Landsskatteretten tilsidesætter en gennemført skønsmæssig forhøjelse med henvisning til væsentlige mangler, herunder manglende dokumentation for skønnet.
Det er som udgangspunkt skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. For en nærmere omtale af dette emne henvises til artiklen Bevis for faktum i skattesager med fokus på bevisbyrdens placering af skatteadvokat Torben Bagge.
Dertil kommer, at det videre er pålagt skattemyndighederne at begrunde en gennemført beskatning. I den forbindelse følger det nærmere af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.
Endvidere er det i bestemmelsen præciseret, at i det omfang, at afgørelse beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen
Foretager Skattestyrelsen således en skønsmæssig ansættelse, er det væsentligt at få undersøgt, hvorvidt skattemyndighederne har løftet bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet samt at det er givet en behørig begrundelse.
Måtte det ikke være tilfældet, vil den gennemførte beskatning skulle annulleres, og det vil i den forbindelse være relevant at påklage afgørelsen eller indbringe denne for domstolene med henblik på at få afgørelsen ændret.
Dette er en nyere Landsskatteretsafgørelse (sagsnr. 18-0004962) et illustrativt eksempel på. I den pågældende sag havde SKAT konstateret, at skatteyderen havde en aktiebeholdning, men SKAT havde ingen oplysninger om, hvornår aktierne var erhvervet, hvorfor SKAT skønnede over anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessum.
Denne afgørelse blev efterfølgende påklaget, således at Landsskatteretten skulle prøve rigtigheden af den trufne afgørelse, hvorefter denne blev ændret.
Landsskatterettens begrundelse
Som begrundelse for at ændre den af SKAT gennemførte beskatning anførte Landsskatteretten følgende:
”Det fremgår af begrundelsen for forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014-2016, at SKAT har skønnet en anskaffelsesværdi og et anskaffelsestidspunkt vedrørende 900 stk. [virksomhed1] aktier i 2009, samt skønnet, at klageren har solgt 1.500 stk. [virksomhed1] aktier i 2016. Det fremgår ikke, hvordan de samlede gevinster er udregnet, hvilke køb og salg der er lagt til grund, eller hvorfra SKATs oplysninger om køb og salg af aktier stammer. Det fremgår desuden ikke, hvilken betydning de foretagne skøn har haft for de udregnede gevinster.
Landsskatteretten finder ud fra en konkret væsentlighedsvurdering, at den pågældende afgørelse lider af en væsentlig mangel, som må anses at have haft betydning for klagerens muligheder for at anfægte afgørelsen.
Retten bemærker desuden, at det ikke ud fra de foreliggende oplysninger anses for dokumenteret, at klageren har handlet med aktier i det omfang, som er lagt til grund af SKAT.
Den påklagede afgørelse er derfor ugyldig.”
Har Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse af din skat?
Som det fremgår ovenfor, er det væsentligt at få undersøgt, om en skønsmæssig ansættelse er foretaget på et grundlag, hvorved skattemyndigheder faktisk har løftet bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne.
Ligesom du bør få undersøgt, om Skattestyrelsen har iagttaget de regler, som generelt skal iagttages, når gennemføres en beskatning.
Dette med henblik på at vurdere, om det er relevant at anfægte beskatningen.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
