Ansatte havde ret til feriegodtgørelse af provisionsløn

To medarbejdere var ansat i et større ejendomsaktieselskab. Medarbejderne var ansat til en årlig minimumsløn på 300.000 kr., og derudover var der en aftale om provisionsløn. Aftalen fungerede sådan, at medarbejderne var sikret en minimumsløn på 300.000 kr. årligt, men hvis de tjente mere i provisionsløn end minimumslønnen, fik de kun provisionen udbetalt. Medarbejderne fik ikke feriegodtgørelse af deres provisionsløn. Medarbejderne anlagde sag mod ejendomsaktieselskabet med påstand om, at de i ferieperioder havde indtægtstab, og at de derfor havde ret til kompensation efter ferieloven. Landsretten gav medarbejderne medhold og fastslog, at fravær i forbindelse med ferie medførte indtægtstab for medarbejderne, da provisionen i vidt omfang afhang af, at medarbejderne var til stede på arbejdspladsen. Landsretten fandt, at medarbejderne havde ret til feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen i de relevante år.

Vestre Landsrets dom af 14. juli 2016


Sagen kort 

Sagen vedrørte to ejendomsmæglere (M1) og (M2), der var ansat i et større ejendomsaktieselskab (A). Begge var ansat med ansættelsesaftale om en årlig minimumsløn på 300.000 kr., og en aftale om provisionsløn. Aftalen gik ud på, at M1 og M2 var sikret en minimumsløn på 300.000 kr. årligt, hvis de tjente mindre i provision. Hvis M1 og M2 tjente mere end minimumslønnen, fik de udelukkende udbetalt deres provision. Både M1 og M2 tjente mere end 300.000 kr. i provision.

Begge medarbejdere havde været en del af en puljeordning i A. Puljeordningen var en ordning, hvor mæglerne i A fordelte indtjeningen mellem sig, sådan at puljen fungerede som en slags indbyrdes aftale mellem mæglerne.

M1 og M2 fik ikke udbetalt feriegodtgørelse af den provision, de havde optjent i 2010, 2011 og 2012. M1 og M2 anlagde sag mod A, da de påstod, at de havde lidt et indtægtstab i forbindelse med ferieafholdelse og derfor var berettiget til kompensation efter ferieloven. De gjorde gældende, at fravær på grund af ferie medførte, at de ikke havde mulighed for at foretage handlinger, der berettiget dem til provision.

A afviste, at M1 og M2 havde haft indtægtstab i forbindelse med ferieafholdelse, og henviste i den forbindelse blandt andet til fordelingen af indtjeningen i puljeordningen.


Vestre Landsrets dom af 14. juli 2016

Landsretten fandt, at M1 og M2 reelt alene var provisionslønnet og ikke havde fået fast løn ved ansættelsen hos A. Landsretten lagde til grund, at provisionslønnen i vidt omfang afhang af, at M1 og M2 tog ejendomme ind til salg eller stod for forholdene i forbindelse med et salg. Landsretten fandt derfor, at de provisionsberettigede handlinger ikke var mulige, når M1 og M2 afholdt ferie.

Landsretten fandt derfor, at M1 og M2 havde lidt et indtægtstab i forbindelse med afholdelse af ferie. Landsretten afviste i den forbindelse, at puljeordningernes interne forskydning i indtjeningen kunne have betydning, idet denne ordning var omkostningsneutral for A.

Landsretten fandt på denne baggrund, at M1 og M2 ikke havde fået løn under ferie og derfor var berettiget til feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen i 2010, 2011 og 2012.


Hvad viser dommen?

Dommen viser, at der ved ansættelse med aftale om en årlig minimumsløn og provisionsløn ikke er tale om en aftale om fast løn, når mindstelønnen ikke bliver udbetalt, hvis provisionslønnen overstiger minimumslønnen.

Derudover viser dommen, at såfremt provisionslønnen i et vidt omfang er afhængig af, at medarbejderen er på arbejdspladsen, har medarbejderen et indtægtstab i forbindelse med fravær ved ferie. Dette gælder også, selvom der laves aftaler om puljer med intern forskydning af indtjeningen, når denne ordning er omkostningsneutral for arbejdsgiver.