Befragters P&I-forsikringsvilkår om værneting opretholdt

Værnetingsbestemmelser i en P&I-forsikring tegnet af en befragter betød, at skadelidte, der var en dansk havn, ikke kunne anlægge retssag i Danmark. Det direkte krav mod befragterens P&I-forsikring skulle anlægges i England.

En bareboatbefragter havde angiveligt påført en dansk havn skader under en transport, og havnen havde derfor et erstatningskrav. Befragteren gik efterfølgende konkurs, og havnen kunne derfor søge erstatning direkte hos befragterens P&I-forsikring efter forsikringsaftalelovens § 95.

Parterne var imidlertid uenige om, hvorvidt der i forsikringsaftalen forelå en gyldig værnetingsaftale om værneting i England, samt om havnen indtrådte i aftalen på samme vilkår som befragteren, eller om havnen kunne sagsøge P&I-klubben direkte i Danmark.


Rettens afgørelse
Sø- og Handelsretten lagde i sin afgørelse til grund, at der var tale om en søforsikring, som omfattede en gyldig bestemmelse om lovvalg og værneting i England.

Værnetingsbestemmelsen kunne ikke tilsidesættes som følge af præceptive regler om værneting i forsikringssager efter EF-domsforordningen, da præceptive bestemmelser om værneting kan fraviges ved aftale om blandt andet søforsikringer.

Retten fandt, at forsikringsaftalelovens § 95 skal forstås sådan, at havnen, som den skadelidte, indtræder i forsikringsaftalen på samme vilkår som den sikrede befragter. Dette gælder også for særligt aftalte bestemmelser, herunder nærværende aftale om lovvalg og værneting i England. Derfor kunne havnen ikke få bedre ret end befragteren.

Sø- og Handelsretten afviste således sagen, da rette værneting var i England.

---