Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Barnets 3. sygedag blev moderens fyringsdag

IUNO
25/03/2015
Barnets 3. sygedag blev moderens fyringsdag


En daginstitution var berettiget til at bortvise en medarbejder, som holdt fri på barnets 3. sygedag, selvom lederen havde beordret medarbejderen på arbejde. Årsagen var, at medarbejderen ikke kunne bevise, at der ikke var andre pasningsmuligheder til barnet. Det har retten i Glostrup netop fastslået.

En pædagog blev ringet op af sin 3-årige søns institution, som fortalte, at sønnen var faldet og havde slået hovedet. Pædagogen tog straks fra arbejde for at køre sin søn på skadestuen, hvor han blev syet. Dagen efter bad pædagogen om fri fra arbejde, fordi sønnen var påvirket af situationen. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, og pædagogen fik derfor sin søster til at passe sønnen.Da pædagogen hentede sin søn, fortalte søsteren, at han havde klistret sig til hende hele dagen. Om aftenen havde sønnen feber og ville ikke spise aftensmad.

Dagen efter ringede pædagogen igen til sit arbejde for at bede om fri, fordi hun ikke kunne få sønnen passet. Institutionen ville dog ikke give pædagogen fri, da der i forvejen kun var få pædagoger på arbejde, og institutionen foreslog i stedet, at pædagogen tog sin søn med på arbejde. Det ville pædagogen imidlertid ikke, og hun valgte at blive hjemme, hvilket resulterede i en bortvisning.

Pædagogen lagde efterfølgende sag an mod virksomheden, fordi hun mente, at hun var berettiget til at holde fri, når hun ikke kunne finde pasning til sin syge søn.

Berettiget at bortvise pædagogen
Retten i Glostrup fastslog indledningsvist, at det er en væsentlig misligholdelse, når en medarbejder bliver væk fra arbejde, selvom lederen har beordret medarbejderen på arbejde. Der kan dog være tale om nødsituationer, hvor en medarbejder er berettiget til at holde fri, eksempelvis i tilfælde af alvorlig og akut sygdom.

I den konkrete sag fandt retten imidlertid ikke, at der var tale om hverken alvorlig sygdom eller en akut situation, og da pædagogen heller ikke kunne bevise, at hun ikke havde andre pasningsmuligheder til sønnen, blev virksomheden frifundet.

IUNO mener
Sagen viser, at medarbejdere ikke altid er berettigede til at holde fri, selvom de har et sygt barn. Det kræver, at der er tale om en ekstraordinær situation, hvor medarbejderen kan bevise, at der ikke er andre pasningsmuligheder. I en sådan situation har medarbejderen ret til at holde fri uden løn.

Hvis medarbejderen skal holde fri med løn i forbindelse med barnets første, anden eller tredje sygedag, kræver det, at det er indskrevet i virksomhedens politik, ansættelseskontrakten eller i overenskomsten.

IUNO anbefaler, at man som virksomhed er opmærksom på indholdet i sine politiker på området og sikrer sig, at politikkerne stemmer overens med medarbejdernes lovmæssige ret til at holde fri uden løn i ekstraordinære situationer.

[Retten i Glostrup, 13. februar 2015]

Piloter får nedsat deres godtgørelse
Vi fortalte i april 2014 om fire unge piloter, som blev aldersdiskrimineret i forbindelse med en fyringsrunde (Læs artiklen her). Piloterne blev tilkendt en godtgørelse på 9 måneders løn i Østre Landsret, men det beløb har Højesteret netop nedsat til seks måneders løn.

Tidligere praksis på områder viser, at godtgørelsen skal fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, herunder baggrunden for overtrædelsen og den krænkelse, der er påført den enkelte medarbejder. Ifølge Højesteret skulle de fire piloters godtgørelse nedsættes til seks måneders løn, da diskrimineringen af de fire piloter skete i forbindelse med en nedskæringsrunde, som skyldtes arbejdsmangel. Derudover lagde retten vægt på, at udvælgelsen af piloterne skete på baggrund af en senioritetsliste i overenskomsten.

[Højesteret, 12. marts 2015]

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
04/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted