Bech-Bruuns klient frifundet i usædvanlig straffesag om svovlindhold i bunkerolie

Anklagen

I sommeren 2018 blev et skib, ejet af et større rederi, udtaget til dansk havnestatskontrol. I forbindelse med havnestatskontrollen blev der udtaget tre prøver for at kontrollere svovlindholdet i skibets brændstof. To af prøverne blev analyseret af to forskellige nordiske analyseinstitutter på vegne af den danske miljøstyrelse. Den sidste prøve blev opbevaret på skibet. De to prøver, som blev testet, viste et svovlindhold på henholdsvis 0,59 procent og 0,77 procent mod det højst tilladte 0,10 procent. Miljøstyrelsen politianmeldte på denne baggrund rederiet for overtrædelse af svovlbekendtgørelsen.

Bech-Bruun repræsenterede rederiet, som nægtede sig skyldig. Gennem hele forløbet fastholdt rederiet, at det høje svovlindhold skyldtes, at olieprøven ved en fejl var taget fra skibets smøreolie og ikke skibets bunkerolie.

Beviserne

For at dokumentere rederiets forklaring måtte Bech-Bruun bevise, at prøven rent faktisk indeholdt smøreolie og ikke bunkerolie.

Det kunne selvfølgelig i første omgang blive dokumenteret ved at fremlægge bunker delivery notes, som alle udviste et svovlindhold på mindre end 0,10 procent.

Bech-Bruun vurderede dog, at det ikke var tilstrækkeligt til at imødegå analyseresultaterne og ønskede derfor at få foretaget yderligere analyser af de udtagne prøver. Beklageligvis var de to prøver, som var blevet analyseret, blevet destrueret af det pågældende analyseinstitut.

Bech-Bruun anmodede derfor retten om tilladelse til at foretage analyse af den prøve, som skibet opbevarede, men dette afslog retten med henvisning til, at det skulle afvente bevisførelsen ved hovedforhandlingen, hvorunder der ville blive taget stilling til spørgsmålet.

Bech-Bruun mente imidlertid, at det var helt afgørende for rederiets sag, at prøven blev analyseret, og i samarbejde med rederiet fik Bech-Bruun derfor prøven analyseret af et professionelt analyseinstitut. I forbindelse med analysen var det afgørende, at alt analyseinstituttets arbejde blev nøje dokumenteret for at sikre, at der ikke kunne rejses nogen tvivl om validiteten af analyseresultatet.

Analysen viste, at der var tale om smøreolie og ikke bunkerolie. Det kunne blandt andet konstateres på baggrund af olieprøvens farve, viskositet og svovlindhold.

Frifindelsen

Under hovedforhandlingen afgav den specialist, som havde udført analysen, forklaring, og resultatet af analysen blev også underbygget af en anden uvildig ekspert på området, som under sin vidneforklaring for retten forklarede, at der umuligt kunne være tale om bunkerolie henset til svovl- og kalciumindholdet i prøven. Også den maskinchef, der var ansat på skibet, blev ført som vidne, og han forklarede, at han efter gentagne og insisterende instruktioner fra Søfartsstyrelsen havde udtaget prøven af skibets smøreolie og ikke af skibets bunkerolie.

Retten fandt, at der ved bevisførelsen var skabt begrundet tvivl om, hvorvidt de udtagne prøver stammede fra skibets bunkerolie, og at det ikke kunne udelukkes, at der som følge af misforståelser mellem Søfartsstyrelsen og maskinmesteren var udtaget prøver af skibets smøreolie. Retten frifandt herefter rederiet.

Bech-Bruuns kommentar

Frifindelsen af rederiet og sagen i det hele taget er usædvanlig, da det – Bech-Bruun bekendt – er en af de første sager i Danmark vedrørende overtrædelse af reglerne om svovlindhold i bunkerolie, hvori der bliver afsagt dom.

De skærpede svovlregler trådte i kraft i 2015. I perioden fra 2015 til 2020 er 36 rederier – fortrinsvis udenlandske – blevet politianmeldt af Miljøstyrelsen. I 17 af sagerne har rederierne vedtaget bøder.

For rederiet var det naturligvis helt afgørende at blive frifundet, da rederiet ikke havde overtrådt reglerne. Dette gjorde sig navnlig gældende, da der i Danmark er hjemmel til – og dermed risiko for – at Miljøstyrelsen offentliggør navnene på de rederier, som overtræder reglerne om udledning af svovl. En sådan offentliggørelse ville rederiet for alt i verden undgå.