Østre Landsret fastslog ved dom af 30. juni 2014, at arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, hvor sundhedspersonen behandler i henhold til en aftale med arbejdsgiveren, ikke i sig selv betyder, at en behandling hos sundhedspersonen ikke er omfattet.
Sagens baggrund
En kvinde opsøgte behandling hos en kiropraktor, der sammen med andre lokale behandlere havde indgået aftale med kvindens arbejdsgiver om at yde behandlinger mod betaling fra arbejdsgiveren.
Kvinden mente at være kommet til skade i forbindelse med behandlingen og anmeldte derfor en skade til Patientforsikringen (nu Patienterstatningen).
Det er imidlertid ikke al undersøgelse, behandling el. lign. hos autoriserede sundhedspersoner, der er omfattet af patientforsikringsordningen. Loven indeholder en positiv opregning af de sundhedspersoner, der er omfattet.
Efter klage- og erstatningslovens § 19, stk., 1, nr. 5, er privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner omfattet.
Patientforsikringen (nu: Patienterstatningen) og siden Patientskadeankenævnet afviste imidlertid, at behandlingen var omfattet af loven. Det var myndighedernes opfattelse, at kiropraktoren ikke kunne anses for privatpraktiserende i den konkrete sammenhæng, hvor behandlingen blev ydet som led i aftalen med kvindens arbejdsgiver.
Retten i Odense tiltrådte myndighedernes forståelse af reglen i klage- og erstatningslovens 19, stk. 1, nr. 5.
Østre Landsrets dom
Østre Landsret nåede imidlertid frem til det modsatte resultat.
Landsretten fandt, at behandlingen efter en naturlig sproglig forståelse af den omhandlede lovbestemmelse faldt inden for lovens dækningsområde. Det forhold, at arbejdsgiveren havde betalt, kunne ikke ændre herved.
Patientskadeankenævnet var under sagen repræsenteret af Kammeradvokaten ved advokat
Inge Houe.
Dommen kan læses
her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →