Arbejdsmiljørepræsentant var ikke særligt beskyttet

Højesteret har netop slået fast, at arbejdsmiljørepræsentanter ikke nyder en særlig beskyttelse mod afskedigelse, hvis der ikke inden for et tilsvarende fagligt område er en overenskomstmæssig beskyttelse af tillidsmænd mod afskedigelse.



 

En arbejdsmiljørepræsentant arbejdede som konsulent i en privat virksomheds IT-afdeling, hvor hun blandt andet var ansvarlig for optimering af IT-processer. Arbejdsmiljørepræsentanten blev afskediget på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Da hun mente, at hun som arbejdsmiljørepræsentant var særligt beskyttet mod opsigelse, lagde hun efterfølgende sag an mod virksomheden. Virksomheden var imidlertid ikke omfattet af en overenskomst.

Spørgsmålet var derfor i første omgang, om der generelt gælder en særlig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter. Hvis ikke dette var tilfældet, skulle Højesteret tage stilling til, om der var en overenskomst på tilsvarende fagligt område, som indeholdt en beskyttelse af tillidsmænd, da arbejdsmiljøloven fastslår, at en sådan beskyttelse også gælder for arbejdsmiljørepræsentanter.


Højesteret: Ingen overenskomster på tilsvarende fagligt område

Både byretten, landsretten og Højesteret var enige om, at der efter arbejdsmiljøloven ikke gælder en almindelig regel om, at arbejdsmiljørepræsentanter er særligt beskyttet mod opsigelse. I den konkrete sag afhang arbejdsmiljørepræsentantens retsstilling altså af, om tillidsmænd inden for samme eller tilsvarende faglige område var særligt beskyttet mod afskedigelse.

Arbejdsmiljørepræsentanten henviste først og fremmest til en række specifikke virksomhedsoverenskomster. Højesteret vurderede imidlertid, at disse overenskomster ikke kunne tillægges betydning, da de kun i begrænset omfang omfattede IT-branchen, og da de angik den enkelte virksomhed og dennes ansatte.

Derudover henviste arbejdsmiljørepræsentanten til Industriens Funktionæroverenskomst. Landsretten havde konkluderet, at denne overenskomst dækkede et tilsvarende fagligt område, blandt andet fordi overenskomsten omfattede den type arbejde, som arbejdsmiljørepræsentanten beskæftigede sig med. Se vores tidligere nyhedsbrev om landsrettens dom her.

Højesteret var imidlertid uenig i denne vurdering. Henset til arbejdsmiljørepræsentantens opgaver og uddannelsesmæssige baggrund samt de kvalifikationer, der måtte anses for at have været krævet for at bestride hendes stilling, fandt Højesteret, at Industriens Funktionæroverenskomst ikke dækkede et tilsvarende fagligt område. Heller ikke overenskomsten for akademikere i staten kunne tillægges betydning.

På denne baggrund konkluderede Højesteret, at ingen af de overenskomster, som arbejdsmiljørepræsentanten påberåbte sig, omfattede et tilsvarende fagligt område. Arbejdsmiljørepræsentanten var derfor ikke særligt beskyttet mod opsigelse og fik derfor alene tilkendt godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærloven.


IUNO mener

Med dommen er det nu slået fast, at arbejdsmiljørepræsentanter ikke nyder nogen generel beskyttelse, og at det i stedet vil afhænge af, om der findes en overenskomst på et tilsvarende fagligt område, hvori tillidsrepræsentanter er beskyttet. Der skal i vurderingen navnlig lægges vægt på arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsopgaver, uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer.

IUNO anbefaler, at virksomheder, der ikke er dækket af en overenskomst, får foretaget en grundig vurdering af, om der findes en eller flere overenskomster på tilsvarende faglige områder, der omfatter virksomhedens arbejdsmiljørepræsentanter.

[Højesterets dom af 29. november 2017 i sag 50/2017]