Berettiget bortvisning af tre nattevagter, som havde sovet i arbejdstiden

Tre nattevagter havde gentagne gange sovet eller hvilet sig i deres arbejdstid hos en sikret døgninstitution for unge. Da ledelsen blev bekendt med det, blev nattevagterne bortvist af Københavns Kommune. Opmanden fandt i de tre parallelle sager, at Københavns Kommunes beviser i sagen var så stærke, at det påhvilede nattevagterne at bevise, at de ikke havde sovet i arbejdstiden. Nattevagterne kunne ikke løfte bevisbyrden, og Københavns Kommune blev herefter frikendt i alle tre sager.
Faglig Voldgift kendelse af den 6. april 2017


Sagen kort

Tre medarbejdere var ansat som nattevagter hos en sikret døgninstitution (A) for unge, hvor en af medarbejderne havde en mellemlederfunktion som koordinerende nattevagt.
A's ledelse blev efter henvendelse fra en anden medarbejder bekendt med, at nattevagterne muligvis havde sovet i deres arbejdstid. Herefter besluttede ledelsen sig for at undersøge forholdene nærmere.

På baggrund af oplysninger hentet via institutionens elektroniske låse, medarbejdernes nøglebrikker samt videoovervågning fandt A det bevist, at medarbejderne havde sovet i deres arbejdstid. Medarbejderne blev herefter bortvist.

Spørgsmålet i sagerne var, om A's bortvisninger var uberettigede, og om medarbejderne derfor havde krav på erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Parterne var enige om, at det at lægge sig til at sove i arbejdstiden uden tilladelse eller undskyldelig grund udgør misligholdelse af arbejdspligten og ansættelsesforholdet, som berettiger en bortvisning. Der var ligeledes enighed om, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at betingelserne for at gennemføre en bortvisning er til stede.


Opmandens kendelse

Opmanden fandt indledningsvist, at A's fremlagte bevisdata kraftigt understøttede A's vurdering i forhold til bortvisningerne, og at det derfor måtte påhvile medarbejderne at sandsynliggøre, at de havde varetaget deres arbejde som nattevagter i arbejdstiden.

Efter en samlet afvejning af medarbejdernes forklaringer, som var ganske uklare med hensyn til tid og ikke relateret til relevante tidspunkter, samt de øvrige synspunkter, som medarbejderne gav udtryk for, fandt opmanden, at det bevismæssigt måtte lægges til grund, at medarbejderne havde sovet eller hvilet sig i deres arbejdstid.
Opmanden fandt derfor, at Københavns Kommune skulle frifindes i alle tre sager.

 

Hvad viser kendelsen?

Afgørelsen viser, at udgangspunktet er, at det er arbejdsgiveren, som har bevisbyrden for, at betingelserne for at gennemføre en bortvisning er til stede. Såfremt arbejdsgiverens beviser for bortvisning er tilstrækkeligt stærke, vender bevisbyrden dog og overgår til den bortviste medarbejder, som herefter skal sandsynliggøre, at bortvisningen var uberettiget.
I tilfælde af bortvisning er det derfor afgørende, at arbejdsgiveren kan bevise, at der er tilstrækkeligt grundlag for at bortvise den pågældende medarbejder.

 



 

---