021 offentliggjorde BIMCO en række klausuler og standardkontrakter. Formålet er at imødekomme nogle af tidens største kommercielle og juridiske udfordringer, herunder ikke mindst udbredelsen af COVID-19.

BIMCO har den 25. januar 2021 offentliggjort en række nye klausuler og standardkontrakter, der skal imødekomme nogle af de udfordringer, som shippingbranchen står overfor. Udfordringer der især følger af det stigende antal af U.S.-sanktioner mod statslige og private aktører, opførelsen af nye ’offshore’ vindmølleparker og COVID-19 pandemien.


De nye klausuler og standardkontrakter vedrører bl.a. en ny charter-sanktionsklausul og nye standardkontrakter for slæbebåde, pramme og flydende hoteller (”floatels”).


Charter-sanktionsklausulen

BIMCO offentliggjorde den 25. januar 2021 en ny affattet sanktionsklausul, der retter sig mod segmentet for containerskibe. Sanktionsklausulen er ifølge BIMCO en del af et større initiativ, der skal skabe en samling af sanktionsklausuler, som i højere grad afspejler forskellige handler og operationers individuelle behov og kendetegn. Klausulen vedrører særligt (i) transaktioner med ”sanktionerede parter” samt (ii) rejser med ”sanktioneret gods”.


Sanktionsklausulen har til formål at imødekomme det stigende pres fra regulerende myndigheder i shipping-industrien ved at hjælpe selskaberne med at inkorporere en passende sanktionsklausul i deres kontrakter, som kan sikre den nødvendige compliance.


Efter BIMCO’s sanktionsklausul er det befragterens ansvar, at der ikke opstår et sanktionsproblem. Klausulen forpligter dog både rederiet og befragteren til at garantere, at de ikke er sanktionerede parter. Befragteren er efter klausulen desuden forpligtet til ikke bevidst at acceptere sanktioneret gods og generelt udvise den påkrævede omhu for at sikre, at sådan gods ikke afskibes. Ifølge sanktionsklausulen har rederiet i øvrigt ret til at afvise sanktioneret gods og skal i vidt omfang holdes skadesløs, hvis befragteren overtræder sine forpligtelser.


Befragterens ansvar overfor rederiet hviler på en almindelig culpa-vurdering fremfor en strengere ansvarsnorm. Forpligtelsen har til formål at sikre befragterens implementering af effektive screening programmer, der skal nedbringe risikoen for eventuelle sanktioner.


Slæbebåde-, pram-, og flydende hotelkontrakter

BIMCO har derudover publiceret fire nye offshore standardkontrakter. Kontrakterne vedrører (i) kontrakt for tidsbefragtning for accomodation support vessels (ASVTIME), (ii) en opdatering af to de gamle og kendte TOWCON og TOWHIRE samt (iii) en ny udgave af BARGEHIRE.


ASVTIME er BIMCO’s første kontrakt, som har til formål bedre at imødekomme behovene for offshore indkvartering. Kontrakten indeholder muligheden for tilvalg af service som supplement til indkvartering, herunder bevægelseskompenseret landgang, kraner og offshore bunkering. Der kan yderligere tilvælges brug af andre fartøjer som supplement til det nominerede skib.


Standardkontrakterne TOWCON, TOWNHIRE og BARGEHIRE har ikke været opdateret i 12 år, og de nye versioner har derfor haft til formål i højere grad at afspejle den kommercielle og juridiske udvikling på området. I TOWCON er der således for eksempel blevet inkorporeret mulighed for bunkering i forbindelse med længere bugseringer samt oplysninger om beregning af kompensation i forbindelse med slow-steaming. I BARGEHIRE er ordlyden blevet præciseret i forbindelse med off-hire inspektioner, reparationer og genlevering, som tidligere ofte har været årsag til tvister.


Som normalt har BIMCO som supplement til de nye klausuler og kontrakter tillige udgivet en dertilhørende vejledning, der er til rådighed for medlemmerne på BIMCOs hjemmeside.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Artikler, der kunne være relevante for dig
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
De danske NIS2- og CER-love træder i kraft 1. januar 2025
02/04/2024
Compliance, Energi og forsyning, Transportret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
19/04/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Bevisbyrden for betaling
Bevisbyrden for betaling
06/05/2024
Transportret, Øvrige
Passagerafgift på flyrejser kommer til Danmark
Passagerafgift på flyrejser kommer til Danmark
18/09/2024
Transportret, Øvrige
Vejledning til den danske passagerafgift
Vejledning til den danske passagerafgift
23/09/2024
Transportret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted