Atomkraft i Danmark: Ny rapport fra Energistyrelsen

Baggrund og gældende lovgivning 

Den gældende danske lovgivning - herunder folketingsbeslutningen fra 1985 og elforsyningslovens § 11, stk. 6 udelukker de facto etablering og drift af atomkraft (læs mere i vores tidligere nyhedsbrev her). Etablering af nukleare anlæg i Danmark vil derfor kræve en lovændring og formodentlig et helt fornyet lovgrundlag.

De seneste år har der dog været en stigende interesse for nye atomkraftteknologier i både Danmark og EU. Interessen skal ses i lyset af den løbende udvikling af SMR-teknologier, øget fokus på at sikre balancen i et energisystem baseret på vedvarende energi, øget erhvervsmæssig interesse samt fokus på europæisk energiuafhængighed. På den baggrund besluttede regeringen den 30. april 2025 at igangsætte en analyse af nye atomkraftteknologiers relevans og indpasning i fremtidens danske energisystem. Analysen er opdelt i tre overordnede spor, der handler om henholdsvis (1) energisystemet, (2) regulering og (3) myndighedsstruktur samt erhvervsinteresse. Den rapport, som Energistyrelsen nu har offentliggjort, dækker det første spor om energisystemet.

Hvad er SMR-teknologi?

SMR-teknologier (små modulære reaktorer) omfatter flere forskellige typer teknologier, som adskiller sig fra traditionelle atomkraftværker. Hvor traditionelle reaktorer typisk har en kapacitet på over 1.000 MWel, planlægges SMR-anlæg i størrelser fra ca. 20 MWel op til omkring 470 MWel. Teknologien er baseret på fabriksfremstillede moduler og anvender i vidt omfang såkaldte passive sikkerhedssystemer. 

SMR-teknologier opdeles overordnet i generation III+ teknologier, som er videreudviklede konventionelle letvandsreaktorer, og generation IV teknologier, der vurderes at være mere perspektivrige, men stadig befinder sig i forsøgs- og demonstrationsstadiet. Den første kommercielle SMR-reaktor i den vestlige verden forventes idriftsat i Canada ultimo 2029.

Rapportens regulatoriske perspektiver 

Rapporten peger på en række centrale regulatoriske forhold, der vil være afgørende for at muliggøre atomkraft i Danmark.

Atomkraft reguleres og godkendes nationalt, men i tæt internationalt samarbejde – blandt andet i regi af International Atomic Energy Agency (IAEA). Reguleringen bygger typisk oven på nationale rammer for byggeri, arealanvendelse, miljø og sundhed, men er mere omfattende og detaljeret, særligt hvad angår brændselscyklus og sikkerhed. Historisk har dette ført til detaljerede, anlægsspecifikke godkendelser. Ét centralt håb bag SMR-konceptet er muligheden for enklere "typegodkendelser", som kan anvendes på tværs af lande. Rapporten konstaterer dog, at forskelle i nationale regler fortsat skaber usikkerhed om, hvorvidt dette kan opnås i praksis.

Rapporten nævner også, at de nordiske lande har en lang tradition for samarbejde inden for nuklear sikkerhed, men at der endnu ikke findeset dedikeret nordisk forum for erfaringsudveksling om reguleringspraksis på området. Danmark har kun begrænset erfaring med atomkraft fra driften af forskningsreaktorer fra 1960'erne til år 2000, og disse forsøgsreaktorer adskiller sig markant fra kommercielle anlæg. Opbygning af national ekspertise vil derfor kræve betydelige investeringer i uddannelse, træning og internationalt samarbejde. 

Endelig understreger rapporten, at inddragelse af offentligheden er helt essentiel - både for at identificere potentielle lokationer og for at fremme offentlig accept.

De konkrete regulatoriske forslag forventes først i anden del af analysen, som regeringsbeslutningen har lagt op til.

Indpasning af SMR i det danske energisystem

Rapporten vurderer, at det ikke er sandsynligt, at kommercielle, serieproducerede atomkraftreaktorer kan idriftsættes i Danmark før efter 2040. Det skyldes især tre forhold:

For det første er der – efter mere end 20 års udviklingsindsats – endnu ikke etableret kommercielle SMR-anlæg i den vestlige verden. De første anlæg forventes idriftsat i perioden 2029-2035, og robuste erfaringer fra serieproducerede anlæg vil først være tilgængelige i årene derefter. 

For det andet udgør lokalisering, godkendelser, regulering og accepterede planer for affaldshåndtering væsentlige barrierer. Danmark vil skulle gennemføre et betydeligt forarbejde på disse områder for at kunne tiltrække kommercielle investeringer i konkurrence med andre lande. 

For det tredje går udbygningen med vedvarende energi hurtigt i Europa i disse år, med forventede gennemsnitlige elspotpriser under 50 øre/kWh efter 2040 som konsekvens. SMR-anlæg skal derfor enten etableres som kraftvarmeanlæg eller falde markant i pris for at kunne klare sig på kommercielle vilkår. Alternativt vil der være behov for betydelige statslige tilskud, hvilket forudsætter bred politisk opbakning til et støtteprogram.

Hvis Danmark ønsker at etablere SMR-anlæg med idriftsættelse omkring 2040, vurderer rapporten, at der vil være behov for et betydeligt statsligt engagement - både i form af opbygning af den nødvendige reguleringsstruktur og økonomisk støtte. På reguleringssiden skal der opbygges kompetencer til at håndtere hele godkendelsesprocessen, der skal findes egnede lokaliteter, og der skal udarbejdes strategi og virkemidler til håndtering af højradioaktivt affald. 

Vores bemærkninger

Energistyrelsens rapport udgør et væsentligt bidrag til den videre politiske og faglige debat om atomkraftens fremtid i Danmark. Rapporten bekræfter, at en eventuel beslutning om at tillade atomkraft vil kræve en omfattende og langsigtet regulatorisk indsats. 

Fra et juridisk perspektiv er det værd at bemærke, at tidshorisonten frem mod 2040 giver Danmark mulighed for at følge udviklingen i andre lande - særligt Sverige og Finland - og drage nytte af deres erfaringer med både teknologi og regulering. Samtidig understreger rapporten, at et dansk atomkraftprogram forudsætter både politisk stabilitet og bred enighed om lovgivning, finansiering og affaldshåndtering. 

Vi følger udviklingen tæt og står naturligvis til rådighed med rådgivning om de energiretlige og regulatoriske aspekter af atomkraft i Danmark. Vi ser desuden frem til at læse den regulatoriske del af analysen, som regeringsbeslutningen har lagt op til, og som forventes offentliggjort i 2. kvartal 2026.