Havvind med tilslutning til udlandet
Regeringen vil genfremsætte lovforslag L 122 fra folketingsåret 2025-2026, som har til formål at fjerne barrierer for, at dansk havvindmøllestrøm kan eksporteres til vores nabolande og samtidig give mulighed for, at udenlandske transmissionsselskaber kan eje og drive visse transmissionsanlæg og forbindelser i Danmark, herunder anlæg tilknyttet udenlandske budområder.
Forslaget følger op på aftalen om Energiø Bornholm og forventes genfremsat i første halvdel af oktober 2026.
Lovforslaget er et led i et tættere dansk-tysk samarbejde om at forbinde dansk havvind direkte til det tyske elnet, og også i Tyskland er der lovgivning på vej. Det har vi for nylig beskrevet nærmere i vores nyhedsbrev her.
Mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm
Regeringen agter at anmode Folketinget om samtykke til, at regeringen kan indgå en juridisk bindende mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm. Under aftalen skal landene forpligte sig til at realisere projektet, herunder udbuddet af 3 GW havvind med et nettostøtteloft på 139 mia. kr. (2026-priser), og samtidig sikre tysk medfinansiering af støtteomkostningerne til havvind.
Beslutningsforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027.
Lov om anvendelse af Danmarks undergrund
Regeringen vil genfremsætte lovforslag L 108 fra folketingsåret 2025-2026, som har til formål at skabe klare regler for afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde på undergrundsområdet. Lovforslaget skal også sikre, at Danmark overholder sin forpligtelse efter FN's havretskonvention til at acceptere, at andre stater etablerer og driver rørledninger på dansk kontinentalsokkel. Lovforslaget følger bl.a. op på aftalen om rammevilkår for CO₂-lagring i Danmark fra juni 2022.
Derudover vil regeringen fremsætte et lovforslag, der indfører en mulighed for at sanktionere virksomheder, der ikke overholder kravene i forordningen om nettonulteknologiprodukter om at etablere CO₂-injektionskapacitet.
Lovforslagene er de næste skridt i reguleringen af CO₂-fangst og -lagring. Senest vedtog Folketinget i februar 2026 ændringer, der skal fremme projekter om CO₂-fangst, -rørtransport og -lagring, som bl.a. begrænsede klageadgangen og indførte hjemmel til forundersøgelser og byggelinjer. Det kan du læse mere om i vores tidligere nyhedsbrev her.
Lovforslagene forventes fremsat i første halvdel af henholdsvis oktober og november 2026.
EU's brint- og gasmarkedspakke
Det er regeringens plan at genfremsætte lovforslag L 123 fra folketingsåret 2025-2026, som skal implementere EU’s brint- og gasmarkedspakke og blandt andet fastlægger regler for markeder og infrastruktur for metangas, vedvarende gas og brint. Klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om en planlagt nedlukning af dele af gasdistributionssystemet. Reglerne kan få væsentlig betydning for udviklingen af det danske brintmarked og for aktører, der ejer, driver eller anvender gas- og brintinfrastruktur.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober 2026.
Skattemæssig behandling af prissikringskontrakter
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der udmønter den politiske aftale fra februar 2026 om ændring af den skattemæssige behandling af prissikringskontrakter. Kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter justeres, så prissikringskontrakter med en varighed på 3 år eller derover, der er indgået som led i en virksomheds primære drift, beskattes efter realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet. Derved vil kun de faktiske betalinger under kontrakten løbende beskattes.
Ændringen kan især få betydning for virksomheder, der indgår langvarige prissikringsaftaler på energiområdet. Det kan eksempelvis være producenter og aftagere af el, som sikrer prisen på længere sigt. Hvis lovændringen vedtages, forventes den bl.a. også at finde anvendelse på CfD-kontrakter indgået i forbindelse med udbuddet af tre havvindmølleparker, hvor de to første havde budfrist i foråret 2026 - og hvor Vattenfall vandt begge udbud - og den sidste har budfrist i efteråret 2028.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af november 2026.
Bygningsdirektivet: Minimumsstandarder og energimærkning
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, som har til formål at muliggøre implementering af EU's omarbejdede bygningsdirektiv, og indeholder regler om blandt andet minimumsstandarder for ikke-beboelsesbygningers energimæssige ydeevne, ændrer energimærkningsordningen og en frivillig ordning for renoveringspas. Klima-, energi- og forsyningsministeren får også beføjelser til at føre tilsyn med efterlevelsen af forbrugerrettigheder, herunder varsling af prisstigninger og planlagte forsyningsafbrydelser for fjernvarme.
Et andet lovforslag gennemfører dele af bygningsdirektivet i byggeloven ved at indsætte bemyndigelser vedrørende blandt andet ladepunkter og solenergianlæg.
Lovforslagene forventes fremsat i anden halvdel af november 2026.
Udvidet salgsoption og justering af VE-ordningerne
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal udvide salgsoptionsordningen for naboer til store solcelleanlæg. Afstandsgrænsen for retten til salgsoption udvides fra 200 til 275 meter for anlæg fra 2027. Lovforslaget skal samtidig justere rammerne for VE-ordningerne for naboer til vedvarende energi på baggrund af den gennemførte evaluering af VE-ordningerne.
Det må forventes, at den udvidede afstandsgrænse vil indebære, at flere naboer får ret til salgsoption, hvilket kan øge projektomkostningerne. Omvendt kan forenklingen af VE-ordningerne forhåbentlig reducere de administrative byrder relateret til ordningerne for både projektudviklere og myndigheder.
Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af januar 2027.
Kulstoflagring i biokul
Regeringen planlægger at fremsætte et lovforslag, der giver hjemmel til at fastsætte krav til biokulproduktion og kulstoflagring i biokul, og at dette kan kontrolleres, så CO₂-reduktionerne kan indregnes i Danmarks drivhusgasopgørelse. Forslaget skal dermed fastlægge rammevilkår for markedet for kulstoflagring i biokul, herunder biokul produceret ved pyrolyse. Det fremgår dog ikke af lovprogrammet, hvordan rammevilkårene nærmere forventes udformet.
Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027.
Vores bemærkninger
Lovprogrammet indeholder ikke initiativer til håndtering af de aktuelle kapacitetsudfordringer i elnettet, som fortsat er et af de væsentligste spørgsmål for energibranchen. Det skal dog ses i sammenhæng med, at regeringen siden folketingsvalget allerede har fremsat lovforslaget om akutplanen for elnettet og sendt de tilhørende bekendtgørelser om prioritering af netkapacitet i høring. Lovændringerne forventes at træde i kraft den 12. oktober 2026. I vores optik udestår der dog fortsat en række spørgsmål om reglernes praktiske anvendelse. Du kan læse mere om de nye regler for prioritering af kapaciteten i elnettet i vores tidligere nyhedsbrev her.
Vi følger lovforslagenes udvikling og vil løbende orientere om deres nærmere indhold og betydning for energibranchen.
Har du spørgsmål om energiretlige forhold, er du altid meget velkommen til at kontakte vores team af specialister i energiret.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
