Arbejdsgiver dømt til at betale erstatning, fordi han ikke kunne tælle til 120

Landsretten har i en ny afgørelse taget stilling til, hvordan en lønmodtagers delvise sygefravær skal medregnes ved opgørelse af sygefravær efter den såkaldte 120-sygedagsregel.

 

Kort om sagen

Sagen omhandlede en lønmodtager, der var ansat med en ugentlig arbejdstid på 32 timer.

Arbejdstiden var placeret således, at lønmodtageren arbejdede 7½ timer hver mandag, tirsdag, onsdag og fredag samt 3 timer hver anden lørdag.

På baggrund af en lægeerklæring blev lønmodtageren deltidssygemeldt i ugerne 19-23 i 2013. Deltidssygemeldingen medførte et sygefravær på 7 timer om ugen. Sygefraværet blev placeret på tirsdage, således at lønmodtageren ikke mødte på arbejde på tirsdage. Efterfølgende blev lønmodtageren deltidssygemeldt i ugerne 27-29 og 32-35 i 2013, hvilket medførte et sygefravær på 16 timer om ugen. Sygefraværet blev placeret på tirsdage og onsdage, således at lønmodtageren ikke var på arbejde disse dage.

Lønmodtageren blev fuldtidssygemeldt fra uge 36 i 2013 og resten af året. Den 29. november 2013 blev lønmodtageren opsagt til fratrædelse med udgangen af december 2013.

Spørgsmålet under sagen var, hvordan lønmodtagerens delvise sygefravær skulle optælles.


Parternes synspunkter

Lønmodtageren var af den opfattelse, at antallet af sygedage skulle beregnes alene på baggrund af arbejdsdage med faktisk sygefravær, og at der ikke var grundlag for at antage, at lønmodtageren havde været uarbejdsdygtig ud over det faktiske fravær.

Arbejdsgiveren var af den opfattelse, at der ved beregningen af antallet af sygedage, for så vidt angår de perioder, hvor lønmodtageren var deltidssygemeldt, skulle anvendes en såkaldt gennemsnitsmetode. Efter denne metode blev antallet af sygedage opgjort som sygefraværstimernes andel af den ugentlige arbejdstid multipliceret med 7 ugedage, således at fridage og dage i weekender indgik i beregningen.


Landsrettens afgørelse

Landsretten anførte indledningsvist, at anvendelse af 120-sygedagsreglen (opsigelse med forkortet varsel) blandt andet var betinget af, at funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.

Herefter anførte landsretten, at en funktionær, som alene var delvist uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kun oppebærer løn under sygdom for den af sygdommen udløste fraværstid, idet lønnen for den præsterede arbejdstid er løn for arbejde.

På denne baggrund fandt landsretten, at der ikke var grundlag for ved beregningen af antallet af sygedage at medregne nogen del af de dage, hvor lønmodtageren var på arbejde i ugerne 19-23, 27-29 og 32-35, og landsretten kunne derfor ikke tiltræde arbejdsgiverens beregning af antallet af sygedage.

Herefter fik lønmodtageren medhold i sit krav på erstatning, svarende til løn i en almindelig opsigelsesperiode.


DELACOUR bemærker

Landsrettens afgørelse er i tråd med tidligere lands- og Højesteretspraksis omkring spørgsmålet vedrørende opgørelsen af delvist sygefravær. Afgørelsen viser dog vigtigheden af, at arbejdsgiveren er meget omhyggelig med sin optælling af sygefravær, da en fejloptælling kan udløse meget store krav på erstatning og godtgørelse.

 

---